Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Pitois
777
Plantesilke
Pitois se Bourgognevine.
Pitprops, smaat dimensioneret Afstivnings-
tømmer, særlig til Minebrug.
Pittylen er
ningsprodukt
Plademessing se Blik.
Planche se Barre.
mod Ekzem anvendt Fortæt-
Formaldehyd og Naaletræ-
tjære. Det danner et fint,
brungult Pulver, der er op-
løseligt i Alkohol, Kloroform
og alkal.iseret Vand. P i x-
a v o ii er en Blanding af
Pittylen og Kalisæbeopløs-
ning. der bruges som Haar-
vaskemiddel.
Pituglandol, P i t u i t r i n,
se Hypofyseekstrakter.
Pix alba er den latinske
Betegnelse for uren Fyrre-
harpiks. ■—- P. burgundica
= Galipot. — P. flava =
H a r o i k s. — P. græca =
K o 1 o f o n i u m. — P. liqvi-
da = T r æ t i æ r e. — P.
lithanthracis = Stenkuls-
tjære. — P. navalis, P.
nigra, P. Pini = B eg.
Pixavon se Pittylen.
Piaster er en tyrkisk Mønt,
som inddeles i 40 P a r a, og
som skal indeholde 1,202 g
Sølv af Finhed 0,830. — I
Mexiko og i mange Lande i
Sydamerika bruges Piaster
ensbetydende med mexi-
kansk Dollar ell. Peso
om den søansk-mexikanske
Piaster, en Sølvmønt, som
vejer 27,073 g med en Fin-
hed af 0,9027.
Placenta er den i Farmacien anvendte latin-
ske Betegnelse for Pressekager, f. Eks. frem-
komne ved Udpresning af Olie af Frø.
et
af
m
----I
Fig. 339. Haar af
Strophanthus. røden
midterste Del af et
saadant. q Tværsnit,
w Cellevægen, Z For-
tykkelser i denne, c.
250 Gange forstarr.
P.
Planker se Træ.
Plantagum Psyllium se L o p p e f r ø.
Plantainfibre se Manilahamp.
Plantainstivelse se Arrowroot.
Plantan se Banan.
Plantealbuminer bruges i Almindelighed som
Betegnelse for samtlige de Æggehvidestoffer,
Fig. 340. Haar af Beaumontia grandiflora. b nederste, s
Øverste Ende, q Tværsnit, m Midten af et Haar, iv Celle-
væggen, l Fortykkelser i denne, c. 250 O. forstørr.
Amygdalæ, Mandelpressekager,
benyttes til »Mandelklid«. P. Lini = Hør-
irøkager.
der forekommer i Plan-
terne, navnlig i disses
Frø, hvad enten disse er
virkelige Albuminer eller
hører til en anden Grup-
pe af Æggehvidestoffer-
ne, Qlobulinerne. De be-
nyttes i de senere Aar
til Fremstilling af en Del
forskellige, let fordøje-
lige Næringspræparater,
f. Eks. T r o ø o n, et
hvidt Pulver uden Lugt
og Smag, uopløseligt i
Vand og let og fuld-
stændigt peptoniserbart
ved Hjælp af Pepsin og
Saltsyre. Hertil benyttes
dog foruden Planteægge-
hvide (af Bønner, Ær-
ter og andre Bælgplan-
ters Frø) ogsaa dyriske
æggehvideholdige Stof-
fer. især Blod og Fiske-
kød.
Plantetarvestoffer kal-
des med et fælles Navn
alle de Farvestoffer, der
faas af Planter. De vig-
tigste af disse er følgen-
de: brune og sorte
Farver: Katechu, Gam-
bier, Kino og andre gar-
vestofholdige Planteeks-
trakter samt Kønrøg;
bl aa Farver: Indigo,
Vajd. Lakmus og Blaa-
træ; grønne Farver:
Klorofyl og Saftgrønt;
røde Farver: Krap,
Orseille, Persico. Fer-
nambuk. Sandeltræ, Sa-
flor og Drageblod; gule
Farver: Orlean, Quer-
citron, Gultræ, Vau og
Fig. 341. Haar af Ascle-
pias syriaca. m Midten af
et Haar, qu Tværsnit, iv-
Cellevæggen, l Længde-
ribber. d Fordybninger
mellem disse. Forstørr.
c. 340 G.
Gurkemeje.
Piantegrønt se Klorofyl.
Plantelim se Gluten. Plantelim bruges og-
saa som Betegnelse for Stivelse, der i Kulden,
er behandlet med Natronlud, sjældnere med.
Kalk og Magnesia, og derefter næsten neu-
traliseret med Saltsyre. Det danner derefter
en klar, klæbrig Masse, der dels bruges til
Appretur, »Ap par i tin«, dels som Fortyk-
kelsesmiddel for Farver ved Tøj- og Tapet-
trykning.
Plantesilke, Vegetabilsk Silke, be-
staar af Frøhaarene af forskellige, navnlig tro-
piske Planter, dels hørende til Singrønfami-
lien, dels til Svalerodfamilien, særlig af for-
skellige Arter Asclepias, Strophantus.
Beaumontia og Calotropis. Haarene
er sædvanlig 1—6 cm lange, silkeglinsende,
hvide, gullige eller rødliggule og har et kreds-
rundt Tværsnit med en Diameter af 0,035—