Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Pilchard 774 Piment Laurbærfamilien hørende Træ, N e c t a n d r a, nemlig N. P i c h u r y major og N. P. mi- nor, begge fra Brasilien. De, der faas af først- nævnte, er c. 4 cm lange, medens de, der faas af sidstnævnte, er 2 cm lange. Begge er mør- kebrune, har en haard, kødet Konsistens og en behagelig krydret Lugt, der minder om Muskat og Sassafrasolie. De indeholder Sti- velse, indtil 30 % Fedt og noget æterisk Olie, og benyttes i ringe Mængde som Krydderi, tidligere ogsaa i Medicinen mod Mavesyg- domme. Pilchard se Sardin. z\V Pile se Sukker. Pilebark se P i 1 e t r Pilegift se K u r a r e. Piletræ (W e i d e n h o 1 z? 1 Bois de Saule), faas af fors Pil, navnlig af de to mest udbredte Arter: Hvidpil, Salix alba, og Skørpil, S. fragil i s, i langt ringere Grad af Vidje- pilen eller Sæljepilen, S. caprea. Den Hvidpil, der plantes almindeligt i Danmark og Norge langs Gærder o. 1. Steder, er et Træ med oprette, i ung Tilstand graaplettede, om Vinteren mørkerøde Grene og med smalle, lancetdannede, tiltrykte, haarede Blade. Skør- pilen eller Knækpilen, der ligeledes dyrkes al- mindelig i Danmark og Norge, er et Træ med næsten retvinklet udspærrede og ved Grun- den meget skøre Grene, der er gulgrønne eller Arter brunlige og med bredt lancetdannede, tilspid- sede, glatte Blade, der er gulgrønne paa Over- siden, graa paa Undersiden. Vedet af disse Sorter har en lys Splint og en lyserød eller brunlig Kærne, der ofte viser tydelige Marv- pletter og har et glinsende Længdesnit. Det er let, meget blødt, groft, let.spalteligt og of- test sejt og bøjeligt. Det benyttes som Blind- træ og til Pakkasser samt til Fremstilling af Papirmasse, i mindre Mængde til Fremstilling af Træsko. Klodser af Pileved egner sig sær- lig til Bremseklodser til Vogne, da de kan taale en meget stærk Gnidning uden at tage Ild. Træet af den hvide Pil anses for det bed- ste Materiale til Kricketboldtræ. Vedet af Vidjepilen er rødligt. Større Betydning end Vedet har Grenene af mange Pilearter, der under Navn af Vi dj er benyttes til Kurvefletning. Bedst egnet hertil er Baandpilen, norsk: Kurvepilen, S. v i m i n a 1 i s, der er en høj Busk med meget seje og i ung Tilstand meget filtede Grene, smalle, lancetformede, meget lange og i Ran- den tilbagebøjede Blade, der paa Oversiden er graagrønne og paa Undersiden silkehaa- rede. Almindeligt benyttede er ogsaa Grenene af Vidjepilen (norsk: Sælje- eller Sil- jepilen) og af Graapilen (norsk: Vid- jepilen), S. c i n e r i a, med graafiltede Grene og elliptisk tilspidsede Blade, der er graagrønne, rynkede og tætfiltede paa Un- dersiden. Til finere Kurvemagerarbejde fore- trækkes Grenene af Purpurpilen, S. pur- purea, tysk eller ægyptisk Pil, hvis Grene udføres og i ung Tilstand er røde og med lancetdannede, glatte Blade. Barken er paa den indvendige Side gul, men iøvrigt an- vendes Grenene af en Mængde forskellige Ar- ter paa denne Maade, smign. Kurve. Pilebark, Cortex Salicis, finder stor Anvendelse til Garvning af Læder, navn- lig i Rusland, hvor Pilebarken er Hovedgar- vematerialet, og det er fra Anvendelsen af Pilebark, at den ejendommelige mer, som alt russisk Læder har. (som Ruslæder) har Pilebarken fuldkommen frisk Tilstand, men faar den ved nogen Tids Henliggen. Ogsaa i Danmark har Pilebark i tidligere Tider haft en ganske spe- ciel Anvendelse, nemlig til Garvning af de s. k. »Randers Handsker«, hvortil den vistnok oprindelig anvendtes alene, men senere i Kombination med Hvidgarvning. Pilebarken stammer mest fra Grene og Kviste og er som deraf tynd og sammenrullende. Farven indvendige Side er hos den friske Bark grø^i.£;hvid og bliver senere smukt lysebrun; .-pSa Grund af sit store Indhold af seje Bast- tøver er Barken overordentlig vanskelig at -fmmale. Qarvestofindholdet er c. 10 %. — Foruden Qarvestof indeholder Barken ogsaa Glykosidet Salicin (s. d.). Pilk er et Fiskeredskab, dannet af en Bly- Tinlegering, der er udstøbt i Form af en Fisk, saaledes at der ved Hovedenden er indstøbt en Dobbeltkrog, medens der ved Haleenden er et Hul til Anbringelse af Snøren. Pilocarpin se Jaborandiblade. Pilulæ er den latinske Betegnelse for Piller. Piment, Alle h aand e, Nellikepeber, Jamaicapeber (Piment, Nelken- p fef fer, Neu-Gewiirz; All spices; P i m e n t ell. To u t e s é p i c e s), er den ikke fuldt modne, tørrede Frugt af den i Mellem- Lugt stam- Denne Lugt dog ikke i amerika og Vestindien, navnlig paa Jamaica dyrkede, til Myrtefamilien hørende P i m e n t a officinalis. Frugterne er ustilkede, æg- formede eller næsten kuglerunde, 5—7 mm lange og har ved Topenden en lille Fordyb- ning, der er omgiven af en kredsrund, sæd- vanlig noget utydelig, 4-dobbelt Forhøjning, af hvis Midte der rager en kort Rest af Grif- felen frem. Ved Grunden ses et rundt, gulligt Ar efter Stilken. Overfladen er tæt besat med ganske smaa Vorter, graabrune, gulgraa eller mørkt rødbrune. Frugten er et Bær, der inde- holder 1 eller 2 næsten kuglerunde, glinsende, mørkt rødbrune Frø, der paa den ene Side har en lysebrun Navle. Navnet Allehaande stammer fra, at Lugten paa en Gang minder om Nelliker, Muskatnød og Kanel, hvilket skyldes et Indhold af c. 3 % æterisk Olie, hvis Hovedbestanddel er Eugenol. Man foretræk- ker sædvanlig de smaa Frugter, da disse oftest har den stærkeste Lugt. De bør være tunge o& helt udfyldte af Frøene, da de lette Frugter ofte er angrebne af Orm. Piment kommer næsten udelukkende i Handelen fra Jamaica over England, og den aarlige Indførsel dertil andrager 3—4 Mill. kg. Som Surrogat anvendes Tabascopiment og Kronpiment. Tabascopiment, der ogsaa kaldes mexikansk ell. spansk Piment, faas af den i Mexiko og Mellemamerika voks- ende Eugenia Tabasco, der muligvis er en Varietet af Pimenta officinalis. Den ligner almindelig Piment, men er større, kuglerund, 8 mm i Diameter og ofte let sam- mentrykt fra Side til Side, saaledes at den har et ovalt Tværsnit. Saaledes som den gaar i Handelen, er Frugterne sædvanlig askegraa paa Overfladen, men bliver mørkt rødbrune efter. Afvaskningen. Den er ikke saa aroma- tisk som ægte Piment og derfor mindre vær- difuld. Kronpiment er Frugterne af den i Vestindien og det nordlige Sydamerika voks- ende Pimenta acris; de er 5—10 mm