Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Polygala Amara 782 Pompelm us mængden varierer mellem 64 og 72 %. Af Kobber findes 3—10 %. Polygala Amara se Mælkeurt, bitter. — P. Senega se Senegarod. Polygonum Aviculare se H om er i an a. — P. fagopyrum = Fagopyrum esculentum, se Boghvede. Polykras er et sort Mineral, der forekom- mer i langstrakte, tavleformede Krystaller. Det har en lignende Sammensætning som Euxenit og bestaar hovedsagelig af Nio- bater og Titanater af Yttrium, Erbium og Uran. Det forekommer flere Steder (Hitterø, Sæters- dalen) paa Mineralgange i det sydligste Norge. Polykromin se P r i m u 1 i n. Polymignit er et Mineral, der bestaar af Niobater, Titanater og Zirkonater af Cerium, Jærn og Kalcium og forekommer som sorte, glinsende Krystaller i Omegnen af Frederiks- værn. Polyporus Fomentarius se Fy r s vamp. Polystichum se B r e g n e r o d. Poma er den latinske Betegnelse for Æble og bruges i den farmaceutiske Nomenklatur om æblelignende Frugter, saaledes Poma au- rantii = Pom er ans er. — P. Colocynthi- dis = Kolokvinter. Pomader kaldes forskellige Blandinger af Fedtstoffer, som er gjort vellugtende ved Til- sætning af æteriske Olier. De kan dels frem- stilles ved direkte Behandling af Plantedelene med Fedt, se Parfumer, dels, hvilket er det almindeligste, ved at man indrører de æte- riske Olier i det netop smeltede Fedt. Almin- delige Fedtblandinger er: for almindelig blød Pomade 1 Del Oksetalg og 2 D. Svinefedt, for den fineste bløde Pomade 4 D. Kakaofedt og 1,5 D. Mandelolie, og for haarde Pomader 8 D. Fedt til blød Pomade og 1 D. Voks. Til særlig haarde, s. k. Stangpomader be- nyttes f. Eks. en Blanding af 4 D. Oksetalg og 10 D. gult Voks. løvrigt anvendes ogsaa un- dertiden Indblandinger af Hvalrav, Paraffin, Vaselin, Lanolin og forskellige fede Olier. Herhen kan ogsaa regnes Læbepomade (s. d.) og Cold Cream (s. d.). Pomerans eller Bigarade er Frugten af Pomeranstræet, Citrus vulgaris, et tor- net, 6—12 m højt Træ med elliptiske, i Ran- den svagt takkede Blade med hjærteformet vingede Bladstilke og med hvide, stærkt lug- tende Blomster. Træet stammer rimeligvis fra Ostindien, men er nu almindeligt udbredt, baade dyrket og forvildet i Middelhavslan- dene og andre varme Lande, hvor det findes i forskellige Varieteter. Frugterne er næsten kuglerunde, orangesule og indeholder et gul- ligt, saftigt og syrligt smagende Kød og kom- mer i Handelen dels umodne, dels modne. De umodne Pomeranser, Fructus Auran- tii i mm a t ur u s, afplukkes, naar de er saa store som en Ært eller et Kirsebær, og er i tørret Tilstand brungrønne eller sortgrønne, meget haarde, har en behagelig, krydret Lugt og en lignende, men noget bitter Smag. De anvendes til Fremstilling af Likører og for- skellige bitre Essenser samt som Fontanelle- kugler. De m o d n e Frugter benyttes til Frem- stilling af Biskop (s. d.) og forskellige Likører, ligesom ogsaa Skallerne finder Anvendelse, se Pom e r a n s s kål 1 er. Af en Varietet med søde Frugter faas Appelsiner og Berga- mo 11 e r (s. d.). Ogsaa andre Dele af Træet finder Anvendelse, se de følgende Artikler og N e r o 1 i o 1 i e. Pomeransblade. Orangeblade, Folia A u r a n t i i, er de tørrede, 8—10 cm lange og indtil 4,5 cm brede, fjerribbede, helrandede Biade af Pomeranstræet (se foregaaende Ar- tikel), der navnlig faas fra Italien, og som un- dertiden benyttes til Fremstilling af en Te som sveddrivende og krampestillende Middel. Naar de rives mellem Fingrene, skal de have en kraftig, aromatisk Lugt og en noget bitter, krydret Smag. De anvendes ogsaa til Frem- stilling af Petitgrainolie (s. d.) og til Krydring af Bittere og Likører. Pomeransblomstolie se N e r o 1 i o 1 i e. Pomeransfugl se B r o k f u g 1 e. Pomeransskaller, Cortex fructus Au- r an ti i, er de tørrede, paa Ydersiden brun- lige og knudrede, paa Indersiden hvidgule Skaller af de modne Pomeranser (s. d.), der sædvanlig skilles fra Frugten i Fjerdedele. Dø har en aromatisk Lugt og bitter Smag og be- nyttes til Fremstilling af Po m er ansskal- o 1 i e (s. d.), P o m e r a n s s k a 1 s a f t (s. d.) og til Aromatisering af Likører, Biskop, Bit- ter, Maltøl, Syltetøj og forskelligt Bagværk. Naar det ydre Lag, Flavedoskallen, som indeholder den æteriske Olie, ved Opblød- ning i Vand og Skrabning er befriet for det indvendige, hvide, smagløse Lag, A1 b e d o- skallen, gaar Skallerne i Handelen under Navn af Flavedo cortex fructus Au- ra n t i i ell. C o r t. f r. A u r. sine paren- chymate. Det er navnlig disse Flavedo- skaller, der benyttes paa Apotekerne. — Ved søde P.p.ineransskålter fOEstaas Appelsin- skaller (se Appelsiner). Pomeransskalolie er en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Pomeransskaller, baade af s®de:' ÆLte r o I e u «r a n t i i d u 1 c e, or af bitre: Æ. A. am a rum eller Biga- r a d e orindtil gulbrune,, har en karakten§ft?T‘'’Appelsinlugt og kan ho- vedsagelig kun skelnes fra hinanden ved, at den førstnævnte har en mildere, aromatisk, bitter Smag, medens den sidstnævnte smager mere rent bittert; dog er ogsaa Lugten noget forskellig. Vægtfylden er 0,848—0,852. Un- dertiden rektificeres Olien ved gentagen De- stillation og bliver da farveløs, men den saa- ledes behandlede Olie er kun meget lidt hold- bar, fordærves let og antager derved en flov,, noget kradsende Lugt. Forfalskninger er tem- melig sjældne, da de paa Grund af Oliens lave Vægtfylde og øvrige fysiske Konstanter sæd- vanlig er meget lette at opdage. Disse Olier anvendes ligesom Bergamotolie, se Bergamot,, en Del i Parfumeriet og Likørfabrikationen. Pomeransskalsaft, S y r ti p u s A u r a n t i L anvendes i Medicinen som Smagskorrigens; den fremstilles ved Fugtning af Pomeransskal- ler (Flavedo) med Alkohol og Koldblødning med Vand, hvorefter Vædsken frasis, filtreres og koges med Sukker. Pomerol se Bordeauxvine. Pommard se Bourgognevine. Pompejanskrødt se Engelskrødt. Pompelmus bruges undertiden fejlagtig som Benævnelse for Adamsæble (s. d.), men er i Virkeligheden Frugten af Pompelinu5' træet, Citrus decuman a, der dyrkes almindeligt i Amerika, Kina, Sydasien og i mindre Grad i Sydepropa. Blomsterne er store og hvide og Frugterne kuglerunde, un-