Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Pilchard
774
Piment
Laurbærfamilien hørende Træ, N e c t a n d r a,
nemlig N. P i c h u r y major og N. P. mi-
nor, begge fra Brasilien. De, der faas af først-
nævnte, er c. 4 cm lange, medens de, der faas
af sidstnævnte, er 2 cm lange. Begge er mør-
kebrune, har en haard, kødet Konsistens og
en behagelig krydret Lugt, der minder om
Muskat og Sassafrasolie. De indeholder Sti-
velse, indtil 30 % Fedt og noget æterisk Olie,
og benyttes i ringe Mængde som Krydderi,
tidligere ogsaa i Medicinen mod Mavesyg-
domme.
Pilchard se Sardin. z\V
Pile se Sukker.
Pilebark se P i 1 e t r
Pilegift se K u r a r e.
Piletræ (W e i d e n h o 1 z? 1
Bois de Saule), faas af fors
Pil, navnlig af de to mest udbredte Arter:
Hvidpil, Salix alba, og Skørpil, S.
fragil i s, i langt ringere Grad af Vidje-
pilen eller Sæljepilen, S. caprea. Den
Hvidpil, der plantes almindeligt i Danmark og
Norge langs Gærder o. 1. Steder, er et Træ
med oprette, i ung Tilstand graaplettede, om
Vinteren mørkerøde Grene og med smalle,
lancetdannede, tiltrykte, haarede Blade. Skør-
pilen eller Knækpilen, der ligeledes dyrkes al-
mindelig i Danmark og Norge, er et Træ med
næsten retvinklet udspærrede og ved Grun-
den meget skøre Grene, der er gulgrønne eller
Arter
brunlige og med bredt lancetdannede, tilspid-
sede, glatte Blade, der er gulgrønne paa Over-
siden, graa paa Undersiden. Vedet af disse
Sorter har en lys Splint og en lyserød eller
brunlig Kærne, der ofte viser tydelige Marv-
pletter og har et glinsende Længdesnit. Det
er let, meget blødt, groft, let.spalteligt og of-
test sejt og bøjeligt. Det benyttes som Blind-
træ og til Pakkasser samt til Fremstilling af
Papirmasse, i mindre Mængde til Fremstilling
af Træsko. Klodser af Pileved egner sig sær-
lig til Bremseklodser til Vogne, da de kan
taale en meget stærk Gnidning uden at tage
Ild. Træet af den hvide Pil anses for det bed-
ste Materiale til Kricketboldtræ. Vedet af
Vidjepilen er rødligt.
Større Betydning end Vedet har Grenene af
mange Pilearter, der under Navn af Vi dj er
benyttes til Kurvefletning. Bedst egnet hertil
er Baandpilen, norsk: Kurvepilen, S.
v i m i n a 1 i s, der er en høj Busk med meget
seje og i ung Tilstand meget filtede Grene,
smalle, lancetformede, meget lange og i Ran-
den tilbagebøjede Blade, der paa Oversiden
er graagrønne og paa Undersiden silkehaa-
rede. Almindeligt benyttede er ogsaa Grenene
af Vidjepilen (norsk: Sælje- eller Sil-
jepilen) og af Graapilen (norsk: Vid-
jepilen), S. c i n e r i a, med graafiltede
Grene og elliptisk tilspidsede Blade, der er
graagrønne, rynkede og tætfiltede paa Un-
dersiden. Til finere Kurvemagerarbejde fore-
trækkes Grenene af Purpurpilen, S. pur-
purea, tysk eller ægyptisk Pil, hvis
Grene udføres og i ung Tilstand er røde og
med lancetdannede, glatte Blade. Barken er
paa den indvendige Side gul, men iøvrigt an-
vendes Grenene af en Mængde forskellige Ar-
ter paa denne Maade, smign. Kurve.
Pilebark, Cortex Salicis, finder
stor Anvendelse til Garvning af Læder, navn-
lig i Rusland, hvor Pilebarken er Hovedgar-
vematerialet, og det er fra Anvendelsen af
Pilebark, at den ejendommelige
mer, som alt russisk Læder har.
(som Ruslæder) har Pilebarken
fuldkommen frisk Tilstand, men faar den ved
nogen Tids Henliggen. Ogsaa i Danmark har
Pilebark i tidligere Tider haft en ganske spe-
ciel Anvendelse, nemlig til Garvning af de
s. k. »Randers Handsker«, hvortil den vistnok
oprindelig anvendtes alene, men senere i
Kombination med Hvidgarvning. Pilebarken
stammer mest fra Grene og Kviste og er som
deraf tynd og sammenrullende. Farven
indvendige Side er hos den friske Bark
grø^i.£;hvid og bliver senere smukt lysebrun;
.-pSa Grund af sit store Indhold af seje Bast-
tøver er Barken overordentlig vanskelig at
-fmmale. Qarvestofindholdet er c. 10 %. —
Foruden Qarvestof indeholder Barken ogsaa
Glykosidet Salicin (s. d.).
Pilk er et Fiskeredskab, dannet af en Bly-
Tinlegering, der er udstøbt i Form af en Fisk,
saaledes at der ved Hovedenden er indstøbt
en Dobbeltkrog, medens der ved Haleenden
er et Hul til Anbringelse af Snøren.
Pilocarpin se Jaborandiblade.
Pilulæ er den latinske Betegnelse for Piller.
Piment, Alle h aand e, Nellikepeber,
Jamaicapeber (Piment, Nelken-
p fef fer, Neu-Gewiirz; All spices;
P i m e n t ell. To u t e s é p i c e s), er den ikke
fuldt modne, tørrede Frugt af den i Mellem-
Lugt stam-
Denne Lugt
dog ikke i
amerika og Vestindien, navnlig paa Jamaica
dyrkede, til Myrtefamilien hørende P i m e n t a
officinalis. Frugterne er ustilkede, æg-
formede eller næsten kuglerunde, 5—7 mm
lange og har ved Topenden en lille Fordyb-
ning, der er omgiven af en kredsrund, sæd-
vanlig noget utydelig, 4-dobbelt Forhøjning,
af hvis Midte der rager en kort Rest af Grif-
felen frem. Ved Grunden ses et rundt, gulligt
Ar efter Stilken. Overfladen er tæt besat med
ganske smaa Vorter, graabrune, gulgraa eller
mørkt rødbrune. Frugten er et Bær, der inde-
holder 1 eller 2 næsten kuglerunde, glinsende,
mørkt rødbrune Frø, der paa den ene Side
har en lysebrun Navle. Navnet Allehaande
stammer fra, at Lugten paa en Gang minder
om Nelliker, Muskatnød og Kanel, hvilket
skyldes et Indhold af c. 3 % æterisk Olie, hvis
Hovedbestanddel er Eugenol. Man foretræk-
ker sædvanlig de smaa Frugter, da disse oftest
har den stærkeste Lugt. De bør være tunge
o& helt udfyldte af Frøene, da de lette Frugter
ofte er angrebne af Orm. Piment kommer
næsten udelukkende i Handelen fra Jamaica
over England, og den aarlige Indførsel dertil
andrager 3—4 Mill. kg.
Som Surrogat anvendes Tabascopiment og
Kronpiment. Tabascopiment, der ogsaa
kaldes mexikansk ell. spansk Piment,
faas af den i Mexiko og Mellemamerika voks-
ende Eugenia Tabasco, der muligvis er
en Varietet af Pimenta officinalis.
Den ligner almindelig Piment, men er større,
kuglerund, 8 mm i Diameter og ofte let sam-
mentrykt fra Side til Side, saaledes at den har
et ovalt Tværsnit. Saaledes som den gaar i
Handelen, er Frugterne sædvanlig askegraa
paa Overfladen, men bliver mørkt rødbrune
efter. Afvaskningen. Den er ikke saa aroma-
tisk som ægte Piment og derfor mindre vær-
difuld. Kronpiment er Frugterne af den i
Vestindien og det nordlige Sydamerika voks-
ende Pimenta acris; de er 5—10 mm