Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Perugummi
\iS
FJg. 336. Blomstrende Gren med Frugter af Myroxylon
■ Perietræ.
les fra et og samme Træ, og man kan ved-
blive hermed i Løbet af 30 Aar, idet man i
Gennemsnit aarligt udvinder 2,5 kg Balsam
af hvert Træ.
Den paa denne Maade vundne Balsam, den
s. k. sorte Balsam, fyldes efter nogle Da-
ges Henstand paa Transportbeholdere, nu til
Dags sædvanlig Blikbeholdere med omtrent 12
kg Balsam. Denne Sort kaldes sædvanlig
Balsamo di trapo i Modsætning til den
ringere Sort, Balsamo di Ca s can, der
faas ved Udkogning af de løsrevne Barkstyk-
ker. Denne blandes ikke sjældent ind i den
førstnævnte, hvorved dennes Kvalitet bety-
deligt forringes. Den sorte Perubalsam dan-
ner en tyndflydende Sirup, der er mørkebrun
cller brunsort, har en behagelig, om Benzoe og
Vanille mindende Lugt og en i Begyndelsen
mild, senere skarp og kradsende Smag. Den
synker til Bunds i Vand, idet dens Vægtfylde
er = 1,14—1,16. Den reagerer surt, opløses
let i Alkohol og Kloroform, men kun delvis i
Æter og Benzin. Karakteristisk er dens For-
hold overfor Kulstofsulfid, idet den giver en
klar Blanding med 1ls Kulstofsulfid, men ved
Tilsætning af mere af dette udskiller en sort-
brun, harpiksagtig Masse. Den indeholder dels
en Harpiks, Peruresin, dels den saakaldte
Cinnamei'n, der betinger dens Værdi, og
som hovedsagelig bestaar af Benzoesyre—
Benzylæter, Kanelsyre—Benzylæter og en
ringe Mængde Vanillin. Perubalsam benyttes
dels i Medicinen mod forskellige Hudsygdom-
me, dels i Parfumeriet og Segllakfabrikatio-
nen, som Tilsætning til Chokolade i Stedet for
Vanille og blandet med Olivenolie til den i den
katolske Kirke under Navn af C h r i s m a an-
vendte Salveolie. Den forfalskes hyppigt med
fede Olier, navnlig Ricinusolie, Terpentinolie,
Kopaivabalsam, Benzoe og Storax, undertiden
ogsaa med almindelig Sirup eller Glycerin.
Ved Udpresning al Træets Frugter faas den
s. k. hvide Perubalsam, der er bleggul,
noget uklar, lugter af Vanille og Stenkløver
og har en bitter, krydret Smag. Den har en
fra den sorte Balsam ganske forskellig men
768
Petroleum
fremstilles paa særlige dertil indrettede Tri-
endnu ikke fuldt undersøgt Sammensætning.
Den kommer kun sjældent i Handelen, hvor-
imod Frugterne indføres til Europa og bruges
i Parfumeriet.
En s. k. tør Perubalsam kom tidligere
ikke sjældent i Handelen men synes nu at
være helt forsvundet fra den europæiske Han-
del. Den stammer sandsynligvis fra andre Ar-
ter Myroxylon.
Perugummi kaldes Pulveret af Rodknoldene
af en Art af den til Liljefamilien hørende
Asp h o delus. Pulveret indeholder foruden
Stivelse en DelBassorin ogTragantin og svul-
mer ved Kogning med Vand op til en klister-
agtig Masse, der benyttes noget som Binde-
middel. I svagt ristet Tilstand kaldes den
undertiden Ba ss or ab in og benyttes som
Fortykkelsesmiddel i Tøjtrykkeriet.
Peruguano se G u a n o.
Perusølv se Ny sø 1 v.
Peseta er Enheden i det spanske Møntsy-
stem — 100 Centimes = 72 Øre.
Peso er Møntenheden i flere af de sydame-
rikanske Republiker og inddeles sædvanlig i
100 CentavO‘5. I Costa Rica er den siden
1896 afløst af en nyere Enhed, Colon, som
deles i 100 Centimes, og som indeholder
0,118 g Guld med en Finhed af 900 pro mille.
Pessac se Bordeauxvine.
Petala, den latinske Betegnelse for Blom-
sternes Kronblade.
Peterskorn v e d e.
Petinet kald&£ dels forskellige gazeagtigt
vævede Stoffer, især af Bomuld og Silke, dels
ag navnlig forskellige lette Tøjer, der er for-
enede med smaa aabne Mønstre, og som især
kotstole. De benyttes navnlig til Tørklæder,
Shawler, Strømper, Handsker, Gardiner o. 1.
Petinetglas se Filigranglas.
Petitgrainolie er en æterisk Olie, der faas
af Bladene, Grenene og de unge Frugter af
den bitre Pomerans, Citrus vulgaris,
ved Destillation med Vand. Tidligere frem-
stilledes Olien hovedsagelig i Sydfrankrig,
men i Slutningen af det 19. Aarh. indførte
franske Udvandrere Destillationen til Para-
guay, og den der fremstillede foretrækkes nu
almindeligt for det ofte forfalskede, franske
Produkt. Det er en gullig Olie, hvis Lugt min-
der om Neroliolie men dog ikke er saa fin som
denne, og hvis Smag er aromatisk og noget
bitter. Vægtfylden er — 0,887—0,900. Den
indeholder en Kulbrinte, Limonen, samt Lina-
lool- og Geraniolacetat. Olien forfalskes ofte
ved Tilsætning af Pomeransolie, Citronolie og
Terpentinolie, hvilke Tilsætninger dog temme-
lig let lader sig paavise ved en nøjagtig Un-
dersøgelse.
Petitgrain citronier er en Olie, dei
fremstilles af Grenene, Bladene og de umodne
Frugter af Citrontræet, og som i det hele lig-
ner foregaaende, men let kendes fra denne, aa
den har en citronagtig Biiugt.
Petits Vædske er en i Farmacien som Op-
løsningsmiddel for Alkaloider og andre stærKt
virkende Stoffer (f. Eks. Nitroglycerin) an-
vendt Blandin? af Glycerin, Alkohol og ' alL’
saaledes sammensat, at dens Vægtfylde er ’
og at der til 1 g medgaar 50 Draaber, tagn
med Normaldraabetælleren. . ,
Petroleum, Stenolie, Ker o sin (t-1'
c>el; Petroleum; Pétrole), er den L
af de naturligt forekommende Mineralolie