Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Pargasit 754 Patchouliolie blandet med det fornødne Farvestof og netop saa meget af et eller andet Bindemiddel, som er nødvendigt for at holde de pulverformede Stoffer sammen til et Hele. De sælges uden Indfatning i en Mængde forskellige Nuancer og med noget forskellig Haardhed. Pasteurisering kaldes efter Opfinderen, Pa- sieur, en Fremgangsmaade til Konservering af organiske Stoffer, der bestaar i, at disse op- varmes til en saadan Temperatur, at tilstede- værende Gærsvampe og Bakterier dræbes eller i alt Fald svækkes betydeligt, idet man dog holder Temperaturen saa lav som muligt, for ikke at forandre vedkommende Stofs Smag og andre Egenskaber. Pasteuriseringen adskiller sig herved fra Steriliseringen, idet man med denne først og fremmest tilsigter ab- solut at dræbe alle tilstedeværende Kim og derfor benytter sig af saa høje Temperaturer, at man er sikker paa at have opnaaet dette, idet Hensynet til, at Stoffet ikke skal forandre sig ved Steriliseringen, først kommer i anden Række. Der kan saaledes ikke siges noget bestemt om, ved hvilken Temperatur en Pa- steurisering skal foregaa, men det gælder kun i al Almindelighed, at man, for at opnaa saa gode Resultater som muligt, bør anvende saa høj Temperatur, som man kan uden at skade Stoffet, ligesom en hurtig og pludselig Afkø- ling efter Opvarmningen sædvanlig understøt- ter dennes svækkende Virkning paa de for- skellige Organismer. Mest anvendes Pasteuri- sering overfor 01, Vih; Eddike og Mælk. Pastiller, T r o c h-ftf'c i, er smaa flade Ka- \ger af Chokolade elleik Sukker. Sidstnævnte fremstilles ved Æltning af Sukkerpulver, hvor- til i Almindelighed sættes lidt Tragant eller Gufnfnipulver, sammen med Vand til en Dej, hvorefter man udruller denne til en Plade og ved Hjælp af et cylinderformet Jærn- eller Messingapparat udstikker cirkelrunde Kager af sædvanlig 1—2 g Vægt. Disse tørres lang- somt i Ovn. Pastiller anvendes hyppig som Vehikel for Medikamenter f. Eks. Pebermynte- olie, surt Natriumkarbonat, Kaliumklorat, Kul- pulver, Vismutnitrat, Pepsin og adskillige an- dre Stoffer, hvis Navn hyppig paastemples hver enkelt Kage. Ogsaa de ved Komprimering af pulverformede Stoffer fremstillede Tablet- ter (s. d.) benævnes undertiden Pastiller. Pastinak, P a s t i n a c a s a t i v a, er en til Skærmplanterne hørende toaarig Urt med en 0,5—1 m høj, furet og kantet Stængel, blanke Blade og gule Blomster. Den er almindelig vildtvoksende i Danmark, ved Veje langs Grøfter og paa høje Enge, sjældnere i Norge, og dyrkes bl. a. i Sydengland og Nordfrankng. hvor dens store Rod benyttes som Kreaturfo- der. Roden, der er gullighvid og har en svag, krydret, noget parfumeret Smag, benyttedes navnlig tidligere meget som Suppeurt. Rød" derne optages om Efteraaret og indkules, men taaler iøvrigt godt Frost, saaledes at de iKKe lidet vedat blive staaende i JordenVinterenover. Patchouliolie, Æt er oleum folio rum Patchouli, er en æterisk Olie, der faas ai Bladene af den til de læbeblomstrede hørenae Pogostemon Patchouli, der hoveds - gelig dyrkes i Strait Settlements, paa rena og i Provinsen Wellesley, idet Bladene en e oparbejdes paa disse Steder eller ogsaa i 0 ret Tilstand bringes i Handelen over pore. Smaa Mængder kommer ogsaa fra Mau- ritius og Réunion, ligesom Dyrkningsforsøg dette Pargasit er en blaagrønlig Varietet af Horn- blende. Den forekommer bl. a. ved Pargas i Finland. Parian se Biskuit. Pariancement se Gips. Parillin se Sarsaparilla rod. Pariserblaat se Berlinerblaat. Parisergrønt bruges dels som Betegnelse for Schweinfurthergrønt (s. d.), dels for forskellige Nuancer af B j e r g grøn t (s. d.) og for forskellige grønne Tjærefarvestoffer. Parisergult se K r om gult. Pariserhvidt kaldes fint malet Kalkspat eller Kridt, naar dette benyttes til Farve. Pariserlak se Karmin. Pariserrødt kaldes dels en Slags meget liv- ligt farvet, fin M ø n i e, der fremstilles ved for- sigtig Glødning af Blyhvidt, dels forskellige lignende Nuancer af Engelskrødt eller C i nn o b er. Parisersort er egentlig meget fint malet, godt dækkende B e n k u 1, men under Navn sælges ogsaa ofte Køn røg. Parkiafrø se Sudankaffe. Parmesanost se Ost. Partets se Bordeauxvine. Partinium er en Legering af Aluminium og Volfram, der er omtrent lige saa let som rent Aluminium og betydelig stærkere, og som bl. a. benyttes ved Fremstilling af Motorvogne o. 1. Partrldgetræ. Agerhø n setræ, Cab- bage wood, er en Slags Ved, der kommer fra Venezuela og Brasilien, hvor det sandsyn- ligvis faas af den til de ærteblomstrede hø- rende An dir a inermis. Træet er rød- brunt med forskellige Skatteringer, der hist og her gaar over til mørkebrune Striber. Paa mange Stykker ligger disse Striber saaledes ordnede over hverandre, at Træet faar en vis Lighed med Agerhønsefjer. Paa andre Stykker har disse paa samme Maade ordnede Striber undertiden afvigende Farvetoner, og saadanne Stykker kaldes da sædvanlig Fas an træ. Det ensfarvede Ved, der er fast, tungt og tæt, benyttes i Brasilien til Skibsbygning, og kun de smukt tegnede Stykker udføres til Europa, navnlig til England, hvor de under Navn af P a r t r i d g e-w ood og Pheasan t-w o o d benyttes i Møbelsnedkeriet, til Knivskafter og Paraplyskafter. Paschmina benyttes undertiden som Beteg- nelse for Cachemireuld. Passa bruges i Italien som Benævnelse for Rosiner samt for groftkornede Koraller. Passauerdigler se Digler. Passerillas se Rosiner. Passulæ er den latinske Betegnelse for K o- render. — P. laxativæ = Lakserkoren- d e r. Pasta er den latinske Betegnelse for Dej, og benyttes i den farmaceutiske Terminologi om Lægemidler af dejagtig Konsistens og om Præparater, fremstillede ved Udtørring af dej- agtige Blandinger. P. althææ, Altæapa- s t a, fremstilles af vandige Lakrisrods- og Al- tæarodsudtræk med Tilsætning af Sukker, Gummi og undertiden ogsaa Stivelse. — P. cacao = Kakaomasse. — P. glycyrrhizæ — B r y s 11 i m. — P. guarana = Quarana- pasta. Pastelfarver er meget bløde Farvestifter, der bestaar af et blødt, meget fint malet Mine- ral som Kaolin, Gips, Kalk eller Ler, der er Sukkerpulver, hvor-