Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Perkal
765
Perlemor
stilling af Fernis og »Vokspapir«, andre Ste-
der i Asien til Spiseolie. Til Fernis maa den
blandes med andre Olier, da den ellers kun
vanskeligt lader sig stryge ud, men har Til-
bøjelighed til at danne løse Perler paa Un-
derlaget.
Perkal er en Slags fint, lærredsagtigt væ-
vet, undertiden dog ogsaa ribbet, stribet og
tærnet Bomuldstøj, der er noget tættere end
Musselin, men sædvanlig ikke fuldt saa tæt
som Cambrick, med hvilket det ofte forveks-
les. Det kom oprindelig fra Ostindien, men
fremstilles nu udelukkende i Europa i mange
forskellige Finheder, sædvanlig ufarvet, un-
dertiden ogsaa farvet og trykket. De til Tryk-
ning bestemte Sorter, som er de groveste,
kaldes Trykperkals og adskiller sig i Grunden
ikke fra Katun (s. d.). Det allerfineste sorte
Perkal er nærmest identisk med Batistmusse-
lin. Snoreperkal er forsynet med ophøjede
Ribber, frembragte ved enkelte tykke Kæde-
traade.
Perkan, B e r k a n, er et tæt, fast vævet,
uldent Stof, som sædvanlig fremstilles af
stærkt snoet, haardt, fast, tretraadet Garn. I
sort anvendes det undertiden til Præstekjoler,
men spiller i det hele nu ingen synderlig Rolle.
Perkarbonater er Salte af en, i fri Tilstand
ikke bekendt Syre, Perkulsyre, se Ka-
liumperkarbonat.
Perklorat se K1 o r s y r e.
PerklorÆtylen se Triklorætylen.
Perleaske se Potaske.
Perleessens, Perleglans, Essens
d'O r i e n t, er et Stof, der faas af Skællene al
den almindelige Løjer (s. d.), og som anven-
des til Fremstilling af en Slags kunstige Per-
ler, se Perler. Den fremstilles paa den
Maade, at Skællene gnides under Vand, indtil
den sølvglinsende Belægning paa disse er
gaaet løs. Vandet over Skællene presses der-
paa gennem en Lærredspose, hvorved Skæl-
lene holdes tilbage, og det gennemløbne Vand
afsætter da ved Henstand et perlemorsnn-
sende Stof, som udvaskes med Ammoniakvand
os$ udrøres med en tynd Gelatineopløsning.
Massen bestaar af mikroskopiske Krystaller
al en Forbindelse af Kalk med et ogsaa i
Guano forekommende kvælstofholdigt orga-
nisk Stof, Guanin. Hovedstederne for Frem-
stillingen er Paris og Byerne Lauscha, Igel-
shieb og Neuhaus i Thiiringen.
Perlegryn se Bankebyg.
Perlehvidt se Blyhvidt og Vismut-
hvidt.
Perlemor (Perlmutter; Mother of
\ earl; N a c r e) er det indre Lag af Mus-
lingeskaller og mange Sneglehuse, der bestaar
a.r bugtede Lag af Kalciumkarbonat med et
pnge Indhold af organisk Stof (hos yngre Dyr
indeholdes en større Mængde Kalciumfosfat),
°g det ejendommelige Farvespil, som Perle-
mor frembyder, skyldes netop den Maade.
jivorpaa disse tynde Lag er aflejrede, idet det
fremkommer ved Lysstraalernes Brydning i
aisse. Perlemor faas i størst Mængde af den
ægte Perlemusling, Melearina
ni a r g a r i t i f e r a, der er en Saltvandsmus-
W, i langt ringere Mængde af den s. k. F1 o d-
P e r 1 e jn ii s 1 i n g, M argar it an a mar-
flr^j^era> aI" hvilke førstnævnte navnlig
iskes i den persiske Havbugt, ved Ceylon,
, , Aæn> Australiens Nord- og Vestkyst og
ec Mellemamerikas Vestkyst, medens Flod-
perlemuslingen navnlig fiskes i Bayern, Sach-
sen og Californien. Bearbejdelsen af Skallerne
sker paa den Maade, at de, efter at det brune
Lag- er fjærnet, skæres itu ved Savning med
Urfjedre under Vand, hvorefter de yderligere
tiiskæres eller behandles paa Dreierbænk, sli-
bes og poleres.
I Handelen skelner man mellem følgende
Sorter:
a. Hvide Skalier. — 1) Macassar,
rent hvide, oftest store, indtil 27 cm lange og
med en stærk Glans, sædvanlig flade og tykke
og ofte med en Vægt af indtil 2,5 kg. Den
ægte Vare fra Macassar kommer kun sjældent
Handelen, men Navnet benyttes ogsaa om
Skallerne fra Queensland, Torres-Strait, Ny-
Quinea, Kingo-Sound, Freemantle, Mergui,
Penang og Sidney. — 2) Manilaperle-
m o r, gullige, store, rene med en stærk Glans,
ofte flade, tykke og med et stærkt iriserende
eller opalagtigt Skær, med en Vægt af indtil
2 kg. — 3) Ægyptisk eller r a i z i s k Per-
lemor fra Kysterne af det røde Hav og den
persiske Havbugt. Den er gullighvid, kun lidet
glinsende, lille og ofte fladt krummet, ikke saa
smuk som de foregaaende; 12 Stykker vejer
c. 0,5—4 kg, undertiden ogsaa mere. Varen
udføres over Aden, Suez, Bombay, Massavah,
Suakin og Djedda. — 4) Ostindisk Perle-
mor, der ikke kommer fra Ostindien, men fra
den mexikanske Havbugt, fra Panama til La
Paze, er gulbrun eller blaagraa og stærkt
krummet; 12 Stykker vejer c. 0,5—1 kg. —
5) Østafrikansk Perlemor fra Zanzibar
bestaar af smaa, matfarvede, oftest brun-
hvide, meget sprøde Skaller; 30—40 Stykker
vejer c. 1 kg. —-6) Shark s-B ay eller N y-
Macassar er smaa, gule, meget flade og
tynde Skaller, af hvilke 40—50 Stykker vejer
c. 1 kg. — 7) Lin g ah er de daarlige Skaller
fra den persiske Havbugt og det indiske
Ocean. De er krummede, med et blaagrønt
Skær, og 40—50 Stykker Vejer c. 1 kg. —
8) Mullesskaller er hvidblaa med en
rødlig Kant; 20—25 Stykker vejer c. 1 kg.
b. Sorte Skaller. — 1) Tahitiper-
lemor er den bedste, sorte Slags; den har
sorte Rande, iøvrigt med rødgrønlige Nuancer
og stærkt Farvespil. Skallerne er temmelig
flade med et Tværsnit af 8—25 cm. — 2)
Gambiaperlemor ligner foregaaende,
men den sorte Rand er smallere og Nuancen
indvendig mere blaahvid. Stykker fra Skal-
lernes Midte er foroven hvide, forneden sorte
og bruges derfor til Udskæring af Cameer. —
3) Aucklandperlemor fra Ny-Zealand
er graa, flad, meget let og tynd. — 4) F i i i-
perlemor bestaar af smaa, blaalighvide
Skaller, der har en smal, grøn Kant, og som
bliver rent hvide henimod Hængslerne. —
B a n d a- og F1 o r a p er 1 e m o r bestaar af
blaalige Skaller med en smal, grøn eller gul-
liggrøn Kant. De er stærkt krummede og af
ringe Værdi.
I Almindelighed betegner man store, rene
o? smukke Skaller som »Kapital«; store
qg tunge Macassarskaller som »Pil I«; daar-
lige, ormstukne Skaller som »Skart«; mid-
delstore som »Medium« og tynde Skaller
som »Chicken s«.
De sorte Skaller eftergøres ved Hjælp af de
hvide Skaller, idet man navnlig benytter saa-
danne Skaller, som har en eller anden uren
Farve. Disse behandles afvekslende med Op-