Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Pitois 777 Plantesilke Pitois se Bourgognevine. Pitprops, smaat dimensioneret Afstivnings- tømmer, særlig til Minebrug. Pittylen er ningsprodukt Plademessing se Blik. Planche se Barre. mod Ekzem anvendt Fortæt- Formaldehyd og Naaletræ- tjære. Det danner et fint, brungult Pulver, der er op- løseligt i Alkohol, Kloroform og alkal.iseret Vand. P i x- a v o ii er en Blanding af Pittylen og Kalisæbeopløs- ning. der bruges som Haar- vaskemiddel. Pituglandol, P i t u i t r i n, se Hypofyseekstrakter. Pix alba er den latinske Betegnelse for uren Fyrre- harpiks. ■—- P. burgundica = Galipot. — P. flava = H a r o i k s. — P. græca = K o 1 o f o n i u m. — P. liqvi- da = T r æ t i æ r e. — P. lithanthracis = Stenkuls- tjære. — P. navalis, P. nigra, P. Pini = B eg. Pixavon se Pittylen. Piaster er en tyrkisk Mønt, som inddeles i 40 P a r a, og som skal indeholde 1,202 g Sølv af Finhed 0,830. — I Mexiko og i mange Lande i Sydamerika bruges Piaster ensbetydende med mexi- kansk Dollar ell. Peso om den søansk-mexikanske Piaster, en Sølvmønt, som vejer 27,073 g med en Fin- hed af 0,9027. Placenta er den i Farmacien anvendte latin- ske Betegnelse for Pressekager, f. Eks. frem- komne ved Udpresning af Olie af Frø. et af m ----I Fig. 339. Haar af Strophanthus. røden midterste Del af et saadant. q Tværsnit, w Cellevægen, Z For- tykkelser i denne, c. 250 Gange forstarr. P. Planker se Træ. Plantagum Psyllium se L o p p e f r ø. Plantainfibre se Manilahamp. Plantainstivelse se Arrowroot. Plantan se Banan. Plantealbuminer bruges i Almindelighed som Betegnelse for samtlige de Æggehvidestoffer, Fig. 340. Haar af Beaumontia grandiflora. b nederste, s Øverste Ende, q Tværsnit, m Midten af et Haar, iv Celle- væggen, l Fortykkelser i denne, c. 250 O. forstørr. Amygdalæ, Mandelpressekager, benyttes til »Mandelklid«. P. Lini = Hør- irøkager. der forekommer i Plan- terne, navnlig i disses Frø, hvad enten disse er virkelige Albuminer eller hører til en anden Grup- pe af Æggehvidestoffer- ne, Qlobulinerne. De be- nyttes i de senere Aar til Fremstilling af en Del forskellige, let fordøje- lige Næringspræparater, f. Eks. T r o ø o n, et hvidt Pulver uden Lugt og Smag, uopløseligt i Vand og let og fuld- stændigt peptoniserbart ved Hjælp af Pepsin og Saltsyre. Hertil benyttes dog foruden Planteægge- hvide (af Bønner, Ær- ter og andre Bælgplan- ters Frø) ogsaa dyriske æggehvideholdige Stof- fer. især Blod og Fiske- kød. Plantetarvestoffer kal- des med et fælles Navn alle de Farvestoffer, der faas af Planter. De vig- tigste af disse er følgen- de: brune og sorte Farver: Katechu, Gam- bier, Kino og andre gar- vestofholdige Planteeks- trakter samt Kønrøg; bl aa Farver: Indigo, Vajd. Lakmus og Blaa- træ; grønne Farver: Klorofyl og Saftgrønt; røde Farver: Krap, Orseille, Persico. Fer- nambuk. Sandeltræ, Sa- flor og Drageblod; gule Farver: Orlean, Quer- citron, Gultræ, Vau og Fig. 341. Haar af Ascle- pias syriaca. m Midten af et Haar, qu Tværsnit, iv- Cellevæggen, l Længde- ribber. d Fordybninger mellem disse. Forstørr. c. 340 G. Gurkemeje. Piantegrønt se Klorofyl. Plantelim se Gluten. Plantelim bruges og- saa som Betegnelse for Stivelse, der i Kulden, er behandlet med Natronlud, sjældnere med. Kalk og Magnesia, og derefter næsten neu- traliseret med Saltsyre. Det danner derefter en klar, klæbrig Masse, der dels bruges til Appretur, »Ap par i tin«, dels som Fortyk- kelsesmiddel for Farver ved Tøj- og Tapet- trykning. Plantesilke, Vegetabilsk Silke, be- staar af Frøhaarene af forskellige, navnlig tro- piske Planter, dels hørende til Singrønfami- lien, dels til Svalerodfamilien, særlig af for- skellige Arter Asclepias, Strophantus. Beaumontia og Calotropis. Haarene er sædvanlig 1—6 cm lange, silkeglinsende, hvide, gullige eller rødliggule og har et kreds- rundt Tværsnit med en Diameter af 0,035—