Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Platin 779 Platinklorid bejder og i Form af Traad paa Grund af sin Modstandsdygtighed mod Luften, og fordi det ikke angribes af smeltet Glas, som Strømtil- ledning til Kultraaden i elektriske Lamper, til Spidser paa Lynafledere, Stifter til kunstige Tænder og overhovedet, hvor det gælder om at have et Materiale, som er meget modstands- dygtigt mod Atmosfærens og kemiske Rea- gensers Paavirkning. Af Platinlegeringer an- vendes som nævnt meget almindeligt en Le- gering af Platin og Iridium, og saaledes er bl. a, Normalmaalene i 1875 bievne fremstillede a i en Legering, der bestod af 89,44 Dele Pla- tin, 10,37 D. Iridium, 0,06 D. Rhodium og 0,006 D. Jærn. Legeringer af Platin, Sølv og Kob- ber bruges til Tandplomber og til Skrivepenne ligesom ogsaa til saadanne Dele af Urværker, som ikke maa blive magnetiske. Smign. ogsaa Coopers Guld. Ogsaa i Form af Salte be- nyttes Platin, ikke alene i den kemiske Analyse, men ogsaa i den kemiske Teknik, f. Eks. i Fotografien og i Keramiken til »Forsølvning« af Porcellæn o. 1. (P1 a t i n 1 y s t e r). Endnu mere modstandsdygtigt og haardere end det rene Platin er Legeringer af dette med Iridium (s. cL), og det er væsentligt saadanne Lege- ringer, der benyttes i Tekniken. Platin be- nyttes ogsaa til Plettering af andre Metaller, hvilket kan ske ad galvanisk Vej. ligesom man ogsaa ofte pletterer Platin med Guld, idet man hælder dette i smeltet Tilstand ud over en glødende Platinplade, hvorved de to Metaller paa Berøringsstedet legerer sig med hinanden, og ved Udvalsning kan man saaledes frem- stille en Plade, der paa den ene Side bestaar af Platin, paa den anden Side af Guld. Saa- danne Plader benyttes i den senere Tid til Koncentrering af Svovlsyre, idet Guldet er endnu mere modstandsdygtigt overfor den varme, koncentrerede Svovlsyre end Platin. Platinsvamp (se ovenfor) udmærker sig ved sin store Ævne til at fortætte forskellige Luft- arter paa sin Overflade og har derfor tidligere været anvendt ved det s. k. Døbereiners Fyr- tøj. ved hvilket man ved Aabning af en Hane førte en Strøm af Brint hen imod et lille Stykke Platinsvamp, hvor den fortættedes og derved bragte Platinsvampen til at gløde, saa- ledes at den senere tilstrømmende Brint kunde antændes. Ogsaa paa Grund af denne Egen- skab kan Platinsvamp eller andet fint fordelt Platin benyttes til Fremstilling af Svovlsyre- anhydrid, idet man ved Glødhsds leder en Blanding af Svovlsyrling og Ilt hen derover, smign. Svovlsyre. . Produktionen af Raaplatin er noget veks- lende, men er i det sidste Tiaar af det 19. Aarh. nogenlunde jævnt steget fra c. 4000 til c. 6000 kg aarligt. Gennemsnitlig kan man paaregne et Udbytte af c. 1 kg Brugsplatin af 1,25 kg Raaplatin. Det aarlige Forbrug er en Del større end Produktionen, men dækkes ved Omsmeltning og Oparbejdning af ældre Pla- tinredskaber. Fremstillingen af Platin af Mal- mene og den videre Forarbejdelse sker saa at sige udelukkende i London, Paris, Hanau og Petrograd. Prisen paa Platin har i de senere Aar været c. 2200 Kr. pr. kg, men er iøvrigt ret varierende. Platinklorid, Platintveklor, Platin- tetraklorid, Klorplatin, Chlor e- tum platinicum, Platinum ch 1 o r a- t u m, er en Forbindelse af Klor og Platin, der imidlertid ikke gaar i Handelen som saadan i Australien. Efter at Platinmalmene ved Slemning er befriede for de Stenarter, for- vitrede Bjergarter, i hvilke det findes, inde- holder de sædvanlig mellem 73 og 86 % Pla- tin. Denne udvindes sædvanlig ved Malmenes Behandling med Kongevand under Tryk, hvor- ved efterhaanden alt Platinet gaar i Opløsning, de øvrige »Platinmetaller« kun delvis. Af Op- løsningen udfældes ved Tilsætning af en kon- centreret Opløsning af Ammoniumklorid alt Platinet i Form af det gule, krystallinske Am- moniumplatinklorid, der udvaskes, tørres og giødes. Platinet bliver herved tilbage i Form af en graa porøs Masse, den s. k. Platin- svamp, der smeltes i Kalkdigler, tidligere i en Knaldgasflamme, nu sædvanlig i den elek- triske Smelteovn. Fremstillet paa denne Maa- de indeholder Platin altid Iridium, Rhodium, Ruthenium og Osmium, af hvilke Metaller un- der alle Omstændigheder de to sidstnævnte maa fjærnes før Brugen, og en Fremstilling af fuldstændig rent Platin frembyder ikke ringe Vanskeligheder. Et ringe Indhold af Iridium skader derimod ikke ved de fleste tekniske -Anvendelser af Platin og er tværtimod i man- ge Tilfælde ønskeligt. Det metalliske Platin har en næsten sølvhvid, dog noget graalig Farve, en smuk Metalglans og i hamret Til- stand en betydelig Haardhed; efter Smelt- ning er det mere hvidt og blødt, omtrent liae saa blødt som rent Kobber. Det er i høj Grad smidigt, hammerbart, kan svejses og lader sig trække ud til meget tynde Traade. Selv me- get ringe Indblandinger af andre Metaller for- ringer imidlertid i høj' Grad Smidigheden, og saaledes er det i Handelen gaaende sædvan- ligt iridiumholdige Platin betydeligt sprødere end det fuldstændig rene Platin. Platin hører til de tungest smeltelige af alle Metaller og egner sig derfor udmærket til Digler, der skal udsættes for høj Temperatur. I Luften for- andrer det sig ikke, heller ikke, naar det ud- sættes for den allerstærkeste Varme, og er ufuldstændig modstandsdygtigt overfor Salt- syre, Salpetersyre, Svovlsyre og Flussyre. Qgsaa denne Egenskab er af stor Betydning ior Platinets Brug i den praktiske Kemi og betinger saaledes bl. a. dets Anvendelse til Kedler til Koncentrering af Svovlsyre, til Brug ved Adskillelse af Sølv og Guld, ad vaad Vej o. s. v. Af Kongevand angribes det derimod temmelig let og opløses fuldstændig. Lige- ledes angribes det stærkt ved Smeltning med Alkalimetallernes Hydroxyder eller ved Glød- ning med Kul, naar der samtidig er Kiselsvre til Stede. Naar Platinredskaber ofte glødes i en almindelig Gasflamme, bliver de efterhaan- den sprøde paa det Sted, hvor de træffes af Flammen, men- dette Forhold kan dog afhjæl- pes noget, naar man stadig skurer dem rene med Sand paa dette Sted. Fra 1828 til 1845 benyttedes Platin i Rus- land til Fremstilling af Mønter, men denne Brug blev igen opgivet, dels paa Grund af de Vanskeligheder, der var forbundne med Om- smeltningen af gammel Mønt, og dels paa Gi und af disse Mønters tarvelige Udseende i Forhold til deres store Værdi. Nu til Dags be- nyttes Platin til Fremstilling af kemiske Red- skaber, saasom Digler, Skaale, Blik og Traad, til Fremstilling af Skaale og Retorter til Kon- centrering og Destillation af Svovlsyre og til Fremstilling af Flussyre. I Form af Traadnet benyttes det til Anoder ved elektrolytiske Ar-