Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Petroleum 770 Petroleum olie, uden at dog denne endnu vides at være udnyttet, medens man paa Ny-Zealand udnyt- ter to Forekomster ved Vaiappu og ved Maun- thai. Fremstillingen af Petroleum sker ved De- stillation af Raaolien, efter at den først ved Klaring er bleven befriet for Vand og andre Urenheder. Destillationen kan enten være periodisk, idet man fører hele Destillationen til Ende i en enkelt Kedel, hvilken Fremgangs- maade navnlig benyttes i Fabrikker, der er beliggende langt fra Udvindingsstederne, eller hvor i det hele Tilførselen af Raaolien ikke er konstant, eller den kan være kontinuerlig. Den kontinuerlige Destillation udføres bl. a. i Rus- land, idet man f. Eks. benytter 18 Kedler, der hver rummer 17—18 000 kg, saaledes at Raa- olien flyder fra den ene til den næste, idet der i de 4 første Kedler kun afdestilleres Benzin o. L, i de 14 sidste Petroleum, og Raaolien strømmer uafbrudt til den første Kedel for at forlade den sidste i Form af de s. k. P e t r o- leumsrester, Masut, Ostatki eller Residuum, fuldstændig befriet for Benzin og Petroleum. De fra Kedlerne bortgaaende Dampe fortættes enten ved Hjælp, af Vand, eller man bruger i Stedet for dette den-raa Petroleum, der skal oparbejdes/ hvorved man faar denne forvarmet, inden den strømmer ind. i Kedlen. Man opsamler særskilt, hvad der overdestillerer ved de forskelli^^ Tempera- turer, idet man derved skelner mellem let flyg- tige Olier, der koger under 150°, Petroleum med Kogepunkt 150—3000 og Petroleums- rester, der koger ved en Temperatur over 300 °. Indholdet af disse forskellige Fraktioner er imidlertid som ovenfor nævnt meget for- skelligt, ikke blot i Raaolier fra de forskellige Lande, men undertiden ogsaa i Raaolier fra to ved Siden af hinanden liggende Kilder, og der findes mange Raaolier, som enten slet ingen Petroleum indeholder eller kun saa lidt, at Udvindingen af .denne ikke kan betale sig. Saadanne Olier bliver imidlertid som Regel alligevel underkastede Destillation, idet de op- arbejdes til forskellige Smøremidler og under- tiden til Udvinding af Paraffin, naar dette er til Stede i større Mængde. Undertiden kan de imidlertid ogsaa uden videre benyttes som flydende Brændsel eller til Fremstilling af Lysgas. Ved at lede Destillationen paa en særlig Maade kan man imidlertid ofte forøge Udbyttet af Petroleum betydeligt paa Bekost- ning af Resterne. Man benytter sig hertil af den s. k. C r a c k i n g-P r o c e s, der bestaar i, at man lader Dampene af de over 300° ko- gende Olier overhedes paa Kedlens Vægge, hvorved de spaltes saaledes, at der dannes dels tungere flygtige Dele, dels lettere flyg- tige Kulbrinter, af hvilke de sidste kan be- nyttes sammen med Petroleum. Naar denne Cracking-Proces drives for vidt, faar de der- ved fremstillede Olier imidlertid en ubehage- lig Lugt, som kun meget vanskelig lader sig fjærne, hvorfor de i saa Fald hovedsagelig bruges til Indblanding i lettere Smøreolier, de s. k. Spindelolier. Saaledes som Petroleum umiddelbart vindes ved Destillation, er den ikke direkte egnet til Brug, da den bl. a. indeholder forskellige ilde- lugtende Pyridinbaser. Svovlforbindelser og forskellige Kulbrinter af Olefinernes Række, som først maa fjærnes ved en Rensning. Denne foregaar paa den Maade, at Petroleumen i store Beholdere blandes omhyggeligt med. koncentreret Svovlsyre, idet Blandingen sæd- vanlig udføres ved Indblæsning af Luft. Sy- ren farves derved brun eller sort og faar efter en passende Tids Forløb Lov til at sætte sig til Bunds, hvorefter den aftappes. Resten fjærnes ved gentagen Behandling med store Mængder Vand, og derpaa følger en Rensning ved Hjælp af Natronlud og en fornyet Ud- vaskning med Vand. Ved meget svovlholdig Petroleum, som f. Eks. den, der faas af Ohio- olie, maa den største Del af Svovlet bort- skaffes før Behandlingen med Svovlsyre, hvil- ket sker ved, at man leder Dampene fra Destillationskedlen hen over fint fordelt Kob- beroxyd, der absorberer Svovlet. Den paa disse Maader rensede Petroleum har tabt Raa- destillatets ubehagelige Lugt og mørke Farve os danner sædvanlig en gullighvid Vædske. Undertiden er det efter den sidste Vaskning nødvendigt at foretage en yderligere Klaring ved at filtrere Petroleumen gennem Benkul eller Savsmuld, og undertiden udsætter man den ogsaa i flade Beholdere for Sollysets Ind- virkning, hvorved den i Løbet af nogle faa Tlmet r bleges ret betydeligt. Paa lignende Maade som Petroleum renses ogsaa Raaben- zinerne, hvorefter de underkastes en Rekti- fikation i Destillationsapparater af samme Art som de, benyttes til Rektifikation af Al- kohol, sé' iøvrigt Benzin. s Petroleumsresterne, Masuten, benyttes en- ten og i stadig stigende Mængde som Brænd- sel til Dampkedler, dels om Bord i Skibe, eller de oparbejdes til Smøreolier, se Smøremidler, eller benyttes til Fremstilling af Lysgas og Paraffin. Ved Bedømmelsen af Petroleum tager man navnlig Hensyn til følgende Egenskaber hos denne. Lugten skal være saa svag som mu- ligt. Olien skal være lys, helst vandklar, og man skelner i denne Henseende sædvanlig mellem Water white, som er den lyseste, og Superfine white, Prime white, Standard white og Good merchan- table, der er den mørkeste. Karakteristisk for Petroleumen er dens Fluorescens, der ved amerikansk Petroleum sædvanlig er grønlig, ved russisk blaalig, medens den ved galizisk Og rumænsk Petroleum oftest er meget uty- delig. Bestemmelsen af Farvestyrken sker ved Hjælp af et Kolorimeter, der f. Eks. kan være saaledes indrettet, at man bestemmer, hvor høj en Søjle af Petroleum man skal se igennem for at faa samme Farve som ved at se gennem et farvet Glas. Af stor Vigtighed er Bestemmelsen af Flammepunktet,, hvorved forstaas den Temperatur, ved hvilken Petroleum udsender Dampe, som efter at være bievne blandede med Luft kan antændes, naar de kommer i Berøring med en Flamme. Jo lavere nemlig Flammepunktet ligger, des far- ligere vil vedkommende Petroleum være i Brugen, og Flammepunktets Beliggenhed er igen afhængig af, om Petroleumen indeholder Bestanddele med lavt Kogepunkt. Til Bestem- melsen af Flammepunktet bruges nu næsten overalt den s. k. Abels Petroleums- prøver, der er vist paa Fig. 337. Denne be- staar af en Vandbeholder, W, der er isoleret fra Luften ved Hjælp af en Blikkappe, U, som gennem Tragten c kan fyldes med \and. Den bæres af en Trefod, F, der tillige bærer den til Vandets Opvarmning tjenende Lampe.