Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Pimpernødtræ 775 Pinkosknolde lange, 5 mm brede og har ved Topenden en stor Fordybning, der er omgiven af Resterne af det 5-dobbelte Bæger. De har en rødbrun, fint vortet Overflade, er ofte stilkede og rige- ligt blandede med Stilke og indeholder 2, 3 eller 4 Frø. Den i den senere Tid fra Ostindien kom- mende Pimentbark, der udgøres af ud- vendig lysegraa, indvendigt rødbrune Rør af 2 mm” Tykkelse og med en Diameter af 2—3 cm. og som har en stærkt aromatisk Smag og en om Muskat mindende Lugt, har intet med Piment at gøre, men stammer sandsynligvis fra en Art Laurbærtræ. Den i Piment indeholdte æteriske Piment- olie er gul til brunlig os har en behagelig krydret Lugt, der minder om Nellikeolie, men dog er tydeligt forskellig fra denne, og en skarp, stikkende Smag. Vægtfylden er 1,024— 1.050. Den bruges navnlig til Parfumering af Sæber. Betydeligt forskellig fra denne er den i Kronpiment indeholdte æteriske Olie, B a y- o 1 i e (s. d.). . „ Pimpernødtræ er Vedet af den i Mellem- europas Bjergegne vildtvoksende, men ogsaa i Skandinavien som Prydbusk dyrkede f i n- net Pimpernød, Staphylea p inn a- ta. Det er en 3—5 m høj Busk med fjerdelte, langagtig elliptiske Blade, rødlighvide Blom- ster siddende i en Klase, og en stor, oppustet, tynd Kapsel, der indeslutter flere haarde og glinsende Frø. Vedet er gullighvidt med tyde- lige, ofte bølgede Aarringe, meget haardt, tungt og vanskeligt at spalte. Det benyttes til Drejerarbejder, ligesom Vedet af andre Arter Staphylea fra Asien og Nordamerika. S. Emo di fra Persien og Himalaya giver Spad- serestokke og Paraplystænger. Pimpernød bruges undertiden fejlagtigt som Benævnelse for Pistacher (s. d.).. Pimpinellerod, Biber n ellerod (Pim- pinellwurzel; P i m p er n e 1-r o o t; Ra- cine de saxifrage; Rhizoma (Radix) P i m p i n e 11 æ ell. Tr a g o s e 1 i n i), er Rod- stokken med paasiddende Birødder af de i største Delen af Europa vildtvoksende, skærm- blomstrede Urter almindelig Pimpi- nelle, Pimpinella saxifraga, og stor Pimpinelle, P. magna, af hvilke førstnævnte er almindelig i Sydskandinavien ot£ leverer Hovedmængden af den her an- vendte Droge. Af P. saxifraga findes 2 Varieteter: hircina og pubescens (eller nigra), sidstnævnte med dunhaarede Blade og Stængler, men de underjordiske Dele af Varieteterne og Arterne lader sig næppe med Sikkerhed skelne fra hverandre, omend P. magna i det hele har kraftigere og mere forvedede Rødder end de andre. Drogen be- staar af en kort, undertiden flerhovedet, lyse- brun eller graabrun Rodstok med Stængel- og Bladrester og indtil 20 cm lange og 15 mm tykke Rødder af omtrent samme Farve. Paa Snitfladen ses en tyk lysegul eller brunlig Bark med ret betydelige Balsamrum ud mod Overfladen;' den indre Del er straaleformet stribet af gule eller brune Balsamgange; Marv findes kun i Rodstokken, og den indeholder ligeledes Balsamgange; Vedet er gulhvidt. Lugten er stærk og ejendommelig, _ Smagen skarp, brændende og noget aromatisk. Den indeholder c, 0,025 % æterisk Olie, der hos P. magna er af blaa Farve og undertiden til -Stede i noget større Mængde, Harpiks, Suk- ker, Stivelse og et i Vand uopløseligt, i Alko- hol opløseligt, krystallinsk Stof, Pimpinellin. Den anvendes i Medicinen som fordøjelses- befordrende Middel og i Form af en ved Hjælp af Alkohol fremstillet Tinktur, Pimpinelle- d r aaber, T i n c tur a Pimpinellæ, som Middel mod Hæshed og Hoste. Pimpsten (Bimsstein; Pumice; Pon- ce; Lapis p umi cis) er en glasagtig, men meget porøs, svampe- eller skumlignende Sten. Farven er sædvanlig lys, hvidlig, graalig, gul- lig eller grønlig. Mens Obsidian er den kom- pakte Glasform, saa er Pimpsten Skumformen for de glasagtige Lavaer. Den forekommer ved næsten alle udslukkede og virksomme Vulkaner, og den blærede Form antages at være opstaaet ved, at Dampe eller Luftarter har strømmet igennem Lavaen under dens Størkning. Haardheden er 6, Vægtfylden 2,2, men paa Grund af den blærede Beskaffenhed er Pimpsten dog i Stand til at flyde paa Van- det. Den er sprød og ru at føle paa. Den Pimpsten, der forekommer i Handelen, stam- mer overvejende fra Lipari. Pimpstenen for- mes i Stykker, eller Pulveret forbindes med et Bindemiddel og formes. I Pulverform be- nyttes den til Slibning og Polering af Sten, Metaller, Træ, Læder, Elfenben o. 1. Hyppigt tildannes Pimpstenen som Skiver eller File, ligesom der forekommer Pimpstenslærred og Pimpstenspapir i flere Numre paa samme Maade som Smergellærred og Smergelpapir. Som et Surrogat for Pimpsten anvendes Por- cellænspulver. Pinas se An an a sh am p. Pinasses se Bas t. Pinchbak eller Pinchbeak er en, navnlig til uægte Smykker benyttet, guldfarvet Slags Messing, der er betydeligt mere kobberholdig end almindelig Messing (s. d.). Pincoffin er et tidligere meget benyttet Far- vestof, der faas ved Udludning af Kraprod. Pincops se Garn. Pineytalg se Vateriafedt. Pinheiro se Araucaria. Pinie se Fyr. Pinkcolour. Minerallak, Rosasalt, er en lyserød Farve, der benyttes som Maler- farve, Trykfarve, til Porcellænsmaling og som Underglasurfarve. Den fremstilles ved 1—2 Timers stærk Glødning af en Blanding af Stannioxyd, Kaliumkromat, Kridt og rent fint- malet Kvartssand og paafølgende Finmaling, Udvaskning og Tørring af den glødede Masse. Naar man efter den første Glødning tilsætter noget kalcineret Soda og gløder igen, faas en livligere Nuance. Pink Piller, et som styrkende Middel an- vendt Arkanum, der indeholder Jærn, Mag- nesia og Lecitin. Pinkosknolde. Bunya-Bunya, er Gren- knaster, der faas af gamle, trøskede Stammer af forskellige Arter Araucaria (s. d.) fra Sydqueensland. De forekommer i knold- eller roeformede Stykker, der ved den ene Ende er brede, afbrækkede ved den anden, spidst til- løbende, 15—40 cm lange og 7—16 cm brede. Vedet er rødgult til mørkerødt, ofte smukt kødfarvet med et stribet Længdesnit og meget rigt paa Harpiks. Det er meget sejt, vanske- ligt spalteligt, men lader sig let skære i alle Retninger, er meget elastisk, holdbart og haardt. Det bruges navnlig til Drejerarbejder