Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Persianer 767 Perubalsam indeholder c. 20 % af et rødbrunt Garvestof, som let lader sig ekstrahere og ved Anven- delse til Garvning meddeler Læderet den fra Valdivialæder kendte rødlige Farve. Persianer se Faareskind. Persico se Ferskner. Persille, almindelig eller Haveper- sille (Petersilie; Parsley; Persil; Petroselinum sativum, Carum pe- t r o s e 1 i n u m), er en toaarig Urt af Skærm- planternes Familie, der oprindelig hører hjem- me i Sydeuropa, og som er en af de i vore Haver almindeligst dyrkede Planter. Den bæ- rer 2—3 Gange fjersnitdelte, duftende Blade med aflangt lancetformede Afsnit af glinsende mørkegrøn Farve, gule eller grønliggule Blom- ster, der sidder i en sammensat Skærm, hvis Storsvøb er 1—2-bladet og Smaasvøb fler- bladede, og c. 2 mm brede og ligesaa lange, fra Siderne sammentrykte Spaltefrugter, der let kan skilles i de 2 Delfrugter; disse er flad- kærnede og forsynede med 5 ikke stærkt frem- trædende Ribber, mellem hvilke findes 1—2 Oliekanaler, der viser sig i Tværsnittet. I Skandinavien dyrkes 2 Varieteter, nemlig Rodpersille eller glatbladet Per- sille og krusbladet Persille, den sidste almindeligst. Næsten alle Plantens Dele finder Anven- delse: den hvidgule, indtil 25 cm lange og 2 cm tykke Pælerod, der har Form som en tynd Gulerod, og hvis Lugt og Smag er behagelig aromatisk, anvendes i frisk Tilstand som Køk- kenurt. Den kan opbevares paa et mørkt og køligt Sted, pakket ned _i fugtigt Sand, men vil oftest være ødelagt efter faa Maaneders For- løb. Bladene kan afplukkes til langt ud paa Efteraaret, og ved tidlig Saaning eller i Mist- bænke er de allerede tjenlige til Hushold- ningsbrug i Marts; de indeholder ringe Mæng- der af Fedt og Sukker og en æterisk Olie (Æt er o 1 eum Petroselini e Foliis), der er gullig, tyndflydende, har en Vægtfylde = 0,900—0,925, og som benyttes til Fremstil- ling af Suppekrydderier; til Fremstillingen af 1 kg af denne æteriske Olie medgaar c. 1500 kg friske Blade. Frugterne, Fructus Pe- t r o s e 1 i n i (undertiden urigtig benævnede Semen P.), indsamles om Efteraaret, naar de har naaet deres fulde Modenhed, tørres paa et skyggefuldt Sted og opbevares derefter j godt tillukkede Beholdere. De indeholder indtil 22 % fed og 2—7 % æterisk Olie og an- vendes i Medicinen som urindrivende Middel, undertiden i Form af et vandigt Destillat, Persillevand, Aqva Petroselini, der ogsaa kan fremstilles ved Sammenryst- ning af den æteriske Olie med lunkent Vand, hvorefter Blandingen afkøles og filtreres. Den æteriske Olie, ÆteroleumPetroselini e Fructibus, vindes ved Destillation af frugterne med Vanddampe og er temmelig tykflydende, gul eller grønliggul, undertiden brunlig, af en ejendommelig Lugt og skarp og brændende Smag; Vægtfylden = 0,950—1,100. Olien indeholder flere Terpener og en Fenol- æter, A p i o 1 eller Persillekamfer, som udkrystalliserer naaleformigt, smelter ved 30 0 og koger ved 294 °. Apiol er ogsaa Navnet paa et i Frankrig fremstillet æterisk-alkoholisk Ud- træk af Frugterne. Persimmontræ er Vedet af den virginske u a d e 1 b 1 o m m e, Diospyros virgini- ana, fra det østlige Nordamerika. Vedet har en bred, lys, gullighvid eller brunfarvet Splint, der ofte bliver røgfarvet paa Overgangen til den smalle, sortbrune Kærne. Paa et Tvær- snit viser det tydelige Aarringe og fine Porer, er haardt, tungt, meget tæt og sejt og mod- tager en smuk Politur. Vedet benyttes til finere Dreierarbejder og Væveskytter, lige- som det i sortbejdset Tilstand bruges som Er- statning for Ibenholt. Det kaldes undertiden D o g-w ood (s. d.). Persio se Orseille. Persiske Bær se G u 1 b æ r. Persiskgult, 1) et Azofarvestof, der kommer i Handelen som en 20 % holdig brun Dej, der er opløselig i kogende Vand med gul Farve og bruges til Gulfarvning af Uld. 2) se Aur ip i g m en t. Persiskgrønt benyttes som Betegnelse for en Blanding af Schweinfurthergrønt og Kromgult. Persisk Insektpulver se Insektpulver. Persiskrødt er dels Betegnelse for en meget fin, som Malerfarve benyttet Jærnokker, se Engelskrødt, der faas fra Bengalen, dels for en rød Lakfarve, der navnlig fremstilles af Korallin. Persitzky se Faareskind. Persulfater, Svovl oversure Salte, oversvovlsure Salte, kaldes Saltene af en Syre, Persvovlsyre, Svovlover- syre, A c i dum p er sul f ur icum, der kan f.r_emstilles ved Elektrolyse af koncentreret Svovlsyre. Disse Salte udmærker sig bl. a. ved deres store Letopløselighed i Vand; navn- lig Kalium- og Ammoniumpersulfat lader sig let fremstille i fuldstændig rene, hvide Krystaller, der finder en betydelig An- vendelse som Oxyderingsmidler paa Grund af den Lethed, hvormed de afgiver Ilt, dels i Kemien, dels til fotografisk Brug. Pertinax se Glimmer. Pertussin er Navnet paa et mod Kighoste anbefalet Arkanum, der indeholder Natrium- bromid, Sukker og en af Timian fremstillet Fluidekstrakt. Perubalsam, Peruviansk Balsam, Salvadorbalsam, Indisk Balsam, Balsamum peruvianum ell. B. I n d i- c u m nigrum, er en Balsam (s. d.), der faas af det til Bælgplanterne hørende Træ Myr- oxyIon Pereiræ, der forekommer paa et meget lille Omraade, nemlig paa en Del af den s. k. Balsamkyst i San Salvador i Mellem- amerika. Balsamen indvindes paa den Maade, at Træstammerne bankes saa længe paa 4 Sider med Hammere eller Køller, indtil Bar- ken paa vedkommende Sted har løsnet sig fra Vedet, idet man passer paa, at der bliver brede Barkstriber urørte tilbage. Efter nogle Dages Forløb bliver der holdt Harpiksfakler fæn mod den løsnede Bark, indtil denne er begyndt at forkulle, hvorpaa den falder af eller rives af; kort Tid efter begynder en gul- lig, duftende Vædske at trænge frem af det blottede Ved, og dette bedækkes derpaa med Tøjlapper, som man lader blive siddende, ind- ti! de har suget sig fulde af Balsam. De tages derpaa af og vrides, hvorved der udvindes en Del Balsam, medens Resten vindes ved Ud- kogning med Vand, hvorved den samler sig som en sirupstyk, mørkebrun Vædske paa Karrets Bund. Indvindingen af Balsam fore- gaar, naar den tørre Tid begynder, i Novem- ber eller December, og vedvarer til Maj. I denne Tid kan Balsamen flere Gange opsam-