Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Pibesvamp 773 Pikurimbønner Pibesvamp se Oksetungesvamp. Pibeved se J a s m i n o 1 i e. Picardantolie kaldes en Del søde Vine, som navnlig produceres omkring Byen Lunelle i det franske Departement Hérault. Herhen hø- rer en Muskatellervin (s. d.), der særlig be- nævnes Lunelle, og en anden Sort, der sær- lig kaldes Picardant. Paa Grund af Vin- lusens Ødelæggelser er Produktionen af disse Vine i de senere Aar gaaet meget tilbage. Pichi-Pichi se Fabiana. Pichon se Bordeauxvine. Pichurimbønner se Pikurimbønner. Pickers er den engelske og ofte almindeligt benyttede Benævnelse for Slagremme, til Vævestole. De forfærdiges i Reglen af rød- garvet Læder eller af kalket og afhaaret, raa Hud, som altid paa den Del, hvor Slaget af Skytten rammer, er anbragt i flere sammen- pressede Lag. løvrigt er Formen forskellig efter den Konstruktion af Væve, hvortil de skal anvendes. Picklede Skind se Huder. Pickles se Mixed Pickles. Pico se Azoriske Vine. Picronitras d. s. s. P i k r a t. Pietets Vædske er en ved Tryk fortættet Blanding af Kuloxyd og Svovlsyrling, der ved sin Fordampning kan frembringe en Tempera- tur af 80° og derfor finder Anvendelse i Tekniken. Pierry se Champagnevine. Pignoli, P i n i e k æ r n e r, se Fyr. Pigæble, giftigt se Stramonium- blade. Piké, Piqué, se Dobbeltvævede Stoffer. Pikrat, Betegnelse for Saltene af P i k r i n- syre. Pikrinsyre, Trinitrofenol, Acidum picrinieum, A. picronitricum ell. A. carbazotieum, er en organisk Syre, der dannes ved Indvirkning af Salpetersyre, paa en Mængde organiske Stoffer, som f. Eks. In- digo, Anilin, Harpikser, Silke, Læder, Uld o. fl. I Tekniken fremstilles Pikrinsyre af Karbol- syre, idet man f. Eks. lidt efter lidt hælder denne i kold Salpetersyre af Vægtfylde 1,34, saa længe der finder nogen Indvirkning Sted, hvorpaa man tilsætter rygende Salpetersyre og opvarmer et Par Timer paa Vandbad. Af den afkølede, harpiksagtige Masse udtrækker man derpaa den raa Pikrinsyre med Vand, neutraliserer med Natriumkarbonat or lader det dannede Natriumpikrat udkrystallisere. Bette renses ved gentagne Omkrystallisatio- ner, hvorpaa den vandige Opløsning sønder- deles ved Tilsætning af Saltsyre, hvorved der dannes, fri Pikrinsyre, som udkrystalliserer. Undertiden behandler man ogsaa Karbolsyre først med koncentreret Svovlsyre og omdan- ner derpaa den dannede Fenolsvovlsyre til Pikrinsyre ved Behandling med Salpetersyre. Pikrinsyren faas paa denne Maade som glin- sende gule Krystalblade eller Prismer, der kan optøses i 86 Dele koldt Vand og derved dan- ner en gul Opløsning. Farven er saa stærk, at den endnu kan iagttages ved en Fortynding 1 Del Pikrinsyre til 10 000 D. Vand. Opløs- ningen smager stærkt bittert og er meget gif- tig. Paa Grund af sin store Farvekraft be- Ves Pikrinsyren til Farvning af Uld og Silke. Uphedes Pikrinsyre, smelter den ved 122,50 forpuffer ved hurtig Opvarmning. Pikrin- syren finder af denne Grund en udstrakt An- vendelse i Sprængtekniken, og bl. a. bestaar Sprængstofferne Lyddit og Me linit helt eller hovedsagelig af ren Pikrinsyre. Pikrater, pikrinsure Salte, er alle krystalliske Stoffer, der er mere eller mindre eksplosive. Ammoniumpikrat danner store, i Vand let opløselige Krystalnaale, me- dens Natrium- og Kaliumsaltet er vanskelig opløselige i Vand. Af disse Salte er det hovedsagelig Ammoniumpikrat, der an- vendes i de nyere Pikratsprængstoffer, me- dens f. Eks. det tidligere meget anvendte De- signolles.’ Krudt bestaar af Blandinger af Ka- liumpikrat, Salpeter og Kul. Ved Blandinger af Opløsninger af Pikrinsyre og Kaliumcyanid faas den smukt røde I so- pur pur syre (s. d.), hvis Kaliumsalt under Navn af Granat brunt eller Grenat so- luble bruges til Farvning af Uld og Silke. Pikrol, Kaliumdijodresorcinmono- s u 1 f o n a t, er et i Medicinen som Antis^pti- kum anvendt Præparat, der danner farveløse, i Vand, Æter, Kollodium og Glycerin opløse- lige Krystaller, uden Lugt, men af meget bit- ter Smag. Pikrolit se Serpentin. Pikrotoxin se Kokkelskorn. Pikul, P e c u 1, P i k o 1, er en overalt i Øst- asien benyttet Vægt, der varierer meget, men som under alle Omstændigheder deles i 100 C a 11 i e s eller K a 11 i e s. I Kina er dens egentlige Navn T a n, medens Cattyen hedder Kin, og denne inddeles igen i 16 Liang ell. Tael å 10 Tschin (af Europæerne kaldet Mehs)ål0Fan eller Kandarin å 10 Li eller C a s c h. I Japan kaldes 1 Pikul sæd- vanlig H u a k i n. I den internationale Handel er det kun de to første Vægtenheder, der be- nyttes og saaledes, at 1 Pikul i Kinas Han- clclstraktat med England sættes = ISSVs Ibs, i Handelstraktaten med Frankrig, Tyskland og Italien = 60,453 kg, medens man i den al- mindelige europæiske Handel med Kina regner den = 60,5 kg. I Siam kaldes 1 Pikul Hab og inddeles i 50 T s c h a n g-T a i eller siamesiske Catties, saaledes at 1 siamesisk Catty er = 2 kinesiske Catties. 100 Pikuls kaldes her 1 Bah r a. Paa Filippinerne er Pikulen afpas- set efter den gamle spanske Vægt = 5,5 Arro- bas = 63,25 kg eller usancemæssigt = 140 lbs. I Strait Settlements og i britisk Birma bruges den kinesiske Pikul. I nederlandsk In- dien er 1 Pikul afpasset efter det gamle hol- landske Vægtsystem = 125 gamle Amsterdam- merpund = 61,76 kg eller usancemæssigt = 136 lbs. I Handelen med Østasien har man derfor at gøre med tre forskellige Pikuls, nem- lig: 2 Kanton-Pikul = 60,5 kg = 1331/« Ibs. 3 Manila-Pikul = 63,25 - = 140 4 Java-Pikul = 61,76 - — 136 Til Bestemmelsen af større Vægte, navnlig for Ris, bruges ofte et Flerfold af Pikul, nem- lig 1 Ko y an g, der i Batavia regnes til 27, i Samarang til 28, i Soerabaya til 30 Java- Pikuls, i Penang og Singapore til 40 Kanton-^ Pikuls. Pikurimbønner, Pichurimbønner, Brasilianske Bønner, S a s s af r as- nød d e r, Fabæ eller S e m en Pi ch u r im,_ er Kimlapperne af Frøene af to Arter af et til