Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Perlemorsglas 766 Perseabark af. vedkommende Størrelse, da det er vanske- ligt at samle smukke ensartede Stykker. Und- tagelsesvis kan Perler naa en betydelig Stør- relse, som f. Eks. den Perle, der var udstillet paa Londonerudstillingen i 1862, og som vejede 450 Karat (100 g). Det største Udbytte giver Fiskeriet ved Øen Bahrein i den persiske Hav- bugt, hvor det beskæftiger c. 1600 Baade med 8000 Dykkere og indbringer c. 4 Mill. Kr. aar- ligt. Derefter kommer Perlefiskeriet vedVest- australien, som indbringer c. 2 Mill. Kr. aar- ligt, og hvorfra der bringes meget store og smukke Eksemplarer til en Værdi af flere Tu- sinde Kr. Stykket til England. Hovedhandels- pladsen for Perler var i lang Tid Amsterdam, men denne er nu bleven overfløjet af Paris. Ogsaa i London, Hamburg og paa Leipziger- messen gøres store Forretninger i Perler. Perler har en betydelig HaardhecL omtrent som Aragonit, men altsaa langt mindre end de almindeligt benyttede Ædelsten. Deres Glans og Farvespil forsvinder med Tiden, især ved ____________________ ____________ Temperaturforandringer, eller naar de stadig der Navnet Bur go s bringes i Handelen fra bæres paa Kroppen. Singapore._TT " ' ’ 1 Perlemorsglas se Brokadeglas. Perler (Perlen; Pearls; Perles). Ægte Perler er de runde eller paa an- -------- . den Maade formede, af Perlemor bestaaende Af Perlemor kan Perler ikke uddrejes, da en Udskilninger, som findes hos forskellige Blød- saadan Perle ^un vilde vise Farvespil paa dyr enten liggende frit i Kappen eller fast- Over- og Underfladen og vilde være ganske voksede til Skallen. De dannes, naar ét lille, mat og glansløs der, hvor de enkelte Perle- fremmed Legeme, enten et Sandskorn eller en morslag er oyerskaarne. - af //.KuxLStjge Perler er for den langt over- Ruiiccuu isivc ai i cncuiui, aioauc -«s p & r 1 er (s. d.), men f i em det fremmede Legeme. De faas hovedsagelig ) stilles^ iøvrigt ^ogsaa ved^Drejning aMors^1®1" af de samme Muslinger, som giver Perlemor, " ~ og særlig mange og smukke Eksemplarer fore- kommer hyppigt paa de Lokaliteter, hvorfra der kun faas smaa og daarligere Skaller. Per- lefiskeriet drives navnlig i den persiske Hav- bugt, ved Ceylon og Madras, hvorfra faas de s. k. orientalske Perler, ved ved Vestkysten af Australien ved Dykkere. Sædvanlig lader man de Muslinger raadne og gennemsøger paa, hvorefter Perlerne ved Hjælp sorteres i de forskellige Størrelser. Størrelsen skelner man mellem de store Styk- eller Talperler, der sælges stykkevis, de mindre Lodperler, der sæl- ges flere sammen efter Vægt, og de mindste, der kaldes Frø- eller Støvperler, og som kun har ringe Værdi. De allerstørste og: smuk- keste kaldes undertiden Paragonperler, de fuldstændig kuglerunde, som findes frit- liggende i Dyret, kaldes Dr aaber, de ikke helt kuglerunde Internetperler. løvrigt skelnes efter Formen mellem Lø g p e r 1 e r, Pæreperler, Kantperler ell. Perle- øjne og de ganske uregelmæssige, knoldede Perler, der kaldes Barokperler. De større Perler sælges enkeltvis og vejes som Ædel- sten, og ogsaa for Perler stiger Prisen i et langt større Forhold end Vægten, saaledes at cn Perle af 1 Karats Vægt sædvanlig kostør c. 5 Gange saa meget som en Perle af samme Kvalitet, men af % Karats Vægt. Ved Afgø- relsen af Prisen er iøvrigt Formen af den allerstørste Betydning. Foruden enkeltvis kommer Perlerne ogsaa i Handelen som Per- lesnore, og naar saadanne er smukke og ens- artede, betales de højere end Summen af, hvad der ellers betales for den enkelte Perle løsninger af Helvedessten og almindeligt Salt, hvorved der mellem de enkelte Lag afsætter sig Sølvklorid, som farves sort, naar Skal- lerne derefter i nogen Tid Tid udsættes for Lyset. Denne Behandling foretages sædvanlig med de færdige, tilskaarne Arbejder. Kun- stig Perlemor fremstilles paa den Maade, at en Gelatineplade overtrækkes med Perle- essens og derpaa igen med et tyndt Lag Ge- latine, hvorefter den tørres, lægges i en Op- løsning af Alun og afvaskes med en svag Pot- askeopløsning eller behandles med Formalin. Indførselen af Perlemor til Europa andrager c. 6000 t aarlig. Ogsaa af forskellige andre Bløddyr benyttes den perlemorsagtige Skal, saaledes af forskel- lige Arter af de i de varme Have levende Slægter H a 1 i o t i s (Søøre) Turbo, Cas- sis og S t r o m b u s, og navnlig benyttes i stor Mængde det japanske Søøre, der ogsaa kaldes Iris-, Guld- eller Sølvmusling. Ligeledes benyttes Skallen af den almindelige N a u t i 1, Nautilus P o m p i 1 i u s, der un- Uægte Perler eller Voksperler fremstilles af ganske tyndvæggede Glaskug- ler, som indvendig overstryges med Perle- essens (s. d.) og derpaa udstøbes med Voks. Parasit, er kommet ind i Dyret, og bestaar ; koncentriske Lag af Perlemor, afsatte udenoi , i lige Tænder, Koraller. -1 bast o. 1., eller de pres Japan og Hjælp af opfiskede dem der- Sigter Efter meget af ___________________Elfenbensnødder, Ala- presses af forskellige Metal- legeringer: Guldperler, Staalperler o. s. v. Romerske Perler er Perler, drejede af Alabast og derpaa dyppede i Voks og overtrukne med Perleessens: de er meget lidt holdbare. Perlesten se Obsidian. Permanentgrønt se Kromgrønt. Permanenthvidt se Tungspat. Permanganat er en Benævnelse for Man- ganoversyrens Salte: hyppig forstaas ved Permanganat Kaliumpermanganat. Permutit er en Slags kunstig Zeolit (s. dJ, der fremstilles ved Smeltning af Feldspat, Bauxit eller Kaolin, med eller uden Kvarts, med Alkalikarbonat. Den smeltede Masse ud- trækkes med Vand, hvorved som Rest faas et Aluminiumnatriumsilikat. Dettes Natrium ud- veksles let med andre Metaller, særlig nied Kalcium, Magnium, Jærn og Mangan, hvorfor det kan benyttes som Vandrensningsmiddei. Efter Brugen kan Permutiten regenereres ved Behandling af den brugte Masse med en Op- løsning af Natriumklorid. Pernambuktræ se R ø d t r æ. Peronin se Morfin. Peroxyd se Oxyder. Perpengadi se Kokostrævler. Perriére se Bourgognevine. Perseabark, Barken af det i Chile voksen Træ Persea Lingu e, finder i sin Hjem- stavn udbredt Anvendelse som Garvernate- riale, idet det er ved Hjælp af den, at det Danmark meget benyttede Valdivia! æ d e garves. Af og til kommer denne Barksort og- saa i Handelen i Europa. Den er rødbrun Farve og skør og ligner Mangrovebark.