Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Persianer
767
Perubalsam
indeholder c. 20 % af et rødbrunt Garvestof,
som let lader sig ekstrahere og ved Anven-
delse til Garvning meddeler Læderet den fra
Valdivialæder kendte rødlige Farve.
Persianer se Faareskind.
Persico se Ferskner.
Persille, almindelig eller Haveper-
sille (Petersilie; Parsley; Persil;
Petroselinum sativum, Carum pe-
t r o s e 1 i n u m), er en toaarig Urt af Skærm-
planternes Familie, der oprindelig hører hjem-
me i Sydeuropa, og som er en af de i vore
Haver almindeligst dyrkede Planter. Den bæ-
rer 2—3 Gange fjersnitdelte, duftende Blade
med aflangt lancetformede Afsnit af glinsende
mørkegrøn Farve, gule eller grønliggule Blom-
ster, der sidder i en sammensat Skærm, hvis
Storsvøb er 1—2-bladet og Smaasvøb fler-
bladede, og c. 2 mm brede og ligesaa lange,
fra Siderne sammentrykte Spaltefrugter, der
let kan skilles i de 2 Delfrugter; disse er flad-
kærnede og forsynede med 5 ikke stærkt frem-
trædende Ribber, mellem hvilke findes 1—2
Oliekanaler, der viser sig i Tværsnittet. I
Skandinavien dyrkes 2 Varieteter, nemlig
Rodpersille eller glatbladet Per-
sille og krusbladet Persille, den
sidste almindeligst.
Næsten alle Plantens Dele finder Anven-
delse: den hvidgule, indtil 25 cm lange og 2
cm tykke Pælerod, der har Form som en tynd
Gulerod, og hvis Lugt og Smag er behagelig
aromatisk, anvendes i frisk Tilstand som Køk-
kenurt. Den kan opbevares paa et mørkt og
køligt Sted, pakket ned _i fugtigt Sand, men vil
oftest være ødelagt efter faa Maaneders For-
løb. Bladene kan afplukkes til langt ud paa
Efteraaret, og ved tidlig Saaning eller i Mist-
bænke er de allerede tjenlige til Hushold-
ningsbrug i Marts; de indeholder ringe Mæng-
der af Fedt og Sukker og en æterisk Olie
(Æt er o 1 eum Petroselini e Foliis),
der er gullig, tyndflydende, har en Vægtfylde
= 0,900—0,925, og som benyttes til Fremstil-
ling af Suppekrydderier; til Fremstillingen af
1 kg af denne æteriske Olie medgaar c. 1500
kg friske Blade. Frugterne, Fructus Pe-
t r o s e 1 i n i (undertiden urigtig benævnede
Semen P.), indsamles om Efteraaret, naar
de har naaet deres fulde Modenhed, tørres
paa et skyggefuldt Sted og opbevares derefter
j godt tillukkede Beholdere. De indeholder
indtil 22 % fed og 2—7 % æterisk Olie og an-
vendes i Medicinen som urindrivende Middel,
undertiden i Form af et vandigt Destillat,
Persillevand, Aqva Petroselini,
der ogsaa kan fremstilles ved Sammenryst-
ning af den æteriske Olie med lunkent Vand,
hvorefter Blandingen afkøles og filtreres. Den
æteriske Olie, ÆteroleumPetroselini
e Fructibus, vindes ved Destillation af
frugterne med Vanddampe og er temmelig
tykflydende, gul eller grønliggul, undertiden
brunlig, af en ejendommelig Lugt og skarp og
brændende Smag; Vægtfylden = 0,950—1,100.
Olien indeholder flere Terpener og en Fenol-
æter, A p i o 1 eller Persillekamfer, som
udkrystalliserer naaleformigt, smelter ved 30 0
og koger ved 294 °. Apiol er ogsaa Navnet paa
et i Frankrig fremstillet æterisk-alkoholisk Ud-
træk af Frugterne.
Persimmontræ er Vedet af den virginske
u a d e 1 b 1 o m m e, Diospyros virgini-
ana, fra det østlige Nordamerika. Vedet har
en bred, lys, gullighvid eller brunfarvet Splint,
der ofte bliver røgfarvet paa Overgangen til
den smalle, sortbrune Kærne. Paa et Tvær-
snit viser det tydelige Aarringe og fine Porer,
er haardt, tungt, meget tæt og sejt og mod-
tager en smuk Politur. Vedet benyttes til
finere Dreierarbejder og Væveskytter, lige-
som det i sortbejdset Tilstand bruges som Er-
statning for Ibenholt. Det kaldes undertiden
D o g-w ood (s. d.).
Persio se Orseille.
Persiske Bær se G u 1 b æ r.
Persiskgult, 1) et Azofarvestof, der kommer
i Handelen som en 20 % holdig brun Dej, der
er opløselig i kogende Vand med gul Farve
og bruges til Gulfarvning af Uld.
2) se Aur ip i g m en t.
Persiskgrønt benyttes som Betegnelse for en
Blanding af Schweinfurthergrønt og Kromgult.
Persisk Insektpulver se Insektpulver.
Persiskrødt er dels Betegnelse for en meget
fin, som Malerfarve benyttet Jærnokker, se
Engelskrødt, der faas fra Bengalen, dels
for en rød Lakfarve, der navnlig fremstilles af
Korallin.
Persitzky se Faareskind.
Persulfater, Svovl oversure Salte,
oversvovlsure Salte, kaldes Saltene
af en Syre, Persvovlsyre, Svovlover-
syre, A c i dum p er sul f ur icum, der kan
f.r_emstilles ved Elektrolyse af koncentreret
Svovlsyre. Disse Salte udmærker sig bl. a.
ved deres store Letopløselighed i Vand; navn-
lig Kalium- og Ammoniumpersulfat
lader sig let fremstille i fuldstændig rene,
hvide Krystaller, der finder en betydelig An-
vendelse som Oxyderingsmidler paa Grund af
den Lethed, hvormed de afgiver Ilt, dels i
Kemien, dels til fotografisk Brug.
Pertinax se Glimmer.
Pertussin er Navnet paa et mod Kighoste
anbefalet Arkanum, der indeholder Natrium-
bromid, Sukker og en af Timian fremstillet
Fluidekstrakt.
Perubalsam, Peruviansk Balsam,
Salvadorbalsam, Indisk Balsam,
Balsamum peruvianum ell. B. I n d i-
c u m nigrum, er en Balsam (s. d.), der faas
af det til Bælgplanterne hørende Træ Myr-
oxyIon Pereiræ, der forekommer paa et
meget lille Omraade, nemlig paa en Del af den
s. k. Balsamkyst i San Salvador i Mellem-
amerika. Balsamen indvindes paa den Maade,
at Træstammerne bankes saa længe paa 4
Sider med Hammere eller Køller, indtil Bar-
ken paa vedkommende Sted har løsnet sig fra
Vedet, idet man passer paa, at der bliver
brede Barkstriber urørte tilbage. Efter nogle
Dages Forløb bliver der holdt Harpiksfakler
fæn mod den løsnede Bark, indtil denne er
begyndt at forkulle, hvorpaa den falder af
eller rives af; kort Tid efter begynder en gul-
lig, duftende Vædske at trænge frem af det
blottede Ved, og dette bedækkes derpaa med
Tøjlapper, som man lader blive siddende, ind-
ti! de har suget sig fulde af Balsam. De tages
derpaa af og vrides, hvorved der udvindes en
Del Balsam, medens Resten vindes ved Ud-
kogning med Vand, hvorved den samler sig
som en sirupstyk, mørkebrun Vædske paa
Karrets Bund. Indvindingen af Balsam fore-
gaar, naar den tørre Tid begynder, i Novem-
ber eller December, og vedvarer til Maj. I
denne Tid kan Balsamen flere Gange opsam-