Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Paraplyer 753 Parfumer ikke for nær ved stærkt lugtende Stoffer, da de let antager fremmed Lugt. Paraplyer og Parasoller fremstilles nu i alle større Byer, idet Fabrikationen dog de fleste Steder indskrænker sig til en Samling af de forskellige Træ- og Metaldele, som ud- gør Stellet, og en Overtrækning af dette med Silke, Bomuld etc., idet alle Stellets Dele ind- forskrives fra enkelte Fabrikker, som ude- lukkende beskæftiger sig med Fremstillingen af disse. Selve Stokkene bliver dog ogsaa i ikke ringe Mængde fremstillede i Skandina- vien, sædvanlig af forskellige udenlandske Træsorter, medens Stellets øvrige Dele næsten udelukkende faas fra Tyskland og Østrig, hvor der findes store Fabrikker af denne Art i So- linsen, Isarlohn, Nurnberg, Hamburg, Wien o. fl. St. Danmarks Indførsel af færdige Para- plyer og Parasoller er derfor ikke betydelig. Paratolan se A t o f a n. Pareirarod se Ny rer Parelle se Orseille. Parfumer kaldes alle Varer, sdør fremstilles ved Hjælp af forskellige vellugtende Stoffer, og som benyttes som Toiletartikler. Af de anvendte Lugtestoffer stammer kun tre, nem- lig Ambra, Desmer og Moskus, fra Dyreriget, en Del, i de senere Aar stadig flere og flere, fremstilles ad kunstig Vej, medens den langt overvejende Del faas fra Planteriget. Sidst- nævnte er dels æteriske Olier, dels, men i langt ringere Grad, Harpikser, Balsamer, en- kelte Syrer, sammensatte Æterarter o. 1. Lugtestofferne anvendes sædvanlig kun i me- get ringe Mængde, idet det for mange af dem gælder, at de i koncentreret Tilstand har en nærmest ubehagelig Lugt, medens deres rette Vellugt først fremkommer, naar de er stærkt fortyndede, og dels af denne Grund, dels af Hensyn til den Anvendelse, de skal finde, blan- des de sædvanlig med Alkohol til de forskel- lige vellugtende Vande, Extraits og Essenser, med Fedt til Pomader og Haarolier, eller med rorskellige Pulvere til Røgelse, Lugtepuder, rudder etc. Endelig tilsættes ofte Stoffer, der ikke i og for sig er vellugtende, men som tjener til ved deres hurtige Fordampning hur- tigt at sprede Lugtestoffet, som f. Eks. Kloro- form, eller til at modificere Lugten, saaledes at den bliver mere livlig, f. Eks. Eddikesyre og Ammoniak. Angaaende æteriske Oliers Egenskaber se ylier, æteriske. Fremstillingen af disse skete tidligere udelukkende og sker for manges Ved- kommende endnu ved Destillation, enten alene eller med Vanddamp; men da mange af Plan- ternes Lugtestoffer, navnlig af dem, der stam- mer fra selve Blomsterne, modificeres bety- deligt eller ganske ødelægges ved Destillatio- nen, maa man i saa Tilfælde anvende en an- Qøn Fremgangsmaade. Man benytter sig da den s. k. Enfleurage eller Absorb- ;1 on, idet man behandler Plantedelene med forskellige Fedtstoffer eller Kulbrinter, som nar den Ævne at kunne optage Lugtestoffet og atter afgive det ved Behandling med Alkohol, i hi eurage foretages paa den Maade, at man jabreder et Lag Fedt paa en i en Træramme indsat Glasplade, trykker et Lag Blomster ned ueri, ovenover dette anbringer en anden Ram- ne med„en paa begge Sider med Fedt ind- nmrt Glasplade, lægger Blomster paa denne f .$• v-’ saaledes at der dannes en Stabel af otbesmurte Glasplader, mellem hvilke Blom- Meyers Vareleksikon. sterne er anbragte helt omgivne af Fedt, der saaledes let kan mætte sig med Lugtestoffet. Blomsterne erstattes hver Dag med friske, og man vedbliver paa denne Maade i Løbet af 25—30 Dage, efter hvilken Tids Forløb Fedtet har optaget saa meget Lugtestof, som det er i Stand til. Betydeligt hurtigere kommer man til Maalet ved Anvendelse af Absorbtions- | eller Infusionsmetoden, men denne giver ikke et saa rent lugtende Produkt. Den udføres paa den Maade, at Blomsterne overhældes med varmt, omhyggeligt renset Fedt og hen- staar med dette ved c. 65 0 i nogle Timer, hvorefter Blomsterne erstattes med friske, hvilket gentages, indtil Fedtet ikke kan op- tage mere. Man kan paa disse Maader un- dertiden ved Hjælp af 1 kg Fedt udtrække Lugtestoffet. af indtil 6 kg Blomster. I begge i ilfælde bliver derpaa Fedtet under stadig Omrøring.behandlet med Alkohol, som i Løbet af 24 Timer optager den største Del af Lugte- stoffet. Fedtet indeholder herefter endnu no- get Lugtestof og bliver enten benyttet til Po- mader eller ekstraheres endnu en Gang, hvor- ved faas et simplere Produkt. Da Alkoholen ’ ogsaa opløser en ringe Mængde Fedt, maa dette skaffes bort, hvilket sker ved Udfrys- ning ved Hjælp af Kuldemaskiner. Det er kun de ganske lugtløse Fedtarter, der kan anven- des paa denne Maade, og navnlig ogsaa saa- danne, som kun vanskeligt bliver harske. Da imidlertid selv en meget ringe Grad af Harsk- hed meddeler den fremstillede Parfume en ubehagelig Bilugt, foretrækkes i den senere Tid ofte Paraffin eller ren Vaselin til dette Brug. I særlig ren Tilstand kan Lugtestof- ferne iøvrigt ogsaa udvindes af Blomsterne, naar man ekstraherer disse med Kloroform, rent Kulstofsulfid eller Metylklorid, og derpaa skiller de æteriske Olier fra Ekstraktionsmid- let ved en forsigtig udført Destillation. Medens man allerede i lang Tid har kendt og benyttet den fabrikmæssige Fremstillings- maade for Frugtætere, er den kunstige Frem- stilling af de i Parfumeriet benyttede Lugte- stoffer af forholdsvis nyere Dato og omfatter dels Fremstillingen af de samme Stoffer, som findes i Planterne, dels Fremstillingen af Stof- fer, der er forskellige fra disse, men har sam- me Lugt. Som Følge af disse Fremgangsmaa- Jer er Prisen paa mange Lugtestoffer, som f. Eks. Moskus, i de senere Aar bragt betydeligt ned. Af de forskellige paa disse Maader frem- stillede Raastoffer fremstilles Parfumerne sædvanlig ved Blanding, og det er netop paa Valget af og Forholdet mellem de forskellige Bestanddele, at de forskellige Parfumers ejen- dommelige Lugt grunder sig, og ofte kan gan- ske ubetydelige Variationer i Sammensætnin- gen frembringe ret betydelige Forandringer i den samlede Parfumes Lust. Da denne end- videre ofte forandres i ikke ringe Grad ved Opbevaring, og da Lugten af de forskellige æteriske Olier etc. ofte kan variere ret be- tydeligt efter Fremstillingsmaaden og efter Plantens Voksested, er Fremstillingen af gode og ensartede Parfumer i meget høj Grad en Erfaringssag. Medens Raastofferne nu til Dags fremstilles i alle Verdensdele, har Frankrig hidtil holdt sig øverst i Fabrikationen af Par- fumer, baade hvad Kvaliteten og Kvantiteten angaar, og man regner, at der i dette Land aarlig fremstilles Parfumer til en Værdi af over 30 Mill. Kr. 48