Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Petroleumsæter 772 Pibeløg hovedsagelig i Tankdampere. Prisnoteringen sker saavel for Raaolie som for raffineret Pe- troleum pr. amerikansk Gallon i Cents, og saa at sige hele Petroleumshandelen ligger ved Aar 1907 i Hænderne paa et stort Selskab, Standard Oil Trust. Fra Rusland sker Eks- porten af de forskellige Petroleumsprodukter til Udlandet ad to Hovedruter, af hvilke den ene er Banelinien Baku—Tiflis—Batum, den anden Banen fra Petrowsk ved det kaspiske Fig. 338. Borassus flabellifer. Hav til Novorossisk ved Sortehavet. I Batum findes store Reservoirer, fra hvilke Tankdam- perne forsynes. Transporten fra Baku til Pe- trowsk foregaar ligeledes i Tankdampere. — I Norge findes paa Vallø, nær Tønsberg, en Fabrik, der aarlig oparbejder c. 15 000 t Raa- olie paa Petroleum, Smøreolier og Benzin. Før Krigen indførte Danmark c. 80 000 t Petroleum, c. 160 t Raapetroleum, c. 8200 t Benzin og c. 14 500 t andre Brændeolier til Motorbrug, langt den overvejende Del fra Nordamerika. — Norge indførte c. 79 000 t Petroleum og c. 1000 t Benzin. — Sverige indførte c. 120 000 t Belysningsolier 15 000 t Benzin. Petroleumsæter se Benzin. Petrolin se Auroraolie. Petroselinum se Persille. Pfaffenheimer se Elsasservine. Pfenning se Mark. Plorzheimer se Badensiske Vine. Og C. Ph-Artikler, der ikke findes her, maa søges under F. Phellandrium se Vandfennikel. Phenolas, P h e n y 1 a s, er den latinske Be- tegnelse for et Fen ol at. Phenolum se Karbolsyre. Phleum se R o 11 e h a 1 e. Phormium Tenax se Hør, n y-z e a 1 a n ds k Phosphas er den latinske Betegnelse for et Fosfat. Physostigma se Kal a barbønner. Phytelephas se Elfenbensnødder. Piacentino se Ost. Piassava, Paragræs, Monkeygrass, Tikab a-, Piacabahamp, er den tekni- ske Betegnelse for de, ofte over 1 m lange, faste, indtil seglgarnstykke, rødbrune eller mørkfarvede, mere eller mindre elastiske Strænge, som bedækker Stammerne af forskel- lige Siags Palmer, og som bestaar af de Dele af Bladstilkene og Bladskederne, som bliver tilbage, efter at Bladene er visnede. Man be- nytter disse Trævler af den vestafrikanske Vin palme, Rap hi a vinifera, af Bo- rassus flabellifer fra Ceylon, Kitul- palmen, Caryota urens sammesteds (Kitul- eller Caryotatrævler eller fibre), Dictyosperma fibro- a Madagascar, Attalea f u n i f e r a erika (Paragræs eller Bahia- v a) og sandsynligvis ogsaa af andre 11 a 1 e a. R a p h i a-P i a s s a v a kom- Handelen i Stykker paa indtil 60 cm de og benyttes i stor Mængde til Frem- stilling af Gadekoste o. 1. Paa samme Maade benyttes Borassus- og At t al e a-P i as- sav a, og den sidste af disse Sorter udmær- ker sig ved at være særlig stiv og elastisk og ikke saa hygroskopisk som Raphiapiassava. Da de enkelte Trævler aftager noget i Tyk- kelsen fra Grunden og henimod Spidsen, bli- ver de sædvanlig afrettede, d. v. s. over- skaarne i Stykker paa 0,25—((33 m Længde, indenfor hvilke Tykkelsen er nogenlunde kon- stant, og gaar da oftest i Handelen sorterede efter Tykkelsen. Attalea-Piassava bruges iøv- rigt ogsaa ligesom Kitul til almindelige Bør- ster, Pensler o. 1. Sidstnævnte er lige saa lange som de foregaaende Sorter, men bety- deligt tyndere. Madagasca r-P i assava spalter meget let efter Længden, hvorfor den hovedsagelig bruges til Reb og Maatter paa lignende Maade som Kokosnødtrævler, men er ikke saa stærk som disse. Piastivelse se Arrow root (q). Pibe, undertiden ogsaa kaldet Pipe eller P i p a, er et Vinmaal, noget forskelligt for de forskellige Vinsorter. Sædvanlig angives 1 Pibe Portvin at være 510 1, medens den i Virkeligheden holder c. 520 1. 1 Pibe (eller B o t a) Sherry er c. 494,5 1 og 1 Pibe Madeira, der angives at skulle være c. 402 1. holder i Virkeligheden sædvanlig c. 420 1. Pibebark kaldes den Garvébark, der faas at Grenene af gamle Egetræer. Pibeler kaldes en ren, fin Lerart, der kan være af forskellig Farve, men bliver hvid ved Brænding. Det forekommer ved Køln (kølnsK Pibeler), Liége, Namur og forskellige andre Steder. Det benyttes navnlig til Fabrikation af Kridtpiber, men anvendes ligeledes i Tøj- tiykkeriet som Valkejord, Polermiddel og paa flere andre Maader. Pibeløg se Løg.