Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

nævnte Raa- Paradiskorn G r a- kaldet den til Am omum Fig. 326. Papirstof af Papirmorbærtræer, q Tværsnit med den ydre Membran h. m Mælkerør med koaguleret Indhold i. va korte Bastceller, kr Krystaller af oxalsur Kalk, f Bast- trevler med den ydre Membran h, Forskydninger v, Hul- rum l og drejede Stader d. Forstørr. 250 Gange. Paradiskorn, Meleguetapeber, na Paradis i, undertiden ogsaa Guineapeber (s. d.), er Frøene af Kardemommefamilien hørende Mel eg u et a, der vokser paa Afrikas Vest- kyst fra Sierra Leone til Kongo. Planten har ligesom andre Arter Kardemomme to Slags Stængler, nemlig høje, sterile Stængler, der kun bærer Blade, og korte, med smaa Skæl beklædte Stængler, der bærer Blomsterne. Disse afsætter 8—9 cm lange og 2—4 cm tykke Frugter, der indeholder talrige runde eller del- vis affladede, vortede Frø med et Tværsnit af omtrent 2 mm, og som udvendig er glinsende rødbrune, indvendig hvide og har en svag, aromatisk Lugt og en brændende, om Ingefær og Peber mindende Smag. De anvendes i ringe Mængde af Dyrlæger, samt som Tilsæt- ning til Kryddereddike. Paradistræ se A 1 o é t r æ. Paradisæbler se Adamsæble, Tomat og Æbler. Parafenylenblaat se I n d u 1 i n e r. Parafenylendiamin, en organisk, af Tjære fremstillet Base, danner i ren Tilstand fine hvide Krystalnaale, der dog i Handelsvaren sædvanlig er brunlige til sorte. Den gaar og- saa i Handelen i Forbindelse med Klorbrinte som Hydroklorid og benyttes til Sortfarvning af Pelsvarer, undertiden ogsaa som Bestand- del af Haarfarvemidler, hvortil den dog paa Grund af sin Giftighed ikke egner sig. løvrigt anvendes den i Tjærefabrikationen og kemi- ske Laboratorier. Paraffin er et fast, hvidt, vokslignende, mere eller mindre krystallinsk Stof, der bestaar af forskellige Kulbrinter (Kulvandstoffer), der hører til Paraffingruppen, hvis forskellige Led alle udmærker sig ved en meget stor Mod- standsdygtighed overfor kemiske Paavirknin- ger. Paraffin findes dels færdigdannet i Na- turen, dels fremstilles det ved Kunst. I Na- turen forekommer Paraffin i en Del forskellige Mineralolier, i yderst ringe Mængde i den rus- siske Mineralolie, i større Mængde i den ame- rikanske, navnlig Ohioolien, og meget rigeligt i den> halvfaste Burmaolie. Det af Ozokerit (s. d.) fremstillede Ceresin gaar undertiden ogsaa i Handelen under Navn af Paraffin. Paraffin nndes desuden i den Bitumen, som findes i Bogheadkul og i forskellige bituminøse Skifere, og fremstilles saavel af disse Raastoffer som ved tør Destillation af Brunkul og undertiden af Tørv. ■" Til Fremstillingen af Paraffin af Brunkul bli- ver disse underkastede en tør Destillation, der maa foregaa saa hurtigt og ved saa lav Tem- peratur som muligt, da Paraffinerne sønder- deles ved Glødning. Man faar paa denne Maa- dc af 100 kg Kul c. 10 kg Tjære, c. 32 kg Koks, c; 52 kg Tjærevand og c. 6 kg Luftarter, hvilke sidstnævnte ledes tilbage til Ildstedet Af ijærevandet fremstilles bl. a. Ammoniumsul- og Tjæren underkastes derpaa en fornyet destillation, hvorved den først deles i tre ;Jeæ: let Raaolie, Paraffinmasse og junge R a a o 1 i e r. Angaaende de tunge Kaaoliers Anvendelse se Tjære; de lette Raa- 2 ierr.anvepdes til Fremstilling af Solarolie (s. /*•'> Paraffinolie (s. ndf.) og Benzin. Paraffin- massen renses først ved Behandling med kon- entreret Svovlsyre og paafølgende afveks- ende Udvaskning med Vand og Natronlud, vorefter der ved Afkøling til 15° udkrystal- 751 Paraffin liserer en uren, brun Paraffin af salveagtig Konsistens, som fraskilles ved Behandling i Filterpresser i Varmen under et Tryk af 100 —200 Atmosfærer. De paa dennt Maade frem- stillede Paraffinkager indeholder endnu nogen Paraffinolie og befries for denne ved Smelt- ning med Benzin, Afkøling, indtil Massen bli- ver fast, og en fornyet Presning i Filterpres- ser. Den endnu farvede Masse bliver derpaa smeltet sammen med Benkul. Valkejord e. 1. og filtreret, hvorved man faar det hvide, s. k. haarde Paraffin med et Smeltepunkt af 56— 65 °. De fra Paraffin frapressede Paraffinolier afkøles til 5 °, hvorved der udkrystalliserer blødere Paraffiner med et Smeltepunkt af 30— 45 °. Paa ganske lignende Maade udvindes Pa- raffin af de forskellige andre stoffer. Det faste, rensede Paraffin danner en bladet, krystallinsk Masse, der er uden Lugt og Smag, er halvt gennemsigtig, kun lidet op- løselig i Alkohol, let opløselig i Æter og Ben- zin. Alt efter de forskellige Raastoffer, hvoraf det er fremstillet, og efter de forskellige Frem- stillingsmaader gaar det i Handelen med ret forskellige fysiske Egenskaber, idet Vægtfyl- den kan variere lige fra 0,869 til 0,943, hvor- hos Smeltepunktet kan variere fra c. 28 til c. 65 °. Det haarde Paraffin benyttes næsten ude- lukkende til Fremstilling af Lys (s. d.). me- dens det bløde Paraffin med Smeltepunkt un- der c. 55 0 benyttes som Surrogat for Voks, til Imprægnering af Tændstikker, til Fremstilling af Vokstændstikker, Voksstabler, Vokspapir o. 1., som Appreturmasse, til Paraffinering af Tændstikker, Skydebomuld, til Tætning af Korkpropper, Lukkeskiver af Pap og Fade og i ringe Mængde til Indfedtning af Læder samt til Indblanding i Ceresin o. 1. P a r a f f i n o 1 i e, V a s e 1 i n o 1 i e, K os- mo 1 i n o 1 i e, flydende Paraffin (Fliis- siges Paraffin; Paraffinoil; Huile de paraffine; Paraffinum liqvi- dum. Oleum paraffini ell. v a s e 1 i n i), vindes hovedsagelig ved brudt Destillation af raa Petroleum, idet den Del af Destillatet, der