Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Perugummi \iS FJg. 336. Blomstrende Gren med Frugter af Myroxylon ■ Perietræ. les fra et og samme Træ, og man kan ved- blive hermed i Løbet af 30 Aar, idet man i Gennemsnit aarligt udvinder 2,5 kg Balsam af hvert Træ. Den paa denne Maade vundne Balsam, den s. k. sorte Balsam, fyldes efter nogle Da- ges Henstand paa Transportbeholdere, nu til Dags sædvanlig Blikbeholdere med omtrent 12 kg Balsam. Denne Sort kaldes sædvanlig Balsamo di trapo i Modsætning til den ringere Sort, Balsamo di Ca s can, der faas ved Udkogning af de løsrevne Barkstyk- ker. Denne blandes ikke sjældent ind i den førstnævnte, hvorved dennes Kvalitet bety- deligt forringes. Den sorte Perubalsam dan- ner en tyndflydende Sirup, der er mørkebrun cller brunsort, har en behagelig, om Benzoe og Vanille mindende Lugt og en i Begyndelsen mild, senere skarp og kradsende Smag. Den synker til Bunds i Vand, idet dens Vægtfylde er = 1,14—1,16. Den reagerer surt, opløses let i Alkohol og Kloroform, men kun delvis i Æter og Benzin. Karakteristisk er dens For- hold overfor Kulstofsulfid, idet den giver en klar Blanding med 1ls Kulstofsulfid, men ved Tilsætning af mere af dette udskiller en sort- brun, harpiksagtig Masse. Den indeholder dels en Harpiks, Peruresin, dels den saakaldte Cinnamei'n, der betinger dens Værdi, og som hovedsagelig bestaar af Benzoesyre— Benzylæter, Kanelsyre—Benzylæter og en ringe Mængde Vanillin. Perubalsam benyttes dels i Medicinen mod forskellige Hudsygdom- me, dels i Parfumeriet og Segllakfabrikatio- nen, som Tilsætning til Chokolade i Stedet for Vanille og blandet med Olivenolie til den i den katolske Kirke under Navn af C h r i s m a an- vendte Salveolie. Den forfalskes hyppigt med fede Olier, navnlig Ricinusolie, Terpentinolie, Kopaivabalsam, Benzoe og Storax, undertiden ogsaa med almindelig Sirup eller Glycerin. Ved Udpresning al Træets Frugter faas den s. k. hvide Perubalsam, der er bleggul, noget uklar, lugter af Vanille og Stenkløver og har en bitter, krydret Smag. Den har en fra den sorte Balsam ganske forskellig men 768 Petroleum fremstilles paa særlige dertil indrettede Tri- endnu ikke fuldt undersøgt Sammensætning. Den kommer kun sjældent i Handelen, hvor- imod Frugterne indføres til Europa og bruges i Parfumeriet. En s. k. tør Perubalsam kom tidligere ikke sjældent i Handelen men synes nu at være helt forsvundet fra den europæiske Han- del. Den stammer sandsynligvis fra andre Ar- ter Myroxylon. Perugummi kaldes Pulveret af Rodknoldene af en Art af den til Liljefamilien hørende Asp h o delus. Pulveret indeholder foruden Stivelse en DelBassorin ogTragantin og svul- mer ved Kogning med Vand op til en klister- agtig Masse, der benyttes noget som Binde- middel. I svagt ristet Tilstand kaldes den undertiden Ba ss or ab in og benyttes som Fortykkelsesmiddel i Tøjtrykkeriet. Peruguano se G u a n o. Perusølv se Ny sø 1 v. Peseta er Enheden i det spanske Møntsy- stem — 100 Centimes = 72 Øre. Peso er Møntenheden i flere af de sydame- rikanske Republiker og inddeles sædvanlig i 100 CentavO‘5. I Costa Rica er den siden 1896 afløst af en nyere Enhed, Colon, som deles i 100 Centimes, og som indeholder 0,118 g Guld med en Finhed af 900 pro mille. Pessac se Bordeauxvine. Petala, den latinske Betegnelse for Blom- sternes Kronblade. Peterskorn v e d e. Petinet kald&£ dels forskellige gazeagtigt vævede Stoffer, især af Bomuld og Silke, dels ag navnlig forskellige lette Tøjer, der er for- enede med smaa aabne Mønstre, og som især kotstole. De benyttes navnlig til Tørklæder, Shawler, Strømper, Handsker, Gardiner o. 1. Petinetglas se Filigranglas. Petitgrainolie er en æterisk Olie, der faas af Bladene, Grenene og de unge Frugter af den bitre Pomerans, Citrus vulgaris, ved Destillation med Vand. Tidligere frem- stilledes Olien hovedsagelig i Sydfrankrig, men i Slutningen af det 19. Aarh. indførte franske Udvandrere Destillationen til Para- guay, og den der fremstillede foretrækkes nu almindeligt for det ofte forfalskede, franske Produkt. Det er en gullig Olie, hvis Lugt min- der om Neroliolie men dog ikke er saa fin som denne, og hvis Smag er aromatisk og noget bitter. Vægtfylden er — 0,887—0,900. Den indeholder en Kulbrinte, Limonen, samt Lina- lool- og Geraniolacetat. Olien forfalskes ofte ved Tilsætning af Pomeransolie, Citronolie og Terpentinolie, hvilke Tilsætninger dog temme- lig let lader sig paavise ved en nøjagtig Un- dersøgelse. Petitgrain citronier er en Olie, dei fremstilles af Grenene, Bladene og de umodne Frugter af Citrontræet, og som i det hele lig- ner foregaaende, men let kendes fra denne, aa den har en citronagtig Biiugt. Petits Vædske er en i Farmacien som Op- løsningsmiddel for Alkaloider og andre stærKt virkende Stoffer (f. Eks. Nitroglycerin) an- vendt Blandin? af Glycerin, Alkohol og ' alL’ saaledes sammensat, at dens Vægtfylde er ’ og at der til 1 g medgaar 50 Draaber, tagn med Normaldraabetælleren. . , Petroleum, Stenolie, Ker o sin (t-1' c>el; Petroleum; Pétrole), er den L af de naturligt forekommende Mineralolie