Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Petroleum
770
Petroleum
olie, uden at dog denne endnu vides at være
udnyttet, medens man paa Ny-Zealand udnyt-
ter to Forekomster ved Vaiappu og ved Maun-
thai.
Fremstillingen af Petroleum sker ved De-
stillation af Raaolien, efter at den først ved
Klaring er bleven befriet for Vand og andre
Urenheder. Destillationen kan enten være
periodisk, idet man fører hele Destillationen
til Ende i en enkelt Kedel, hvilken Fremgangs-
maade navnlig benyttes i Fabrikker, der er
beliggende langt fra Udvindingsstederne, eller
hvor i det hele Tilførselen af Raaolien ikke er
konstant, eller den kan være kontinuerlig. Den
kontinuerlige Destillation udføres bl. a. i Rus-
land, idet man f. Eks. benytter 18 Kedler, der
hver rummer 17—18 000 kg, saaledes at Raa-
olien flyder fra den ene til den næste, idet der
i de 4 første Kedler kun afdestilleres Benzin
o. L, i de 14 sidste Petroleum, og Raaolien
strømmer uafbrudt til den første Kedel for at
forlade den sidste i Form af de s. k. P e t r o-
leumsrester, Masut, Ostatki eller
Residuum, fuldstændig befriet for Benzin
og Petroleum. De fra Kedlerne bortgaaende
Dampe fortættes enten ved Hjælp, af Vand,
eller man bruger i Stedet for dette den-raa
Petroleum, der skal oparbejdes/ hvorved man
faar denne forvarmet, inden den strømmer ind.
i Kedlen. Man opsamler særskilt, hvad der
overdestillerer ved de forskelli^^ Tempera-
turer, idet man derved skelner mellem let flyg-
tige Olier, der koger under 150°, Petroleum
med Kogepunkt 150—3000 og Petroleums-
rester, der koger ved en Temperatur over
300 °. Indholdet af disse forskellige Fraktioner
er imidlertid som ovenfor nævnt meget for-
skelligt, ikke blot i Raaolier fra de forskellige
Lande, men undertiden ogsaa i Raaolier fra to
ved Siden af hinanden liggende Kilder, og der
findes mange Raaolier, som enten slet ingen
Petroleum indeholder eller kun saa lidt, at
Udvindingen af .denne ikke kan betale sig.
Saadanne Olier bliver imidlertid som Regel
alligevel underkastede Destillation, idet de op-
arbejdes til forskellige Smøremidler og under-
tiden til Udvinding af Paraffin, naar dette er
til Stede i større Mængde. Undertiden kan de
imidlertid ogsaa uden videre benyttes som
flydende Brændsel eller til Fremstilling af
Lysgas. Ved at lede Destillationen paa en
særlig Maade kan man imidlertid ofte forøge
Udbyttet af Petroleum betydeligt paa Bekost-
ning af Resterne. Man benytter sig hertil af
den s. k. C r a c k i n g-P r o c e s, der bestaar
i, at man lader Dampene af de over 300° ko-
gende Olier overhedes paa Kedlens Vægge,
hvorved de spaltes saaledes, at der dannes
dels tungere flygtige Dele, dels lettere flyg-
tige Kulbrinter, af hvilke de sidste kan be-
nyttes sammen med Petroleum. Naar denne
Cracking-Proces drives for vidt, faar de der-
ved fremstillede Olier imidlertid en ubehage-
lig Lugt, som kun meget vanskelig lader sig
fjærne, hvorfor de i saa Fald hovedsagelig
bruges til Indblanding i lettere Smøreolier, de
s. k. Spindelolier.
Saaledes som Petroleum umiddelbart vindes
ved Destillation, er den ikke direkte egnet til
Brug, da den bl. a. indeholder forskellige ilde-
lugtende Pyridinbaser. Svovlforbindelser og
forskellige Kulbrinter af Olefinernes Række,
som først maa fjærnes ved en Rensning. Denne
foregaar paa den Maade, at Petroleumen i
store Beholdere blandes omhyggeligt med.
koncentreret Svovlsyre, idet Blandingen sæd-
vanlig udføres ved Indblæsning af Luft. Sy-
ren farves derved brun eller sort og faar efter
en passende Tids Forløb Lov til at sætte sig
til Bunds, hvorefter den aftappes. Resten
fjærnes ved gentagen Behandling med store
Mængder Vand, og derpaa følger en Rensning
ved Hjælp af Natronlud og en fornyet Ud-
vaskning med Vand. Ved meget svovlholdig
Petroleum, som f. Eks. den, der faas af Ohio-
olie, maa den største Del af Svovlet bort-
skaffes før Behandlingen med Svovlsyre, hvil-
ket sker ved, at man leder Dampene fra
Destillationskedlen hen over fint fordelt Kob-
beroxyd, der absorberer Svovlet. Den paa
disse Maader rensede Petroleum har tabt Raa-
destillatets ubehagelige Lugt og mørke Farve
os danner sædvanlig en gullighvid Vædske.
Undertiden er det efter den sidste Vaskning
nødvendigt at foretage en yderligere Klaring
ved at filtrere Petroleumen gennem Benkul
eller Savsmuld, og undertiden udsætter man
den ogsaa i flade Beholdere for Sollysets Ind-
virkning, hvorved den i Løbet af nogle faa
Tlmet r bleges ret betydeligt. Paa lignende
Maade som Petroleum renses ogsaa Raaben-
zinerne, hvorefter de underkastes en Rekti-
fikation i Destillationsapparater af samme Art
som de, benyttes til Rektifikation af Al-
kohol, sé' iøvrigt Benzin.
s Petroleumsresterne, Masuten, benyttes en-
ten og i stadig stigende Mængde som Brænd-
sel til Dampkedler, dels om Bord i Skibe, eller
de oparbejdes til Smøreolier, se Smøremidler,
eller benyttes til Fremstilling af Lysgas og
Paraffin.
Ved Bedømmelsen af Petroleum tager man
navnlig Hensyn til følgende Egenskaber hos
denne. Lugten skal være saa svag som mu-
ligt. Olien skal være lys, helst vandklar, og
man skelner i denne Henseende sædvanlig
mellem Water white, som er den lyseste,
og Superfine white, Prime white,
Standard white og Good merchan-
table, der er den mørkeste. Karakteristisk
for Petroleumen er dens Fluorescens, der ved
amerikansk Petroleum sædvanlig er grønlig,
ved russisk blaalig, medens den ved galizisk
Og rumænsk Petroleum oftest er meget uty-
delig. Bestemmelsen af Farvestyrken sker
ved Hjælp af et Kolorimeter, der f. Eks. kan
være saaledes indrettet, at man bestemmer,
hvor høj en Søjle af Petroleum man skal se
igennem for at faa samme Farve som ved at
se gennem et farvet Glas. Af stor Vigtighed
er Bestemmelsen af Flammepunktet,,
hvorved forstaas den Temperatur, ved hvilken
Petroleum udsender Dampe, som efter at være
bievne blandede med Luft kan antændes, naar
de kommer i Berøring med en Flamme. Jo
lavere nemlig Flammepunktet ligger, des far-
ligere vil vedkommende Petroleum være i
Brugen, og Flammepunktets Beliggenhed er
igen afhængig af, om Petroleumen indeholder
Bestanddele med lavt Kogepunkt. Til Bestem-
melsen af Flammepunktet bruges nu næsten
overalt den s. k. Abels Petroleums-
prøver, der er vist paa Fig. 337. Denne be-
staar af en Vandbeholder, W, der er isoleret
fra Luften ved Hjælp af en Blikkappe, U,
som gennem Tragten c kan fyldes med \and.
Den bæres af en Trefod, F, der tillige bærer
den til Vandets Opvarmning tjenende Lampe.