Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Petroleum 771 Petroleum L. I den inderste af de Cylindre, af hvilke Vandbeholderen bestaar, er Petroleumsbehol- deren, G, anbragt hængende i Ringen r, og denne fyldes ved Forsøg med Petroleum til Spidsen af Mærket h. I Laaget, D, er ved Hjælp af Rørstudsen a anbragt et Termometer ti, medens et andet Termometer ta, der er an- bragt i Rørstudsen as, tjener til Aflæsning af Vandets Temperatur. Ovenover Laaget D er anbragt den om Tappen z drejelige Skyder S, som ved Hjælp af Bøjlen b bærer en lille Lampe I. T er et Urværk, ved Hjælp af hvil- ket Skyderen S drejes med bestemte Mellem- rum. Laaget D er forsynet med en lille Aab- ning, til hvilken der svarer en Aabnin'g n i Skyderen S, der normalt har en saadan Stil- ling, at de to Aabninger er forsatte for hin- anden. Naar man trykker paa en paa Ur- værket anbragt Knap, træder dette i Virk- somhed og drejer derved Skyderen saaledes, at de to Aabninger i en Tid af 2 Sekunder staar lige overfor hinanden, hvorved de i Be- holderen G udviklede Dampe kommer i Be- røring med Lampen 1. Denne Manipulation foretages for hver halv Grad Temperaturen stiger, indtil man ser et blaat Lysskær i Aab- ningen, og man aflæser da samtidig Flamme- punktet paa Termometret. Der er i næsten alle Lande fastsat et Minimum for Flamme- punktet, varierende mellem 21 og 23 °, »Abel test«. I Danmark er Flammepunktet fastsat til 23 0 ved et Lufttryk af 760 mm, i Norge til 22°. Ofte foretages ogsaa en Destillations- prøve, idet man med en i bestemte Apparater foretagen og paa bestemt Maade ledet Destil- lation bestemmer, hvor store Mængder af de ved forskellige Temperaturer kogende Frak- tioner Petroleum indeholder, idet bl. a. et stort Indhold af saadanne Kulbrinter, der koger over 300°, vil bevirke, at Lysstyrken hurtigt aftager under Brændingen. Sædvanlig regper man, at ved en endnu brugelig Petroleum maa der intet overdestillere under 110°, højest 10 % under 150° og højest 15 % over 300°. Af Betydning er endvidere Petroleumens Vægt- fylde. der oftest ligger noget paa begge Sider af 0,8, idet Petroleum med en mindre Vægt- fylde vil opsuges lettest af Vægen og som Følge deraf i en og samme Lampe give et større Timeforbrug og som Følge deraf en større Lysstyrke end en Petroleum med større Vægtfylde. Paa Grund af det mindre Forbrug kan imidlertid en mere vægtfyldig Petroleum ofte give en noget større Nyttevirkning. Af stor Betydning for Petroleums Brugbarhed er Lampens Konstruktion, idet denne f. Eks. for russisk Petroleum bør være indrettet med en større Tilgang af Luft end for amerikansk Petroleum; men naar Lamperne er af hen- sigtsmæssig Konstruktion, vil Lysstyrken iøv- rigt ikke afvige synderligt for de forskellige Sorter Petroleum, idet Forbruget sædvanlig varierer fra 2J> til 3 g pr. Hefner Lys. Af andre Undersøgelser, der kan være af Vigtig- hed, kan nævnes Bestemmelsen af, om Petro- leumen er tilstrækkelig raffineret, hvilket kan prøves ved en Behandling med Svovlsyre, der i saa Fald ikke farves. Bestemmelsen af Svovl- indholdet, der ikke bør overstige 0,05 %, og af et muligt Vand- eller Syreindhold, der vilde skade Forbrændingen, sidstnævnte navnlig ved at forkulle Vægen. Intet Naturprodukt har i saa kort Tid faaet en saa stor Udbredelse eller er blevet til en saadan Nødvendighedsartikel som Petroleum. I 1857 kom de første 12 Fade amerikansk Mi- neralolie til New York, medens de russiske Kilder, om end i meget ringe Maalestok, har været udnyttede siden Slutningen af det 17. A.arh. 1885 androg Produktionen af Raapetro- leum i Nordamerika c. 3500 Mill, kg, i Rus- land c. 2100 Mill. kg. 1889 var Produktionen for de samme Lande: c. 4400 Mill, kg og c. 3400 Mill, kg, medens Rusland i 1899 havde Fig. 337. Abels Petroleumsprøver, Længdesnit. overfløjet Amerika, saaledes at Tallene for dette Aar bliver c. 8200 Mill, kg, c. 8900 Mill, kg. I 1904 udgjorde derimod Produktionen i Nordamerika 16 258 Mill, kg, i Rusland godt 12 000 Mill, kg og i andre Lande ialt c. 1000 (efter andre Opgivelser c. 3000) Mill. kg. (Her- af falder over Halvdelen paa Borneo, Java og Sumatra, derefter følger Galizien, Rumænien, Bagindien, Japan, Tyskland [96 Mill, kg] og Canada). Nu er Mexiko den tredjestørste Pro- ducent (særlig Tampicodistriktet). I 1912 for- delte Produktionen sig for de større Produ- center saaledes: 1000 t U. S. A............. 29 108 Rusland ............. 9 318 Mexiko .............. 2 208 Rumænien ............ 1 807 Holl. Indien ........ 1 478 Østrig-Ungarn ..... 1187 Britisk Indien ........ 990 o/o af Verdens- produktionen 62,24 19,93 4,72 3,86 3,16 2,54 2.12 Nordamerika udfører omtrent ’/» af sin Pro- duktion over New York og henimod x/» over Philadelphia, medens ringere Mængder udfø- res over Perth Amboy, Baltimore og Boston, 49*