Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Platinlegeringer 780 Podyfyllin men derimod i Forbindelse med Klorbrinte i Form afBrintplatinklorid, Klorpla- tin b r i n t e, der er en mørk rødbrun, hen- flydende, i Vand og Alkohol let opløselig, amorf Masse. Det benyttes i kemiske Labora- torier, til Fremstilling af forskellige Platin- præparater, i Fotografien og til Fremstilling af Platinlystre i Keramiken. Platinlegeringer se Platin. Platinlyster se Platin. Platinmetaller bruges sædvanlig som Beteg- nelse for de Platin i Naturen ledsagende Me- taller: Iridium, Osmium, Palladium, Ruthenium og Rhodium. Platinoid se Ny søl v. Platlæder er en Fællesbenævnelse for det til Seletøj og til Remme (dog ikke til Driv- remme) anvendte Læder. I Tykkelse ligger det gennemgaaende mellem Underlæder og Overlæder, men nærmer sig i Karakter mest det sidste og fremstilles ogsaa paa samme Maade som Overlæder af svære Okse-, Bulle- og Kohuder. Det er rødgarvet Læder, smurt med en Fedtblanding, hvori Talg udgør Ho- vedbestanddelen; undertiden smøres det og- saa med ren Talg ved »Indbrænding«, idet Talgen paaføres i smeltet Tilstand og saa varm, som Læderet kan taale den. Under Læderets Tougning spiller ogsaa »Platstød- ningen«, hvorved Huden fra sin naturlige, ef- ter Kreaturets Form dannede Flade stødes ud i Form af en Plan, en stor Rolle. -Sort Pl.at- læder er sværtet, i Reglen med Jærnsværte, medens gult Platlæder, som kun er meget svagt smurt, og hvortil de i Narvén reneste Huder udsorteres, har det rødgarvede Læders naturlige Farve, paa hvilken der dog, i-siæld- nere Tilfælde, kan være pyntet ved Hjælp af' en eller anden gul Tjærefarve. Brunt Plat- læder, der er lige saa stærkt smurt som det sorte, men ikke sværtet, har ogsaa fundet An- vendelse, navnlig til Militærbrug. Pleonast se C e y 1 a n i t. Plet (Plat ti er t; Plat ed; En Ruolz) kaldes enhver Genstand, der er forsynet med et tyndt Overtræk af et mere værdifuldt Stof, idet en saadan Overtrækning enten finder Sted for at forbedre Udseendet eller for at beskytte Grundsubstansen mod forskelligartet Paavirk- ning. Man anvender saaledes Plettering i Tekstilindustrien navnlig ved Trikotvarer, idet man f. Eks. arbejder med en tykkere Bom- uldstraad og en tyndere Silketraad paa en saadan Maade, at Silketraaden kommer til at ligge paa Overfladen, ligesom Plettering og- saa anvendes ved Fabrikation af Filthatte, se Hatte. Herhen kunde ogsaa regnes Fremstil- lingen af farvet Glas ved Overfang, se Glas, og Finering af Træ. Sædvanlig forstaar man dog ved Plet sær- lig pletterede Metalvarer, og her kan Plet- tering foregaa enten ad rent mekanisk Vej, idet man ved Smeltning forbinder to Metal- stykker og derpaa udvalser dem sammen, hvorefter den færdige Genstand udarbejdes af den saaledes fremstillede Plade, eller Plet- : teringen kan foregaa ad rent kemisk eller । elektrolytisk Vej. Ved kemisk Plettering ar- ] bejder man paa den Maade, at det Metal, der < i et tyndt Lag skal anbringes paa et andet ] Metal, benyttes i Form af en Opløsning af et ] Salt af vedkommende Metal eller af et Amal- < gam, som stryges eller indgnides paa Qrund- metallet, eller i 1 i Forsølvning, Forgyldning etc. I mange Til- ■ fælde er den Virkning, der her foregaar, i Vir- ■ keligheden .af elektrolytisk Art og staar saa- . ledes paa Overgangen til den Fremgangs- ■ maade ved Plettering, som nu er den almin- • deligst anvendte, nemlig den s. k. galvaniske : Piettering, ved hvilken faas de s. k. galva- noplastiske Genstande eller Elektro- plet. Den sidste Betegnelse bruges i daglig 7 ale ligesom selve Ordet Plet hovedsagelig om sølvpletterede Genstande. Almindeligt be- nyttede Pletteringer er Plettering af Kobber eller Sølv med Guld; Kobber, Messing eller Nysølv med Sølv; Platin med Guld; Kobber med Platin; Jærn med Zink, Nikkel, Bly os Tin; Bly med Tin. I Tekniken forstaar man ofte ved Plet kun de ad mekanisk Vej frem- stillede pletterede Varer, medens de ad gal- vanisk Vej pletterede Varer kaldes forsølvede,, forgyldte etc. Smign. Artiklerne Forgyldning. Forkobring,. Forsølvning etc. Plettermessing se Blik. Pletvand se Benzin. Plommer se Blommer. Plumbago, d. s. s. Grafit, se Blyanter. Plumbum er den latinske Benævnelse for Bly. — Plumbum aceticum = Blyacetat. -• P. carbonicum = Blykarbonat. — P- chromicum = Blykromat. — P. hyper- exydatuni — Blyperoxyd. — P. jodatum : ft N B lyj.'bd i d. — P. nitrieum = Bly ni- trat.-— P.’’i^xy datum = Blyoxyd. — P. subaceticum liquidum = Blyeddike. — P. sulfuricuni == Blysulfat. — P. tannieum = B 1 y t a n n a t. Plumeriabark er en japansk Droge, der faas af . P1 umeria acutifolia af Apocynace- ernes Familie. Den benyttes mod Diarrhoe O£ indeholder et ikke nærmere undersøgt Stof, Plumerid. I den brasilianske Plumeria 1 a n c i f o 1 i a findes et Glykosid, Agoniadin. Plysch se Fløjl. Piæd se Flyndere. Po d’Araroba se Chrysarobin. Podensac se Bordeauxvine. Podyfyllin. Resina Podophylli, er et i Medicinen anvendt Præparat, der faas af Rodstokken af Podophyllum peltatum, en fleraarig Urt af Berberisfamilien med store haandfligede Blade og gullighvide Blomster, der har hjemme i de skyggefulde Skove og sumpede Lavninger i det sydlige Nordame- rika. Dens horisontale, cylindriske, indtil 2 m lange Rodstok gaar i Handelen i indtil 10 cm lange, udvendig rødbrune, indvendig hvide eller gulligbrune Stykker, hvis Brud er horn- agtigt, og som smager sødligt, senere bittert. Af den groft pulveriserede Rodstok vindes Podofyllinet ved Udtrækning njed Alkohol (85 %), Inddampning af Udtrækket ved lav Tem- peratur, helst i Vakuum; og Tilsætning al varmt Vand til Inddampningsresten, der er af Konsistens som tynd Ekstrakt. Det derved udskilte, harpiksagtige Bundfald opløses i Al- kohol og udfældes atter, denne Gang med. syreholdigt Vand, hvorved det udskilles som et fintkornet Pulver; dette samles i Lærreds- poser, udvaskes med koldt Vand, presses svagt og tørres, i Begyndelsen ved almindelig Tem- peratur og derpaa, naar den største Del af Fugtigheden er forsvundet, ved Anvendelse af svag Varme. Udbyttet er 2—5 % af den an- s eller indgnides paa Qrund- vendte Mængde Rodstok. Det danner et gult, hvilken dette neddyppes, se I grøngult eller brunliggult amorft Pulver, ofte