Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Pinksalt 776 Pitohayaharpiks og staar i sine forskellige Egenskaber, naar undtages Farven, meget nær ved Elfenben. Pinksalt se S t a n n i k 1 o.r i d. Pinulin se Harpiksolie. Pinus se Fyr. Pint er et engelsk og nordamerikansk Maal for flydende Varer = V2 Quart = Vs Gallon (s. d.). Pipe eller B u 11 er et engelsk Maal for flydende Varer = 2 Hogsheads (Oxhoft) = 126 Gallons — 572,491 1. I Nordamerika bliver 1 Pipe = 476,949 1. Et lignende Maal er Pipa, som i Oporto er 534, i Malaga 566,4, i Alicante 485 og i Barcelona 482,3 1. Iøvrigt benyttes Betegnel- serne Pipe og Pipa i Vinhandelen ogsaa ens- betydende med Pibe (s. d.). Piper se Peber. — P. album = hvid P e b e r. — P. Betle = Betelpeber. — P. caudatum — Kubeber. — P. cayennense — spansk Peber. — P. hispanicum = spanskPeber. — P. indicum — P i m e n t. — P. jamaicaense = Piment. - P. longum — lang Peber. — P. nigrum = sort Pe- ber. — P. tartaricum = spansk Peber. Piperazin. Piperazidin, Arthriticin, Diætyl.endiamin, Ætylenim i jj, er en ved Indvirkning af Ammoniak paa Ætylen- klorid eller -bromid fremstillet basisk Forbin- delse, som, udkrystalliseret af Alkohol, danner farveløse, rhombiske Krystaller, der smelter ved 104—107°, koger ved 145—er tilbøjelige til at flyde hen i Luften, hvor Ide ogsaa ved almindelig Temoeratør'Wiig omend i ringe Grad; de opløses i Vand og i Alkohol. Nesslers Reagens fremkalder i den vandige Opløsning et hvidt, Garvesyre et gul- hvidt og Kuprisulfat et lyseblaat Bundfald; Pikrinsyre fremkalder Udskilning af naalefor- mede Krystaller af Piperazinpikrat, der kan opløses 1 kogende Vand; ogsaa Platinklorid. Auriklorid og Vismutkaliumjodid, sidstnævnte i svag saltsur. Opløsning, fremkalder Bund- fald, henholdsvis orangerødt, lysegult og mør- kerødt; men størst Interesse knytter sig til Piperazinets Ævne til med Urinsyre at danne et i Vand let opløseligt Salt, Piperazinurat, hvorved det har faaet en betydelig medicinsk Anvendelse ved Behandlingen af den urinsure Diatese, Nyre- og Blæresygdomme. Det er en Bestanddel af flere af de i Handelen gaaende, mod disse Sygdomme anbefalede Arkana (f. Eks. »Gigtvand«). Piperazinkinat se K i n a s y r e. Piperin se Peber. Piperonal, Heliotropin, er et i Helio- tropblomster forekommende Stof, der frem- stilles af Safrol, der faas af Kamferolie, idet dette først omdannes til Isosafrol, som derpaa ved Behandling med Natriumbikromat og Svovlsyre oxyderes til Piperonal. Det danner farvdøse Krystaller, som er tungt opløselige 1 v and, men let opløselige i Alkohol, og som anvendes meget i Parfumeriet, se Helio- trop e s s e n s. Pipiotti benyttes som Benævnelse for lange Glasperler med rundt afsmeltede Kanter ! Piqué seDobbeltvævedeStoffer. i Pisang se Bananer. — Pisangst’-i velse se Arrowroot. Piscidiabark (Piscidiarinde; Dog- wood; Bois ivrant, Bois de chien; Cortex P j s c i d i æ) er Barken af den i Florida, Mexiko og Vestindien hjemmehørende Piscidia Erythrina, et Træ med spredte, finnede Blade og hvide eller røde Blomster, samlede i klaseformede Stande og som hører til de ærteblomstredes Familie Barken, der er meget haard, bestaar af flade eller svagt krummede Stykker, udvendig be- klædte med en rødligbrun Kork, paa Inder- fladen mørke og længdestribede; Bruddet er groft bladet, Smagen er i Begyndelsen lidet fremtrædende, senere stærkt kradsende; Lugt mangler. Den anvendes især i Form af Fluid- ekstraki mod Astma og Hoste, navnlig hos Ftisikere, og indeholder Piscidin, et krystal- linsk, i Vand uopløseligt og i Alkohol, Æter, Kloroform og Benzol opløseligt, kvælstoffrit Stof, der er giftigt. I Plantens Hjemstavn be- nyttes Barken, især Rodbarken, som Fiskegift Pistacher, Grønne Mandler (Pista- zien; P i s t a c h o n u t s; Pignons. Pi- st a c h e s), er Frøene af det i Middelhavs- landene og Sydfrankrig dyrkede Pistachetræ, Pistaciavera, et temmelig lille Træ med 2—4-finnede Blade og hvide Blomster. Frug- ten er en Stenfrugt af Størrelse og Form om- trent som en stor Hasselnød med et tyndt, rynket, læderagtigt, rødliggrønt Frugtkød, der omslutt en træagtig, hvid Sten. Denne lader sig lét' te og indeslutter et omtrent 2 cm langt,'-langagtigt, sædvanlig noget sammen- trykt Fjø^Jler viser et afrundet, 3-^-4-kantet Gejmems med en stærkt krummet Rygflade« é Frøhinde er paa Rygsiden mørk ød med lysere Aarer og næsten glat, . aa Bugsiden mere grønlig og rynket. Den i indeholder 2 smukt grønne Kimblade, som er i meget olierige og har en Smag, der ligner søde • Mandler, men dog er noget sødere og mere olieagtig og har en behagelig, svagt bitter Bismag. Pistacherne kommer i Handelen dels med Skallerne (Pistachenødder), dels uden disse (Pistachekærner), og sidst- nævnte er selvfølgelig de dyreste. De største, og de bedste er de levantiske, der især ind- føres over Marseille, men Hovedmængden af de i Europa forhandlede er de sicilianske. Tunesiske Pistacher er sjældne, men meget eftersøgte paa Grund af deres smukke grønne Farve. Pistacher anvendes hovedsagelig til Konditorvarer, i ringere Mængde som Des- sertfrugt. De maa opbevares paa et tørt og luftigt Sted og ofte renses ved Sigtning, da de. let angribes af Midder, men de bliver meget let fordærvede, navnlig let harske. Pistacheolie fremstilles af Pistacher enten ved Presning, hvorved den faas med en' gulgraalig Farve, eller ved Ekstraktion, hvor- ved den faas med en grønlig Farve. Den har en sødlig, behagelig Smag og benyttes navulig, i Konditorierne. Af en anden Art Pistache,. Pistacia lentiscus, der iøvrigt navnlig benyttes til Fremstilling af Mastiks (s. d.),. faas ved Udkogning af Frugterne en mørke- grøn, halvflydende Olie, L e n t i s c u s o 1 i e.. Bladene af denne Art findes ofte som For- falskning i Sumach (s. d.). Frugterne af en tredje Art, der ligesom foregaaende vokser i Sydeuropa, P. Te reb in thus. spises lige- som Pistacher, navnlig i Grækenland under Navn af Kokonetza. Pistacit se E p i d o t. Pistolles se Blommer. Pitahamp se Agavatrævler. Pitchpine se Fyr. Pitohayaharpiks se Cereusharpiks. Træ med Stande, og