Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Peberrod 760 Pelsvarer ikke skarp eller peberagtig Smag. Vægtfyl- den er 0,87—0,90. Den benyttes ved Fremstil- lingen af forskellige Likører og Bittere. Peberrod (Meerrettig eller Pfeffer- wurzel; Horseradish; Raifort; Ra- dix A r m or a ciæ) er Roden af den til de korsblomstredes Familie hørende A r m o r a- cia lapathifolia, almindelig Peberrod, en i Haverne dyrket og i Mellemeuropa hist og her forvildet Urt, der forneden bærer lang- stilkede, rundtakkede og højere oppe siddende, delte eller helrandede Blade, hvide Blomster med udelte Kronblade og en hvælvet, bred- vægget Kortskulpe. Roden er henimod 1 m lang og indtil 7 cm tyk, cylindrisk, indvendig hvid og kødet. Den indeholder Stivelse, Suk- ker, fed Olie og Glykosidet Sinigrin (Kalium- myronat), der med Vand spaltes i Druesukker, surt Kaliumsuifat og en svovlholdig, æterisk Olie af skarp Lugt og Smag, hvilken betinger Rodens Anvendelse som Køkkenurt. Af reven Peberrod, blandet med Vand, kan fremstilles 0,05 % af denne Olie (Aetheroleum Ar- mo r a c i æ) som en lysegul, lysbrydende Vædske af Vægtfylde — 1,01. Foruden Roden anvendes ogsaa de underjordiske, rodlignende Stængeldele. Peberrod graves op om Efter- aaret, renses for Jord og. opbevares bedst i Sand paa et køligt og mørkt Sted og kan i Reglen holde sig god et halvt Aar, meti ikke sjælden mister den en Del af sit Sinigrinind- hold under Opbevaringen. Den har stor An- vendelse i Husholdningen, medens dens tidli- gere ret udstrakte Anvendelse i Medicinen mod Skørbug og som urindrivende Middel nu kun er forsvindende. Peberrør se Bambus. Peber, spansk, se Spansk Peber. Pebertræ se Kælderhalsbast. Peccoi se T e. Peck er et engelsk Hulmaal for tørre Varer 2 Gallons; undertiden benyttes det ogsaa som Vægt for Salt og Mel og regnes da = 3,5 Ibs. Pecul se Picul. Pédesclaux se Bor deaux vin e. Pedro Jiménez er en meget sød, likøragtig, lysegul, spansk Vin, der fremstilles af Druer, som efter Afplukningen har henligget 10—15 Dage til Tørring i Solen. Den dyrkes navnlig i Egnene omkring Guadalquivir i Provinsen Granada og gaar sædvanlig i Handelen op- blandet med fin Muskatellervin. Pegamoid se Kunstlæder. Pegmatit er en Stenart, der hovedsagelig bestaar af Feldspat og Kvarts. Den er grov- kornet og ligger som Gange eller uregelmæs- sige Indlejringer i Granit og Gnejs. Under- tiden er de to Mineraler saaledes sammen- voksede som Stængler, at de derved frem- komne Figurer kan faa en vis Lighed med hebraiske Skrifttegn. Dette har givet Anled- ning til, at denne Varietet af Pegmatiten kal- des Skriftgranit. De enkelte Korn kan være særdeles store, og det kan derfor være muligt at faa dem i ren Form i betydelig Mængde. Den Feldspat, som væsentlig findes i Pegmatit, og som der især gøres teknisk An- vendelse af, er Ortoklas. Pegmatit forekom- mer i Norge og tilgodegøres især i Smaa- lenene og langs Sydøstkysten fra Bamle til Arendal. Kvartsstykkerne anvendes i Glas- fabrikationen, Feldspaten i Lervareindustrien. Foruden disse to Mineraler kan man ogsaa ■ paa sine Steder af Pegmatiten udvinde Glim- mer i store Plader. Glimmerholdig Pegmatit, der er Genstand for Brydning, findes ved Rakkestad o. a. St. i Smaalenene. Pekan se 11 d e r s k i n d. Pekannødder bruges undertiden som Beteg- nelse for Illinoisnødder (se H i c k o ry- nødder). Pektinstoffer se Frugtsafter. Pelahvoks se kinesisk Voks. Pelargonolie se G e r an i um o li e. Peletiers Grønt se Kromgrønt. Peliom se C o r d i e r i t. Pelietierin, P u n i c i n, er et i Granatrod- barken indeholdt Alkaloid, der er fremstillet som en olieagtig, i Begyndelsen næsten farve- løs men efterhaanden gullig eller brunlig Væd- ske, der lugter svagt æteragtigt, har en Vægt- fylde = 0,985 (ved 21 °) og koger ved 195°; det drejer det polariserede Lys til højre, men ved Ophedning til 100° bliver det optisk inak- tivt; det er opløseligt i Alkohol, Æter og Klo- roform og i 20 Dele koldt Vand, hvilke Opløs- ninger alle reagerer stærkt alkalisk og giver Bundfald med de sædvanlige Alkaloidreagen- ser undtagen med Platinklorid; det Bundfald, der fremkommer ved Tilsætning af Garve- syre, forsvinder ved Overskud af Fældnings- midlet. Pelietierin er et i Medicinen anvendt Middel mod Bændelorm, men benyttes i Reg- len kun i Form af Saltene; disse er alle ven- stredrejende. Almindeligst anvendes Pelle- tierintannat, G a 11 o t a n n a s p e 11 e- t i e r i n i c u s, der danner et hvidt eller gul- ligt, lugtløst Pulver, opløseligt i 700 Dele Vand og i c. 80 D‘. Alkohol; den i Handelen gaaende Vare er næsten altid en Blanding af Tannater af samtlige de i Granatroden indeholdte Alka- loider, der foruden Pelietierin er Metyl- pelietierin, Pseudopelletierin og Isopelletierin, Pelletierinsulfat, Sulfas pelletierinicus, er hvidt, kry- stallinsk og let opløseligt i Vand; saavel selve Saltet som Opløsningen bliver efterhaanden gule ved at udsættes for Luftens og Lysets Indvirkning. Pelo, P e 1 s i 1 k e, se Silke. Pelosin se N y s e r o d. Pellidol, Diacetylamidoazotoluol, er et lyst teglstensrødt Pulver, der er letopløseligt i fede Olier men uopløseligt i Vand, og som i Salve- form anvendes ved Saarbehandlingen. Pelssæier se S æ 1 s k fn-dj' Pelsvarer, Pelsværk, Buntmager- vare'f- CRauchwaartn^Æur; Four- r u r c), kaldes, de .litider og Skind, der sælges uden ift- berøyede liaar eller Fjer. De sælges baade i fåa eller »grøn« Tilstand og, hvad der er det sædvanlige, som tilberedte. Det raa Pelsværk er kun flaaet af Dyret og tørret, medens det tilberedte er underkastet forskellige Behandlinger, der først og frem- mest gaar ud paa at blødgøre Huderne og gøre d&m holdl?are. Tilberedningen bestaar derfor i en Garvning af Huden, idet denne fug- tes med Saltvand, skrabes med en stump Kniv, indsmøres med Fedt og Mel eller med Ægge- blomme og efter at være næsten tør, igen be- arbejdes med en stump Kniv. Skindene bliver derpaa sammen med Sand og fint Savsmuld anbragte i en Jærntromle, som opvarmes og omdrejes i et Par Timer, hvorefter de bankes eller rystes i en Sigtemaskine og skrabes paa Kødsiden med en nogenlunde skarp Kniv.