Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Petroleum 769 Petroleum (s. d.), der koger ved 150—300° og fremstilles som ndf. nærmere beskrevet ved Destillation af Raaolien. Denne, der ogsaa kaldes Nafta, Stenolie og Raapetroleum, bestaar af Kulbrinter, navnlig Paraffiner, Olefiner, Naltener og en ringe Mængde aromatiske Kul- brinter samt forskellige Svovlforbindelser og Spor af Kvælstofforbindelser. Den forekom- mer udbredt over hele Jorden i de forskellig- ste geologiske Formationer, baade forholdsvis unge og meget gamle og i meget forskellige Dybder. Om Oprindelsen til disse Forekom- ster har der været opstillet mange Hypoteser, af hvilke den synes at have størst Sandsyn- lighed for sig, ifølge hvilken Olien skal stam- me fra Sødyr, som efter at være skyllede sam- men i store Mængder, er bievne bedækkede med Ler og Kalkslam, hvorefter de saaledes dannede Lag er bievne underkastede uhyre Tryk og rimeligvis samtidig stærk Opvarm- ning. Engler, der har opstillet denne Hypo- tese, har til Støtte derfor udført en Række Forsøg, ved hvilke han har vist, at Tran og andre Fedtstoffer ved et Tryk af 5—10 At- mosfærer og en Temperatur af ikke over 350° omdannes hovedsagelig til netop de samme Kulbrinter, som findes i den naturlige Mine- ralolie. Raaolien findes i store Hulrum, der sædvan- lig tillige indeholder Saltvand og forskellige luftformige Kulbrinter, der er sammenpressede under stærkt Tryk, og den maa saaledes ud- vindes ved, at man fører Boringer ned til disse Hulrum. Alt efter Hulrummets Form og det Sted af dette, som rammes ved Boringen, vil man, dersom denne træffer Luftlag, først faa en stærk Udstrømning af brændbare Luft- arter, hvorefter Olien maa oppumpes, eller Olien bliver, naar Borehullet træffer denne, ofte af den et andet Sted i Hulrummet sam- mentrykkede Luft med stor Kraft drevet ud af Borehullet, saaledes at man først efter no- gen Tids Forløb behøver at foretage en Op- pumpning. Inden man havde faaet Indretnin- ger til i rette Øjeblik at lukke for Borehullet, er der paa denne Maade gaaet uhyre Mæng- der Mineralolie tabt, saaledes f. Eks. ved tre Oliekilder, som boredes i 1883 i Kaukasus, og af hvilke en enkelt ved Druzba gav en Olie- straale paa indtil 90 m Højde og udsendte- 80 000 Centner Mineralolie i Døgnet. Fra Bore- hullerne ledes Mineralolien nu sædvanlig gen- nem underjordiske Rørledninger, de saakaldte »Pipe-lines« til Destillationsanstalterne eller til Havnepladserne, for derfra i Tankskibe at befordres videre. Ofte oplagres dog ogsaa Olien foreløbig i Nærheden af Borehullet i store Tanks eller i aabne, i Terrænet udgra- vede Fordybninger, de s. k. Naftasøer. Øverst blandt de naftaproducerende Lande stod lige til den allerseneste Tid Nordamerika, hvor man rimeligvis allerede i Indianernes Tid har kendt og udvundet Olien, men senere er dette gaaet i Glemme, og først efter 1850 er Ser igen fremstaaet en egentlig Mineralolie- industri. Oliedistriktet i Fristaterne strækker sig for den vigtigste Dels Vedkommende fra ^ensylvaniens Vestgrænse i nordøstlig Ret- ning, tværs igennem Pensylvanien og den sydlige Del af Staten New Pork; men ogsaa i Vest-Virginia, Ohio, Kentucky, Texas og Ka- inornien findes betydelige Forekomster. Efter ^dersøgelser, som i Aaret 1902 er foretagne 'ai Regeringen i Mexico, opgives det, at der Meyers Vareleksikon. her findes mere Mineralolie end noget andet Sted i Verden. Forekomsterne ligger i to Linier, den ene nedad Pacifikkysten og den anden langs Atlanterhavskysten, idet disse støder sammen ved Halvøen Tehuantepec, hvor de skal danne en Forekomst med en større Udstrækning end den pensylvanske og Bakuerdistriktet. I Canada findes et rigt Olie- distrikt i den vestlige Del af Provinsen On- tario i Grevskabet Lamberton. I Argentina ud- vindes Mineralolie ved Byen Mendoza, og og- saa i Peru findes ret udstrakte Oliedistrikter. I Venezuela udbyttes betydelige Kilder i Nær- heden af Maracaibosøen. Medens Amerika som nævnt tidliger stod øverst med Hensyn til Naftaproduktionen, er det i 1899 blevet overfløjet af Rusland, der nu er den betydeligste Producent. Olien udvin- des hovedsagelig paa et over 32 000 km2 stort Territorium i Kaukasus, idet den langt over- vejende Del faas fra Halvøen Apskeron ved Baku, hvor der dog hidtil kun bores paa et Areal af 12 km2. Ogsaa i det nordlige Kauka- sus i det Sunbschenskiske Distrikt og i Petsch- oradistriktet i det nordlige Rusland findes overordentlig store Mængder Nafta, af hvilke de ved Berikei i Daghestan i de sidste Aar er bievne udnyttede ved Boring. I Galicien, navn- lig i Østgalicien i Egnene omkring Boryslaw og Drohobycz findes righoldige Kilder, hvis Raaolie er meget rig paa Paraffin. Udbyttet er dog disse Steder gaaet stærkt tilbage i de senere Aar, medens samtidig Boreforsøg paa andre Steder, saaledes ved Mariampol, Krosno, Ustrziky o. fl. St. har antydet meget rige Fore- komster. I Rumænien findes rige Kilder i Land- skaberne Prahowa, Dimbovitza og Bureu ved det sydøstlige Affald af Karpaterne, og navn- lig udvindes betydelige Mængder ved Glodeni og Campina. I Tyskland findes 3 Forekom- ster, der er saa rige, at en Indvinding kan be- tale sig, af hvilke den ene strækker sig i Ret- ningen fra Hannover til Brunsvig (Verden, Wietze, Steinforde, Hånigsen, Edemissen, Oel- heim, Sehnde, Oberg og Oelsburg), den anden i Elsass ved Alpkirch i Illdalen og i Nedre- elsass (Pechelbronn, Lobsan, Schwabweiler og Hagenau) og den tredje paa den vestlige Side af Tegernsee. Ogsaa i Holsten er der fundet Petroleum. 1 Italien findes Boringer ved Pia- cenza og Veleia, og i Europa findes endvidere Forekomster i Frankrig, i Departementet Hé- rault, samt i Schweiz, Grækenland, Spanien, England og Skotland. Udenfor Europa findes Mineralolie i Ægypten, i Omegnen af Gemsah og Djebel-Said, der dog ikke egner sig til Fremstilling af Petroleum, men kun til Udvin- ding af Smøreolie. Ogsaa i Sydafrika skal der i de nye engelske Besiddelser øaa flere Steder forekomme Mineralolie. I Asien findes en betydelig Mængde Raaolie i Øvre- og Nedrebirma, paa Øen Arakan i Assam, Pen- djab og Beludschistan. Navnlig i Øvrebirma findes meget righoldige Kilder, der viser den Ejendommelighed, at skønt de ligger ganske nær ved hinanden, afgiver de dog Raapetro- leum med indbyrdes ganske afvigende Egen- skaber, idet Olien fra nogle Kilder er meget paraffinholdig, fra andre næsten fri for Pa- raffin. Det er væsentlig kun den paa Øen Ara- kan udvundne Olie, der egner sig til Frem- stilling af Petroleum. Endvidere findes bety- delige Forekomster paa Borneo, i Japan og i Kina. Ogsaa i Australien er der fundet Raa- 49