Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Perkal 765 Perlemor stilling af Fernis og »Vokspapir«, andre Ste- der i Asien til Spiseolie. Til Fernis maa den blandes med andre Olier, da den ellers kun vanskeligt lader sig stryge ud, men har Til- bøjelighed til at danne løse Perler paa Un- derlaget. Perkal er en Slags fint, lærredsagtigt væ- vet, undertiden dog ogsaa ribbet, stribet og tærnet Bomuldstøj, der er noget tættere end Musselin, men sædvanlig ikke fuldt saa tæt som Cambrick, med hvilket det ofte forveks- les. Det kom oprindelig fra Ostindien, men fremstilles nu udelukkende i Europa i mange forskellige Finheder, sædvanlig ufarvet, un- dertiden ogsaa farvet og trykket. De til Tryk- ning bestemte Sorter, som er de groveste, kaldes Trykperkals og adskiller sig i Grunden ikke fra Katun (s. d.). Det allerfineste sorte Perkal er nærmest identisk med Batistmusse- lin. Snoreperkal er forsynet med ophøjede Ribber, frembragte ved enkelte tykke Kæde- traade. Perkan, B e r k a n, er et tæt, fast vævet, uldent Stof, som sædvanlig fremstilles af stærkt snoet, haardt, fast, tretraadet Garn. I sort anvendes det undertiden til Præstekjoler, men spiller i det hele nu ingen synderlig Rolle. Perkarbonater er Salte af en, i fri Tilstand ikke bekendt Syre, Perkulsyre, se Ka- liumperkarbonat. Perklorat se K1 o r s y r e. PerklorÆtylen se Triklorætylen. Perleaske se Potaske. Perleessens, Perleglans, Essens d'O r i e n t, er et Stof, der faas af Skællene al den almindelige Løjer (s. d.), og som anven- des til Fremstilling af en Slags kunstige Per- ler, se Perler. Den fremstilles paa den Maade, at Skællene gnides under Vand, indtil den sølvglinsende Belægning paa disse er gaaet løs. Vandet over Skællene presses der- paa gennem en Lærredspose, hvorved Skæl- lene holdes tilbage, og det gennemløbne Vand afsætter da ved Henstand et perlemorsnn- sende Stof, som udvaskes med Ammoniakvand os$ udrøres med en tynd Gelatineopløsning. Massen bestaar af mikroskopiske Krystaller al en Forbindelse af Kalk med et ogsaa i Guano forekommende kvælstofholdigt orga- nisk Stof, Guanin. Hovedstederne for Frem- stillingen er Paris og Byerne Lauscha, Igel- shieb og Neuhaus i Thiiringen. Perlegryn se Bankebyg. Perlehvidt se Blyhvidt og Vismut- hvidt. Perlemor (Perlmutter; Mother of \ earl; N a c r e) er det indre Lag af Mus- lingeskaller og mange Sneglehuse, der bestaar a.r bugtede Lag af Kalciumkarbonat med et pnge Indhold af organisk Stof (hos yngre Dyr indeholdes en større Mængde Kalciumfosfat), °g det ejendommelige Farvespil, som Perle- mor frembyder, skyldes netop den Maade. jivorpaa disse tynde Lag er aflejrede, idet det fremkommer ved Lysstraalernes Brydning i aisse. Perlemor faas i størst Mængde af den ægte Perlemusling, Melearina ni a r g a r i t i f e r a, der er en Saltvandsmus- W, i langt ringere Mængde af den s. k. F1 o d- P e r 1 e jn ii s 1 i n g, M argar it an a mar- flr^j^era> aI" hvilke førstnævnte navnlig iskes i den persiske Havbugt, ved Ceylon, , , Aæn> Australiens Nord- og Vestkyst og ec Mellemamerikas Vestkyst, medens Flod- perlemuslingen navnlig fiskes i Bayern, Sach- sen og Californien. Bearbejdelsen af Skallerne sker paa den Maade, at de, efter at det brune Lag- er fjærnet, skæres itu ved Savning med Urfjedre under Vand, hvorefter de yderligere tiiskæres eller behandles paa Dreierbænk, sli- bes og poleres. I Handelen skelner man mellem følgende Sorter: a. Hvide Skalier. — 1) Macassar, rent hvide, oftest store, indtil 27 cm lange og med en stærk Glans, sædvanlig flade og tykke og ofte med en Vægt af indtil 2,5 kg. Den ægte Vare fra Macassar kommer kun sjældent Handelen, men Navnet benyttes ogsaa om Skallerne fra Queensland, Torres-Strait, Ny- Quinea, Kingo-Sound, Freemantle, Mergui, Penang og Sidney. — 2) Manilaperle- m o r, gullige, store, rene med en stærk Glans, ofte flade, tykke og med et stærkt iriserende eller opalagtigt Skær, med en Vægt af indtil 2 kg. — 3) Ægyptisk eller r a i z i s k Per- lemor fra Kysterne af det røde Hav og den persiske Havbugt. Den er gullighvid, kun lidet glinsende, lille og ofte fladt krummet, ikke saa smuk som de foregaaende; 12 Stykker vejer c. 0,5—4 kg, undertiden ogsaa mere. Varen udføres over Aden, Suez, Bombay, Massavah, Suakin og Djedda. — 4) Ostindisk Perle- mor, der ikke kommer fra Ostindien, men fra den mexikanske Havbugt, fra Panama til La Paze, er gulbrun eller blaagraa og stærkt krummet; 12 Stykker vejer c. 0,5—1 kg. — 5) Østafrikansk Perlemor fra Zanzibar bestaar af smaa, matfarvede, oftest brun- hvide, meget sprøde Skaller; 30—40 Stykker vejer c. 1 kg. —-6) Shark s-B ay eller N y- Macassar er smaa, gule, meget flade og tynde Skaller, af hvilke 40—50 Stykker vejer c. 1 kg. — 7) Lin g ah er de daarlige Skaller fra den persiske Havbugt og det indiske Ocean. De er krummede, med et blaagrønt Skær, og 40—50 Stykker Vejer c. 1 kg. — 8) Mullesskaller er hvidblaa med en rødlig Kant; 20—25 Stykker vejer c. 1 kg. b. Sorte Skaller. — 1) Tahitiper- lemor er den bedste, sorte Slags; den har sorte Rande, iøvrigt med rødgrønlige Nuancer og stærkt Farvespil. Skallerne er temmelig flade med et Tværsnit af 8—25 cm. — 2) Gambiaperlemor ligner foregaaende, men den sorte Rand er smallere og Nuancen indvendig mere blaahvid. Stykker fra Skal- lernes Midte er foroven hvide, forneden sorte og bruges derfor til Udskæring af Cameer. — 3) Aucklandperlemor fra Ny-Zealand er graa, flad, meget let og tynd. — 4) F i i i- perlemor bestaar af smaa, blaalighvide Skaller, der har en smal, grøn Kant, og som bliver rent hvide henimod Hængslerne. — B a n d a- og F1 o r a p er 1 e m o r bestaar af blaalige Skaller med en smal, grøn eller gul- liggrøn Kant. De er stærkt krummede og af ringe Værdi. I Almindelighed betegner man store, rene o? smukke Skaller som »Kapital«; store qg tunge Macassarskaller som »Pil I«; daar- lige, ormstukne Skaller som »Skart«; mid- delstore som »Medium« og tynde Skaller som »Chicken s«. De sorte Skaller eftergøres ved Hjælp af de hvide Skaller, idet man navnlig benytter saa- danne Skaller, som har en eller anden uren Farve. Disse behandles afvekslende med Op-