Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Papir 743 Papir spinderierne, giver et løst, noget ru, men godt Papir til Pakpapir, og forarbejdes ofte sam- men med Linnedklude. Et meget stærkt Papir faas af Hampegarnsklude, Rebslagervarer og Affaldet fra Hampegarnsspinding, og saadanne benyttes bl. a. ofte til Fremstilling af Seddel- papir og Dokumentpapir. Samtidig med den endelige Sortering foregaar en Rensning for Knapper, Hægter, Maller o. 1., helst ogsaa en Opskæring af Syninger o. 1., hvorpaa følger en Ituskæring. Hertil anvendes sædvanlig en Ma- skine, f. Eks. som vist paa Fig. 317, der er for- synet med en Dug uden Ende, a, og Valser, c og d, som fører de ved T paalagte Klude henimod den roterende Valse A. Denne er besat med Knive, som samvirker med en fast- staaende Skinne g. Maskinerne kan iøvrigt ogsaa være konstruerede paa anden Maade, f. Eks. efter samme Princip som det, der be- nyttes i de smaa Qræsslaamaskiner. Efter at Kludene er ituskaarne, bliver de først under- kastede en mekanisk Rensning, navnlig en Be- frielse for Støv o. 1., hvorefter følger en ke- misk Rensning. Denne bestaar i en Vaskning og en efterfølgende Kogning med Natron, Soda eller Kalk, oftest under Tryk, hvorved Oliet Smuds og animalske Fibre (Uld og Silke) op- løses, og en Del Farvestoffer sønderdeles, lige- som Kludene i det hele gøres mere modtage- lige for Blegning. Derefter følger igen en Vaskning for at fjærne de opløste Urenheder, og. Kludene bliver derpaa sønderdelte. Dette skete tidligere i Stampemøller (deraf Navnet Papirmøller for de ældre Papirfabrikker), som arbejdede med hammeragtigt faldende Størfly Per, men paa Grund af deres ringe Præsta- tionsævne blev disse siden helt fortrængte af de s. k. Hollændere. Da Stamperne imidlertid gav et udmærket, langtavet Produkt, har man. i den seneste Tid igen forsøgt at indføre dem veel Fremstillingen af særlig fint og stærkt Papir. En Hollænder er vist paa Fig. 318, set fra oven og i Længdesnit. Den bestaar af et ovalt irug, B, af Træ, Sten eller Beton, der i Mid- ten er forsynet med en fritstaaende Skillevæg, v, saaledes at den Blanding af Klude og Vand, s°m kommes i Truget, kan cirkulere i dette i den ved Pilene viste Retning. Kludene pas- serer herved stadig ind mellem den med Skin- ner eller Knive besatte roterende Valse, A, og de i en Forhøjning, >LGrundyærket«. i Bunden, KS, anbragte Knive, g. Et Par af disse og af Valsen A’s Skinner, m, er viste for sig. Da valsen har 30—70 Skinner, medens »Grund- værket« har 7—20, og da Valsen gør 100—200 ^■drejninger i Minuttet, giver den saaledes c. 3..00 og 4800 Klip i Sekundet. Samtidig med Sønderdelingen af Kludene besørger Valsen ogsaa disse transporteret hen over Brystet S. Sand o. 1. afsætter sig i Render i Nærheden af Qrundværket, medens Sigtetromlen T og Sig- tedugen s tjener til Fiærnelse af andet Smuds. Vaskeanordningen er anbragt i Forbindelse med den s. k. Hætte, H, der ogsaa bærer Pla- derne b, som kan indskydes, naar Sønderde- lingen nærmer sig sin Slutning, da der ellers vilde gaa for meget Papirstof bort gennem Sigterne. Valsen A er ophængt saaledes, at den, efterhaanden som Arbejdet skrider frem, kan nærmes mere og mere til Grundværket, hvilket sker paa den Maade, at Valsen er op- hængt i en Vægtstang, h i 1, der kan bevæges ved Hjælp af Skruen u med Haandsvinget e. a og z er Til- og Afløbsror for Vand. Iøvrigt benyttes altid to Hollændere, af hvilke den første fremstiller det s. k. H a 1 v s t o f eller H a 1 v t ø i e t, der derpaa i den anden yder- ligere findeles til s. k. H e 1 s t o f. Efter Be- handlingen i disse Stofhollændere følger en Blegning ved Hjælp af Klor, idet man tilsæt- ter Klorkalk og Syre, eller ogsaa udvikler Kloret ad elektrolytisk Vej af en Saltopløs- ning, i hvilket Halvstoffet er udrørt. Dette kan foregaa i særlige Beholdere eller ogsaa i Helstofhollænderen, i hvilken der ogsaa finder en Blanding Sted af de forskellige Raamate- rialer og en Indblanding af de forskellige Fyldstoffer og eventuelt »Lim«. Endvidere til- sættes der til hvidt Papir en ringe Mængde Blaanelse og til farvet Papir de nødvendige Farvestoffer. Dog fremstilles ogsaa farvet Papir ved Behandling af de færdige Papirark, idet man enten farver disse kun paa Overfla- den, som Buntpapir, eller gennem hele Mas- sen. Undertiden fremstilles ogsaa farvet Pa- pir ved Anvendelsen al farvede Klude og kal- des da naturfarvet eller Naturpapir. Som Blaanelse anvendes ofte Ultramarin eller Tiærefarvestoffer. Fyldstofferne har dels til Hensigt at besvære Papiret, dels at gøre det hvidere og dels at muliggøre, at man kan fremstille det med en fuldstændig glat Overflade, idet alle Porerne udfyldes. Som de væsentligste Fyldstoffer kan nævnes Kaolin, Tungspat, Gips, Stivelse og Asbest. Den »L i m«, der benyttes, er Na- triumresinat (harpikssurt Natron), der frem- stilles ved, at man koger Harpiks, oftest Kolo-