Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Paraffinpapir
752
Parfumer
gaar over ved 300—350 °, og som indeholder
saavel fast som flydende Paraffin, først renses
ved gentagne Behandlinger med rygende
Svovlsyre, dernæst vaskes med Vand og be-
handles med Natronlud til Fjærnelse af hvert
Spor af fri Syre, digereres med udglødede
Benkul og filtreres. Ved Afkøling udskilles
den værdifuldeste Bestanddel, det faste Pa-
raffin, medens Paraffinolien mere maa betrag-
tes som et Biprodukt. Ogsaa af Brunkultjæ-
ren vindes ved brudt Destillation en Paraffin-
olie, der imidlertid paa Grund af sit Indhold af
svovlholdige Forbindelser hovedsagelig kun
finder Anvendelse til Fabrikation af Lysgas.
Den fuldstændig rensede Paraffinolie danner
en farveløs, klar, ikke fluorescerende, oliefly-
dende Vædske af Vægtfylde = 0,876—0,880,
Kogepunkt c. 360°, uden Lugt, næsten uden
Smag og aldeles upaavirkelig af stærk Svovl-
syre (ved almindelig Temperatur) og ætsende
Alkalier (ved Kogning); naar Olien rystes med
Alkohol eller Vand, maa disse Vædsker ikke
fremvise sur Reaktion. Paraffinolie er op-
løselig i Æter, Benzin, Kloroform, Kulstofsul-
fid og i fede o.g æteriske Olier. Efter den dan-
ske Farmakopé er en ikke affarvet Paraffin-
olie, der er gullig med svag grønlig Fluore-
scens, tilladt til medicinsk Brug; den har
Vægtfylden 0,895—0,905, men svarer iøvrigt
til ovennævnte Fordringer. Paraffinolie an-
vendes som Smøreolie til Symaskiner, Cykler
og Ure, til Glasering af Kaffebønner og i Me-
dicinen til Fremstilling af Salver og som Op-
løsningsmiddel for enkelte Stoffer til subkutan
Injektion.
Paraffinfabrikationen er i Europa koncentre-
ret i Skotland, hvor Raamaterialet er bitumi-
nøs Skifer, og hvor der i c. 70 Fabrikker frem-
stilles 20—25 000 t Paraffin3 og i Sachsen-
Thiiringen, hvor Raamaterialet er Brunkul, og
hvor der fremstilles 5—6000 t haardt Paraffin
og c. 2000 t bløde Paraffiner. Begge Steder
fremstilles samtidig betydelige Mængder So-
larolie, Smøreolie og Ammoniumsulfat. Store
Mængder Paraffin kommer i de senere Aar i
Handelen fra Nordamerika.
Paraffinpapir, Charta paraffinata,
fremstilles ved, at man lader Skrivepapir gen>-
nemtrænges af en Opløsning af Paraffin i Ben-
zin og fjærner Overskud af Paraffin ved at
lade det passere opvarmede Valser. Det an-
vendes paa Grund af sin Uigennemtrængelig-
hed for Luft og Fugtighed som Emballage-
materiale og undertiden til Forbindinger
(smign. Vokspapir).
Paraffinsalve. Ungventum paraffin i,
er en sammensmeltet Blanding af fast og fly-
dende Paraffin, der benyttes som Vehikel for
forskellige Medikamenter.
Paraform se Formaldehyd.
Paragone er en Slags meget haardt, sort, itali-
ensk Marmor, som kan modtage.en smuk Politur.
Paragræs se Pi as s av a.
Paraguayte se Maté.
Paragummi kaldes den bedste Slags Kaut-
s j u k (s. d.).
Paråkautsjukolie, H e v e a o 1 i e, er en tør-
rende Olie, der faas af Frøene af Hevea
b r a s i 1 i e n s i s, der nu for Kautsjukens Skyld
dyrkes i store Plantager, særlig i Ostindien.
Frugten er en Kapsel, der rummer tre store
Frø, som i afskallet Tilstand indeholder over
40 % Olie. Naar denne til Fernis fortrinligt
egnede Olie endnu ikke fremstilles industrielt,
er Grunden hertil kun at søge i Vanskelig-
heden ved Indsamlingen af Frøene. Naar disse
ikke afskalles, kan de taale Transporten til
Europa, og ved Udpresningen af Olien her
vilde der samtidig faas et fortrinligt Foderstof
af Presseresterne.
Parakotoin se Kotobark.
Paraldehyd, E 1 a 1 d e h y d, er en polymer
Forbindelse af Acetaldehyd og fremstilles ved
Destillation af Alkohol, Brunsten og Svovl-
syre; det overdestillerede Acetaldehyd renses,
afvandes og mættes med Klorbrinteluft, hvor-
efter det dannede Paraldehyd afdestilleres og
rektificeres. Paraldehyd er i ren Tilstand en
farveløs, flygtig Vædske af aromatisk, noget
kvælende Lugt. Smagen er først brændende
ojc derpaa kølende; Vægtfylden er 0,998, og
Kogepunktet ligger ved 124°, 100° højere end
for almindelig Acetaldehyd. Ved Afkøling til
0° stivner det til en krystallinsk Masse, der
igen smelter ved 10,5°; det opløses i alle For-
hold i Alkohol og i Æter og ved almindelig
Temperatur i c. 9 Dele Vand; men ved Op-
varmning af denne Opløsning til 30° skiller
omtrent Halvdelen af Paraldehydet ud; ved
Destillation af Paraldehyd, til hvilket er sat
en ringe Mængde Svovlsyre, faas et Destillat,
der hovedsagelig bestaar af Acetaldehyd. Det
virker reducerende overfor en Mængde For-
bindelser og udskiller f. Eks. metallisk Sølv i
Form af et blankt Spejl, naar det sættes ti! en
svagt opvarmet ammoniakalsk Opløsning af
Sølvnitrat. Med Kaliumhydroxyd giver det
Aldehydharpiks, en gul og aromatisk lugtende
Forbindelse, og oxyderes let, allerede af Luf-
tens Ilt, til Eddikesyre. Det anvendes i Medi-
cinen som Sovemiddel og skal til dette Brug
være fuldstændig rent, have ovennævnte
Vægtfylde, Kogepunkt og Smeltepunkt, ikke
efterlade ildelugtende Rest ved Fordampning
paa Vandbad og ikke ved Tilsætning af Sal-
petersyre og Opløsninger af Sølvnitrat eller
Baryumklorid vise Uklarhed, stammende fra
et Indhold af Saltsyre eller Svovlsyre; en
Blanding af 1 cm3 Paraldehyd og 1 cm3 neu-
tral Alkohol maa ikke efter Tilsætning af 1
Draabe normal Kalilud farve blaat Lakmos-
papir rødt, hvilket vilde ske, dersom det inde-
holdt mere Eddikesyre end medgaaet til Mæt-
ning af den tilsatte Mængde Kalilud.
Paraldol se A I d o 1.
Paramatta se Merino.
Parament. Betegnelse for de i Kirkerne be-
nyttede Klæder. Paramenthandelen omfatter
sædvanlig tillige alle andre ved Gudstjenesten
benyttede Genstande og Attributer.
Paranødder, Brasilianske Nødder,
er Frøene af to Arter af det til Myrtefamilien
hørende Træ Bertholletia, der vokser i
det nordlige Sydamerika og paa Trinidad. Det
er store Træer, hvis kugleformede Frugter,
der er paa Størrelse som et Mandshoved,
indesluttet c. 20 trekantede Frø, der er 4—5
cm lange og har en ru, haard, graabrun Skal.
Frøhviden, der er meget velsmagende, inde-
holder 66—70 % Olie, der i Sydamerika ud-
presses og benyttes som Madolie, ligesom den
ogsaa kan finde Anvendelse i Sæbefabrikatio-
nen. Olien stivner ved Frysepunktet og bliver
temmelig let harsk, hvorved Nødderne for-
dærves, ligesom disse er ret stærkt udsatte
for Angreb af Orm og forskellige Svampe. Ue
maa opbevares paa et tørt og luftigt Sted o£