Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Plantesmør 778 Platin 0,08 mm; den sædvanlig tynde Væg er ind- vendig forsynet med 2—5 fremspringende Længdelister. Haarene er kun lidet eller slet ikke elastiske, derfor skøre og egner sig som Regel ikke til Spinding, hvorimod mange kan benyttes som Polstermateriale. De vigtigste Sorter er vist paa Fig. 339—341. Plantesmør se Kokosnødolie. Plantetals se Kinesisk Talg og Vale- ria f e d t. Planteuld bruges dels som Betegnelse for Kapok (s. d.), dels for Frøhaarene af for- skellige Planter, saaledes af forskellige Arter Fig. 342. Tilvenstre Haar af Eriophorum angustifolium. Z de enkelte Celler med Tværvægge qu. Tilhøjre A Haar af Typha angustifolia og B Frugt af samme f selve Frug- ten, h Frøulden, z de enkelte Celler med fremspringende Lister og Knuder k. B c. 2/3 nat. Størr. De andre Fig. 250 Gange forsførr. Asp (»Poppel«), Uldgræs, Eriophorum, og af den almindelige Dunhammer, Typha (»Muskedonner«). Frøulden af Asp, navnlig af Populus nigra, kan naa en Længde af 3,5 mm og et Tværsnit af' 0,024 mm. Hvert Haar bestaar af en enkelt, cylindrisk, tynd- vægget Celle. Haarene af U Idgr æ s, se Fig. 342, bestaar af en Række tyndvæggede Cel- ler, som tilsammen danner et 2—4 cm langt og 0,03—0,17 mm bredt Rør. Planteulden af Dunhammer, se Fig. 342, bestaar af en 1,2 mm lang og 0,33 mm bred Frugt, der sidder paa en c. 1 cm lang Stilk, som ved Grunden bærer en Kreds af opretstaaende Haar. Disse bestaar af faa Cellerækker, der er 0,008— 0,016 mm brede og bestaar af langstrakte Cel- ler, hvis tynde Cellevægge navnlig i Nær- heden af Haarets Spids har tandagtigt frem- springende Lister og Knuder. Plantevoks eller Vegetabilsk Voks kaldes forskellige Arter Voks (s. d.), som i Modsætning til det almindelige Bivoks faas direkte af forskellige Planter. Hertil hører Karnaubavoks, Palmevoks, Myricavoks, Ja- panvoks, Okubavoks o. fl. Angaaende disse henvises til de enkelte Artikler. Plasma er en grøn, næsten uigennemskinne- lig Varietet af Kvarts, der ikke er krystal- linsk, men næsten tæt. Undertiden har den hvide eller gule Pletter i den mørke Masse. Den forekommer i Haiderabad i Indien, i Kina og ved den første Nilkatarakt i øvre Ægypten og anvendes som Smykkesten. Plasmore se K a s e i n. Plassac se Bordeauxvine. Plaster (Pflaster; Plaster; Emplå- tre; Emplastrum) benævnes en Forbin- delse af Fedtsyrerne med et tungt Metaloxyd, f. Eks. Blyplaster (s. d.), men Benævnelsen er overført til at gælde sammensmeltede, i Me- dicinen benyttede Blandinger af Fedt, Talg, Voks o. a. Fedtstoffer, der i Konsistens ligner de egentlige Plastre. Disse er i kemisk Hen- seende analoge med Sæber, der er fedtsure Salte af Kalium eller Natrium, men afviger fra disse ved at være uopløselige i Vand. Plastiiin er en til Modellering benyttet Blanding af Ler og Svovl med Olivenolie, Oliesyre og Voks, f. Eks. 300 g Oliesyre, 43 g Zinkoxyd, 130 g Olivenolie, 60 g Voks, 250 g Svovl og 180 g Ler. Den benyttes til Model- lering af Genstande, der skal udstøbes i Gips, da den altid holder sig blød og saaledes kan benyttes stadig igen efter at være udpillet af Formen. Plastisk Ler er Navnet for en særlig Lerart, der forekommer flere Steder i Danmark, og -som jyj^bpstaaet i Tertiærtiden. Det er sær- deles finkornet og er, som Navnet siger, over- nroade plastisk, hvorfor det ofte foraarsager Skred, hvor det forekommer i Klinter ved Kysterne, som paa Refsnæs, Juelsminde, Trældenæs o. fl. a. St. Det har stor Udbre- delse i det sydøstlige Jylland, Vestfyn og Vest- sjælland, men kun faa Steder er det tilgænge- ligt. Man har forsøgt at anvende det til Tegl- værksbrug, men paa Grund af dets overor- dentlige Finhed og Stivhed er det vanskeligt at faa blandet tilstrækkeligt med grovere Ma- teriale for at kunne benyttes. Piatantræ faas navnlig af to Arter Platan, Platanus occidentalis og P. orien- ta 1 i s, der begge dyrkes i Danmark, medens kun førstnævnte kan trives i det sydligste Norge. De forekommer i en Del Varieteter, der som bekendt let kendes paa, at Barken hvert Aar skiftes, idet den falder af i store sammenhængende Skaller. Vedet har en bred, meget lys, hvidlig eller svagt rødlig Splint og en brun Kærne, og viser paa et radialt Snit et meget karakteristisk glinsende »Spejl«. Det er temmelig haardt og vanskeligt at spalte, me- get sejt, men døg kun lidet holdbart. Det bruges hove_dsagelig til Snedkerarbejder. Bla- dene af forskellige Slags Plataner er under- tiden fundne benyttede til Forfalskning af Te. Platiilas er en grov, kipret, temmelig løst vævet Bomuldsvare, der navnlig sælges i graat og sort, og som anvendes til For og til Rygstykker i simplere Veste. Platin er et Metal, der i Naturen kun fore- kommer i gedigen Tilstand. Det findes saa at sige aldrig rent, men sædvanlig blandet med Metallerne Iridium, Osmium, Palladium, Ru- thenium og Rhodium, undertiden ogsaa med Jærn og Kobber. I større Mængde findes det i Ural, der frembringer over 9/io af den sam- lede Aarsproduktion, i mindre Mængder i Ka- lifornien, Brasilien, paa Borneo, Domingo og