Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Paradisfugl og Brudstykker af Bastceller af Edge- en, navnlig til Gulv- o£ ene eller begge Sider er og som benyttes til Kon- Fig. 325. Ender Z-a- worthia papyrifera. — Ved 1 er vist Indsnævringer, hvor Hulrummet mangler. C. 350 Gange forstørret. Papirtræ 750 ti lose, der kan taale Fugtighed, er frem- stillet paa samme Maade af Papir, paa hvilket der forud er klæbet et tyndt Lag Bomuld eller Uld. Papirtræ kaldes saadant Træ, særlig Fyr, som egner sig til Fremstilling af Cellulose og Træslib. Papirkanevas eller Papirstramej er stiv Karton, der er forsynet med regelmæs- sige runde eller firkantede Huller, og som be- nyttes til Syning, navnlig til Børnearbejder. Papirlinned, -Flipper, -Manchetter o. .. fremstilles af hvid Karton, der overtrækkes med et Lag Klister blandet med Tungspat, Kridt e. 1., hvorpaa det tørres og stryges. Det tøjagtige Udseende frembringer man enten ved at lime et tyndt Tøj paa Papiret, inden Klistret paaføres, eller man frembringer Møn- stret ved at indpresse dette ved Hjælp af særligt graverede Valser samtidig med Stryg- ningen, eller man anvender endelig som Raa- stof det s. k. P a p i r s h i r t i n g eller en lig- nende Vare. Sidstnævnte fremstilles ved paa et passende Sted i Papirmaskinen at indføre et eller andet vævet Stof, som presses sam- men med og derved forbindes fast med det vaade Papir. Saadanne Stoffer bruges ogsaa til særlig stærke Konvolutter, Tegnepapir o. a. Af disse forskellige Raastoffer udstanses Blan- ketter af den forønskede Form, og disse for- synes undertiden med Forstærkninger af smaa Stykker Tøj der, hvor Knaphullerne skal sidde. Disse udhugges, Kanterne ombøjes, og falske Sømme og andre Mønstre indpresses paa Maskine. Papirlinned erstattes i de senere Aar mere og mere med tilsvarende Varer af Celluloid (s. d.). Papirmorbærtræet, Broussonetia pa- pyri f e r a, er et til Morbærfamilien hørende Træ. der dyrkes i Østasien, paa Java, i Nord- amerika o. fl. St., og som ogsaa kan trives i det fri i Danmark. Det bliver indtil 12 m højt, o£ dets Blade ligner en Del Morbærtræets. • Dyrkningen finder Sted af Hensyn til Basten, Tap atræ vi er, der benyttes til Papirfabri- kation, og som udmærker sig ved, at den kan skilles fra Vedet i store bøjelige Stykker af ren, hvid Farve, saa store, at de endog i Tro- pelandene undertiden benyttes til Beklæd- ningsgenstande. Naar den oparbejdes til Pa- pirstof, naar de enkelte Taver i dette en Længde af 1—2 cm, undertiden endog mere, medens de til de al- mindelige europæiske Papirsorter anvendte Taver sædvanlig kun har en Længde af nogle faa mm; paa Længden foruden paa selve Taver- nes store Styrke beror de fortrin- lige Egenskaber hos det deraf frem- stillede Papir. De enkelte Celler, se Fig. 326, naar en Længde af 6 —25 mm. I Papiret genfindes saa- vel disse Celler som de dem hyp- pigt ledsagende Krystaller af Kal- ciumoxalat, ligesom man ofte gen- finder nogle fra Yderbarken stam- mende mælkesaftførende Rør. Papirolie (Pap i er o el; Rag- o i 1; Pyrothonide; Oleum Papyri ell. O. C h a r t æ) er en klar, brungul, olieagtig Vædske, der opløses i Vand og Alkohol, smager og lugter branket, og som vindes ved tør Destillation af Klu- de og Papir. Den indeholder kreo- sotagtige Bestanddele og benyttes undertiden som Husmiddel mod. Tandsmerter. Frostknuder og Hud- udslet. Paprika se Spansk Reber. Papua-Macis se Muskatnød. Papyrin se Pergamentpapir. Papyrolin kaldes et Stof, bestaa- ende af et løst Bomuldsvæv, der Daa den med Papir, o. 1. beklædt volutter Papyrolit kaldes Vægbeklædning bestemt Mørtel, der béstaar af en Blanding af Magniumklorid, syrebestan- dig Asbest og Papirmasse eller andre Fyld- stoffer, hvilken Masse umiddelbart før Brugen udrøres med Vand og Magnesit og derpaa ud- støbes paa Stedet i et c. 15 mm tykt Lag. Den færdige Masse bestaar saaledes af Soreis Cement, se Cement, med de nævnte Indblan- dinger og danner en fugefri Beklædning, der let kan farves, og som skal være varmeiso- lerende og lyddæmpende. Para er dels en tyrkisk Mønt = V« Piaster (s. d.), dels en serbisk Mønt, svarende til 1 Centime — 0,01 Dinar (= 1 Franc). Para-Amidofenol er en aromatisk Forbin- delse, der i Form af et Salt med Klorbrinte benyttes til Fremstilling af den i Fotografien benyttede Rodihalfremkalder. Det dan- ner et hvidt, i koldt Vand temmelig tungt op- løseligt Pulver, der sønderdeles af Luft og Lys, hvorfor det maa opbevares i Mørke og. paa vel tillukkede Glas. Parabalsam se Kopaivabalsam. Parablaat se I n d u 1 i n e r. Paradisfigen se Banan. Paradisfugl se Fjer.