Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Petroleum
769
Petroleum
(s. d.), der koger ved 150—300° og fremstilles
som ndf. nærmere beskrevet ved Destillation
af Raaolien. Denne, der ogsaa kaldes Nafta,
Stenolie og Raapetroleum, bestaar
af Kulbrinter, navnlig Paraffiner, Olefiner,
Naltener og en ringe Mængde aromatiske Kul-
brinter samt forskellige Svovlforbindelser og
Spor af Kvælstofforbindelser. Den forekom-
mer udbredt over hele Jorden i de forskellig-
ste geologiske Formationer, baade forholdsvis
unge og meget gamle og i meget forskellige
Dybder. Om Oprindelsen til disse Forekom-
ster har der været opstillet mange Hypoteser,
af hvilke den synes at have størst Sandsyn-
lighed for sig, ifølge hvilken Olien skal stam-
me fra Sødyr, som efter at være skyllede sam-
men i store Mængder, er bievne bedækkede
med Ler og Kalkslam, hvorefter de saaledes
dannede Lag er bievne underkastede uhyre
Tryk og rimeligvis samtidig stærk Opvarm-
ning. Engler, der har opstillet denne Hypo-
tese, har til Støtte derfor udført en Række
Forsøg, ved hvilke han har vist, at Tran og
andre Fedtstoffer ved et Tryk af 5—10 At-
mosfærer og en Temperatur af ikke over 350°
omdannes hovedsagelig til netop de samme
Kulbrinter, som findes i den naturlige Mine-
ralolie.
Raaolien findes i store Hulrum, der sædvan-
lig tillige indeholder Saltvand og forskellige
luftformige Kulbrinter, der er sammenpressede
under stærkt Tryk, og den maa saaledes ud-
vindes ved, at man fører Boringer ned til
disse Hulrum. Alt efter Hulrummets Form og
det Sted af dette, som rammes ved Boringen,
vil man, dersom denne træffer Luftlag, først
faa en stærk Udstrømning af brændbare Luft-
arter, hvorefter Olien maa oppumpes, eller
Olien bliver, naar Borehullet træffer denne,
ofte af den et andet Sted i Hulrummet sam-
mentrykkede Luft med stor Kraft drevet ud
af Borehullet, saaledes at man først efter no-
gen Tids Forløb behøver at foretage en Op-
pumpning. Inden man havde faaet Indretnin-
ger til i rette Øjeblik at lukke for Borehullet,
er der paa denne Maade gaaet uhyre Mæng-
der Mineralolie tabt, saaledes f. Eks. ved tre
Oliekilder, som boredes i 1883 i Kaukasus, og
af hvilke en enkelt ved Druzba gav en Olie-
straale paa indtil 90 m Højde og udsendte-
80 000 Centner Mineralolie i Døgnet. Fra Bore-
hullerne ledes Mineralolien nu sædvanlig gen-
nem underjordiske Rørledninger, de saakaldte
»Pipe-lines« til Destillationsanstalterne eller
til Havnepladserne, for derfra i Tankskibe at
befordres videre. Ofte oplagres dog ogsaa
Olien foreløbig i Nærheden af Borehullet i
store Tanks eller i aabne, i Terrænet udgra-
vede Fordybninger, de s. k. Naftasøer.
Øverst blandt de naftaproducerende Lande
stod lige til den allerseneste Tid Nordamerika,
hvor man rimeligvis allerede i Indianernes Tid
har kendt og udvundet Olien, men senere er
dette gaaet i Glemme, og først efter 1850 er
Ser igen fremstaaet en egentlig Mineralolie-
industri. Oliedistriktet i Fristaterne strækker
sig for den vigtigste Dels Vedkommende fra
^ensylvaniens Vestgrænse i nordøstlig Ret-
ning, tværs igennem Pensylvanien og den
sydlige Del af Staten New Pork; men ogsaa
i Vest-Virginia, Ohio, Kentucky, Texas og Ka-
inornien findes betydelige Forekomster. Efter
^dersøgelser, som i Aaret 1902 er foretagne
'ai Regeringen i Mexico, opgives det, at der
Meyers Vareleksikon.
her findes mere Mineralolie end noget andet
Sted i Verden. Forekomsterne ligger i to
Linier, den ene nedad Pacifikkysten og den
anden langs Atlanterhavskysten, idet disse
støder sammen ved Halvøen Tehuantepec,
hvor de skal danne en Forekomst med en
større Udstrækning end den pensylvanske og
Bakuerdistriktet. I Canada findes et rigt Olie-
distrikt i den vestlige Del af Provinsen On-
tario i Grevskabet Lamberton. I Argentina ud-
vindes Mineralolie ved Byen Mendoza, og og-
saa i Peru findes ret udstrakte Oliedistrikter.
I Venezuela udbyttes betydelige Kilder i Nær-
heden af Maracaibosøen.
Medens Amerika som nævnt tidliger stod
øverst med Hensyn til Naftaproduktionen, er
det i 1899 blevet overfløjet af Rusland, der nu
er den betydeligste Producent. Olien udvin-
des hovedsagelig paa et over 32 000 km2 stort
Territorium i Kaukasus, idet den langt over-
vejende Del faas fra Halvøen Apskeron ved
Baku, hvor der dog hidtil kun bores paa et
Areal af 12 km2. Ogsaa i det nordlige Kauka-
sus i det Sunbschenskiske Distrikt og i Petsch-
oradistriktet i det nordlige Rusland findes
overordentlig store Mængder Nafta, af hvilke
de ved Berikei i Daghestan i de sidste Aar er
bievne udnyttede ved Boring. I Galicien, navn-
lig i Østgalicien i Egnene omkring Boryslaw
og Drohobycz findes righoldige Kilder, hvis
Raaolie er meget rig paa Paraffin. Udbyttet
er dog disse Steder gaaet stærkt tilbage i de
senere Aar, medens samtidig Boreforsøg paa
andre Steder, saaledes ved Mariampol, Krosno,
Ustrziky o. fl. St. har antydet meget rige Fore-
komster. I Rumænien findes rige Kilder i Land-
skaberne Prahowa, Dimbovitza og Bureu ved
det sydøstlige Affald af Karpaterne, og navn-
lig udvindes betydelige Mængder ved Glodeni
og Campina. I Tyskland findes 3 Forekom-
ster, der er saa rige, at en Indvinding kan be-
tale sig, af hvilke den ene strækker sig i Ret-
ningen fra Hannover til Brunsvig (Verden,
Wietze, Steinforde, Hånigsen, Edemissen, Oel-
heim, Sehnde, Oberg og Oelsburg), den anden
i Elsass ved Alpkirch i Illdalen og i Nedre-
elsass (Pechelbronn, Lobsan, Schwabweiler og
Hagenau) og den tredje paa den vestlige Side
af Tegernsee. Ogsaa i Holsten er der fundet
Petroleum. 1 Italien findes Boringer ved Pia-
cenza og Veleia, og i Europa findes endvidere
Forekomster i Frankrig, i Departementet Hé-
rault, samt i Schweiz, Grækenland, Spanien,
England og Skotland. Udenfor Europa findes
Mineralolie i Ægypten, i Omegnen af Gemsah
og Djebel-Said, der dog ikke egner sig til
Fremstilling af Petroleum, men kun til Udvin-
ding af Smøreolie. Ogsaa i Sydafrika skal
der i de nye engelske Besiddelser øaa flere
Steder forekomme Mineralolie. I Asien findes
en betydelig Mængde Raaolie i Øvre- og
Nedrebirma, paa Øen Arakan i Assam, Pen-
djab og Beludschistan. Navnlig i Øvrebirma
findes meget righoldige Kilder, der viser den
Ejendommelighed, at skønt de ligger ganske
nær ved hinanden, afgiver de dog Raapetro-
leum med indbyrdes ganske afvigende Egen-
skaber, idet Olien fra nogle Kilder er meget
paraffinholdig, fra andre næsten fri for Pa-
raffin. Det er væsentlig kun den paa Øen Ara-
kan udvundne Olie, der egner sig til Frem-
stilling af Petroleum. Endvidere findes bety-
delige Forekomster paa Borneo, i Japan og i
Kina. Ogsaa i Australien er der fundet Raa-
49