Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Petroleumsæter
772
Pibeløg
hovedsagelig i Tankdampere. Prisnoteringen
sker saavel for Raaolie som for raffineret Pe-
troleum pr. amerikansk Gallon i Cents, og saa
at sige hele Petroleumshandelen ligger ved
Aar 1907 i Hænderne paa et stort Selskab,
Standard Oil Trust. Fra Rusland sker Eks-
porten af de forskellige Petroleumsprodukter
til Udlandet ad to Hovedruter, af hvilke den
ene er Banelinien Baku—Tiflis—Batum, den
anden Banen fra Petrowsk ved det kaspiske
Fig. 338. Borassus flabellifer.
Hav til Novorossisk ved Sortehavet. I Batum
findes store Reservoirer, fra hvilke Tankdam-
perne forsynes. Transporten fra Baku til Pe-
trowsk foregaar ligeledes i Tankdampere. —
I Norge findes paa Vallø, nær Tønsberg, en
Fabrik, der aarlig oparbejder c. 15 000 t Raa-
olie paa Petroleum, Smøreolier og Benzin.
Før Krigen indførte Danmark c. 80 000 t
Petroleum, c. 160 t Raapetroleum, c. 8200 t
Benzin og c. 14 500 t andre Brændeolier til
Motorbrug, langt den overvejende Del fra
Nordamerika. — Norge indførte c. 79 000 t
Petroleum og c. 1000 t Benzin. — Sverige
indførte c. 120 000 t Belysningsolier
15 000 t Benzin.
Petroleumsæter se Benzin.
Petrolin se Auroraolie.
Petroselinum se Persille.
Pfaffenheimer se Elsasservine.
Pfenning se Mark.
Plorzheimer se Badensiske Vine.
Og
C.
Ph-Artikler, der ikke findes her, maa søges
under F.
Phellandrium se Vandfennikel.
Phenolas, P h e n y 1 a s, er den latinske Be-
tegnelse for et Fen ol at.
Phenolum se Karbolsyre.
Phleum se R o 11 e h a 1 e.
Phormium Tenax se Hør, n y-z e a 1 a n ds k
Phosphas er den latinske Betegnelse for et
Fosfat.
Physostigma se Kal a barbønner.
Phytelephas se Elfenbensnødder.
Piacentino se Ost.
Piassava, Paragræs, Monkeygrass,
Tikab a-, Piacabahamp, er den tekni-
ske Betegnelse for de, ofte over 1 m lange,
faste, indtil seglgarnstykke, rødbrune eller
mørkfarvede, mere eller mindre elastiske
Strænge, som bedækker Stammerne af forskel-
lige Siags Palmer, og som bestaar af de Dele
af Bladstilkene og Bladskederne, som bliver
tilbage, efter at Bladene er visnede. Man be-
nytter disse Trævler af den vestafrikanske
Vin palme, Rap hi a vinifera, af Bo-
rassus flabellifer fra Ceylon, Kitul-
palmen, Caryota urens sammesteds
(Kitul- eller Caryotatrævler eller
fibre), Dictyosperma fibro-
a Madagascar, Attalea f u n i f e r a
erika (Paragræs eller Bahia-
v a) og sandsynligvis ogsaa af andre
11 a 1 e a. R a p h i a-P i a s s a v a kom-
Handelen i Stykker paa indtil 60 cm
de og benyttes i stor Mængde til Frem-
stilling af Gadekoste o. 1. Paa samme Maade
benyttes Borassus- og At t al e a-P i as-
sav a, og den sidste af disse Sorter udmær-
ker sig ved at være særlig stiv og elastisk og
ikke saa hygroskopisk som Raphiapiassava.
Da de enkelte Trævler aftager noget i Tyk-
kelsen fra Grunden og henimod Spidsen, bli-
ver de sædvanlig afrettede, d. v. s. over-
skaarne i Stykker paa 0,25—((33 m Længde,
indenfor hvilke Tykkelsen er nogenlunde kon-
stant, og gaar da oftest i Handelen sorterede
efter Tykkelsen. Attalea-Piassava bruges iøv-
rigt ogsaa ligesom Kitul til almindelige Bør-
ster, Pensler o. 1. Sidstnævnte er lige saa
lange som de foregaaende Sorter, men bety-
deligt tyndere. Madagasca r-P i assava
spalter meget let efter Længden, hvorfor den
hovedsagelig bruges til Reb og Maatter paa
lignende Maade som Kokosnødtrævler,
men er ikke saa stærk som disse.
Piastivelse se Arrow root (q).
Pibe, undertiden ogsaa kaldet Pipe eller
P i p a, er et Vinmaal, noget forskelligt for de
forskellige Vinsorter. Sædvanlig angives 1
Pibe Portvin at være 510 1, medens den i
Virkeligheden holder c. 520 1. 1 Pibe (eller
B o t a) Sherry er c. 494,5 1 og 1 Pibe Madeira,
der angives at skulle være c. 402 1. holder i
Virkeligheden sædvanlig c. 420 1.
Pibebark kaldes den Garvébark, der faas at
Grenene af gamle Egetræer.
Pibeler kaldes en ren, fin Lerart, der kan
være af forskellig Farve, men bliver hvid ved
Brænding. Det forekommer ved Køln (kølnsK
Pibeler), Liége, Namur og forskellige andre
Steder. Det benyttes navnlig til Fabrikation
af Kridtpiber, men anvendes ligeledes i Tøj-
tiykkeriet som Valkejord, Polermiddel og paa
flere andre Maader.
Pibeløg se Løg.