Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Paraffinpapir 752 Parfumer gaar over ved 300—350 °, og som indeholder saavel fast som flydende Paraffin, først renses ved gentagne Behandlinger med rygende Svovlsyre, dernæst vaskes med Vand og be- handles med Natronlud til Fjærnelse af hvert Spor af fri Syre, digereres med udglødede Benkul og filtreres. Ved Afkøling udskilles den værdifuldeste Bestanddel, det faste Pa- raffin, medens Paraffinolien mere maa betrag- tes som et Biprodukt. Ogsaa af Brunkultjæ- ren vindes ved brudt Destillation en Paraffin- olie, der imidlertid paa Grund af sit Indhold af svovlholdige Forbindelser hovedsagelig kun finder Anvendelse til Fabrikation af Lysgas. Den fuldstændig rensede Paraffinolie danner en farveløs, klar, ikke fluorescerende, oliefly- dende Vædske af Vægtfylde = 0,876—0,880, Kogepunkt c. 360°, uden Lugt, næsten uden Smag og aldeles upaavirkelig af stærk Svovl- syre (ved almindelig Temperatur) og ætsende Alkalier (ved Kogning); naar Olien rystes med Alkohol eller Vand, maa disse Vædsker ikke fremvise sur Reaktion. Paraffinolie er op- løselig i Æter, Benzin, Kloroform, Kulstofsul- fid og i fede o.g æteriske Olier. Efter den dan- ske Farmakopé er en ikke affarvet Paraffin- olie, der er gullig med svag grønlig Fluore- scens, tilladt til medicinsk Brug; den har Vægtfylden 0,895—0,905, men svarer iøvrigt til ovennævnte Fordringer. Paraffinolie an- vendes som Smøreolie til Symaskiner, Cykler og Ure, til Glasering af Kaffebønner og i Me- dicinen til Fremstilling af Salver og som Op- løsningsmiddel for enkelte Stoffer til subkutan Injektion. Paraffinfabrikationen er i Europa koncentre- ret i Skotland, hvor Raamaterialet er bitumi- nøs Skifer, og hvor der i c. 70 Fabrikker frem- stilles 20—25 000 t Paraffin3 og i Sachsen- Thiiringen, hvor Raamaterialet er Brunkul, og hvor der fremstilles 5—6000 t haardt Paraffin og c. 2000 t bløde Paraffiner. Begge Steder fremstilles samtidig betydelige Mængder So- larolie, Smøreolie og Ammoniumsulfat. Store Mængder Paraffin kommer i de senere Aar i Handelen fra Nordamerika. Paraffinpapir, Charta paraffinata, fremstilles ved, at man lader Skrivepapir gen>- nemtrænges af en Opløsning af Paraffin i Ben- zin og fjærner Overskud af Paraffin ved at lade det passere opvarmede Valser. Det an- vendes paa Grund af sin Uigennemtrængelig- hed for Luft og Fugtighed som Emballage- materiale og undertiden til Forbindinger (smign. Vokspapir). Paraffinsalve. Ungventum paraffin i, er en sammensmeltet Blanding af fast og fly- dende Paraffin, der benyttes som Vehikel for forskellige Medikamenter. Paraform se Formaldehyd. Paragone er en Slags meget haardt, sort, itali- ensk Marmor, som kan modtage.en smuk Politur. Paragræs se Pi as s av a. Paraguayte se Maté. Paragummi kaldes den bedste Slags Kaut- s j u k (s. d.). Paråkautsjukolie, H e v e a o 1 i e, er en tør- rende Olie, der faas af Frøene af Hevea b r a s i 1 i e n s i s, der nu for Kautsjukens Skyld dyrkes i store Plantager, særlig i Ostindien. Frugten er en Kapsel, der rummer tre store Frø, som i afskallet Tilstand indeholder over 40 % Olie. Naar denne til Fernis fortrinligt egnede Olie endnu ikke fremstilles industrielt, er Grunden hertil kun at søge i Vanskelig- heden ved Indsamlingen af Frøene. Naar disse ikke afskalles, kan de taale Transporten til Europa, og ved Udpresningen af Olien her vilde der samtidig faas et fortrinligt Foderstof af Presseresterne. Parakotoin se Kotobark. Paraldehyd, E 1 a 1 d e h y d, er en polymer Forbindelse af Acetaldehyd og fremstilles ved Destillation af Alkohol, Brunsten og Svovl- syre; det overdestillerede Acetaldehyd renses, afvandes og mættes med Klorbrinteluft, hvor- efter det dannede Paraldehyd afdestilleres og rektificeres. Paraldehyd er i ren Tilstand en farveløs, flygtig Vædske af aromatisk, noget kvælende Lugt. Smagen er først brændende ojc derpaa kølende; Vægtfylden er 0,998, og Kogepunktet ligger ved 124°, 100° højere end for almindelig Acetaldehyd. Ved Afkøling til 0° stivner det til en krystallinsk Masse, der igen smelter ved 10,5°; det opløses i alle For- hold i Alkohol og i Æter og ved almindelig Temperatur i c. 9 Dele Vand; men ved Op- varmning af denne Opløsning til 30° skiller omtrent Halvdelen af Paraldehydet ud; ved Destillation af Paraldehyd, til hvilket er sat en ringe Mængde Svovlsyre, faas et Destillat, der hovedsagelig bestaar af Acetaldehyd. Det virker reducerende overfor en Mængde For- bindelser og udskiller f. Eks. metallisk Sølv i Form af et blankt Spejl, naar det sættes ti! en svagt opvarmet ammoniakalsk Opløsning af Sølvnitrat. Med Kaliumhydroxyd giver det Aldehydharpiks, en gul og aromatisk lugtende Forbindelse, og oxyderes let, allerede af Luf- tens Ilt, til Eddikesyre. Det anvendes i Medi- cinen som Sovemiddel og skal til dette Brug være fuldstændig rent, have ovennævnte Vægtfylde, Kogepunkt og Smeltepunkt, ikke efterlade ildelugtende Rest ved Fordampning paa Vandbad og ikke ved Tilsætning af Sal- petersyre og Opløsninger af Sølvnitrat eller Baryumklorid vise Uklarhed, stammende fra et Indhold af Saltsyre eller Svovlsyre; en Blanding af 1 cm3 Paraldehyd og 1 cm3 neu- tral Alkohol maa ikke efter Tilsætning af 1 Draabe normal Kalilud farve blaat Lakmos- papir rødt, hvilket vilde ske, dersom det inde- holdt mere Eddikesyre end medgaaet til Mæt- ning af den tilsatte Mængde Kalilud. Paraldol se A I d o 1. Paramatta se Merino. Parament. Betegnelse for de i Kirkerne be- nyttede Klæder. Paramenthandelen omfatter sædvanlig tillige alle andre ved Gudstjenesten benyttede Genstande og Attributer. Paranødder, Brasilianske Nødder, er Frøene af to Arter af det til Myrtefamilien hørende Træ Bertholletia, der vokser i det nordlige Sydamerika og paa Trinidad. Det er store Træer, hvis kugleformede Frugter, der er paa Størrelse som et Mandshoved, indesluttet c. 20 trekantede Frø, der er 4—5 cm lange og har en ru, haard, graabrun Skal. Frøhviden, der er meget velsmagende, inde- holder 66—70 % Olie, der i Sydamerika ud- presses og benyttes som Madolie, ligesom den ogsaa kan finde Anvendelse i Sæbefabrikatio- nen. Olien stivner ved Frysepunktet og bliver temmelig let harsk, hvorved Nødderne for- dærves, ligesom disse er ret stærkt udsatte for Angreb af Orm og forskellige Svampe. Ue maa opbevares paa et tørt og luftigt Sted o£