Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ponceau 783 Porcellæn dertiden af Størrelse som et Menneskehoved 02: med en Vægt af indtil 6 kg. Den har et saftigt, aromatisk smagende Frugtkød, hvor- for den spises, og den spiller af denne Grund en meget stor Rolle, navnlig i Nordamerika, hvor den gaar under Navn af Grape fruit eller Shaddock. Af Skallerne faas ved Ud- presning eller ved Destillation en æterisk Olie, der har en meget behagelig, om bitre Pome- ranser mindende Lugt, og som benyttes i Li- kørfabrikationen. Ponceau er en Fællesbetegnelse for en Del røde og orangefarvede Azofarvestoffer, af hvilke kan mærkes; Ponceau 6 R., som gaar i Handelen som et brunt Pulver, der opløser sig i Vand med fuksinrød Farve og bruges til Rødfarvning af Uld. Ponceau R, P. 2 R, P. 3 R er skarlagenrøde Farver, af hvilke R giver den mest gullige, 3 R den mest blaalige Nuance. P. 2 G giver en rødlig Orangefarve paa Uld og Silke. Se ogsaa Biebricher- skarlagen og Pyrotino range. Poncin se Citroner. Pontet-Canet se Bordeauxvine. Pontonblik se Blik. Poonatræ se Takamahaktræ. Popelin, Poplin, kaldes et let Stof, som navnlig benyttes til Damekjoler. Det fremstil- ledes tidligere helt af Silke, nu sædvanlig med Kæde af Silke og Islæt af haardt, glinsende Kamgarn, Bomuld eller Floretsilke. Til de bil- ligere, i Tyskland vævede Popeliner, benyttes sædvanlig en Islæt af Eisengarn. Karakteri- stisk for Popelin er en særlig Glans, der egent- lig skulde stamme fra det anvendte Garn, men som ofte frembringes ved en særlig Apprete- ring. De væves baade glatte og faøonnerede. Særlig bekendt er det i Dublin fremstillede Irish Popeline. — Popelin de laine er heluldent, fremstillet af haardt Kamgarn. Poppel er den i daglig Tale benyttede Be- nævnelse for Asp (s. d.). Poppelknopper se G e m m æ P o p u 1 i. Poppelsten er en Benævnelse, der underti- den bruges for den trævlede M a 1 a k i t (s. d.). Populin, Benzoylsalicin, er et Qlyko- sid, der forekommer i de fleste Aspearters Bark, Knopper og Blade; det danner fine, i Vand næsten uopløselige Krystalnaale og søn- derdeles ved Hjælp af fortyndet Svovlsyre i Benzoesyre, Saliretin og Glykose. Det benyt- tes som feberstillende Middel. Populus er det latinske, botaniske Navn for Asp eller P o p p e 1. — P. alba = S 01 v p o p- P e 1. —. p. balsamifera = Balsam poppel. — P. candicans — o n tarisk Asp. — P. nwnilif er a = kan adisk Asp. — P. nigra = sort Asp. — P. tremula = Bævreasp. Porcellæn (Porzellan; China ell. Por- celain; Porcelaine), hører til de s. k. tætte Lervarer, der har en næsten glasagtig, ikke porøs Grundmasse, der er uigennemtræn- gelig for Vædske og saa haard, at den ikke kan ridses af Staal. Man skelner sædvanlig rnellem følgende Sorter. — 1) Ægte eller haardt Porcellæn har en tæt sammen- sintret, staalhaard, klingende Grundmasse, som er gennemskinnelig og hvid, og forsynes altid med en feldspatholdig Glasur, der smel- tes paa Genstanden, samtidig med, at denne brændes færdig. — 2) B i s k u i t er ægte Por- cellæn, der ikke har faaet noget Glasurover- træk. 3) Fritteporcellæn med de to Underafdelinger: a. Engelsk blødt Por- cellæn, som i Grundmassen bestaar af Kao- lin. plastisk Ler, Flint og komisk Sten, Gips eller Benaske, og hvis Glasur, der indeholder komisk Sten, Flint, Kridt og sædvanlig Bly- oxyd og Borsyre, paasmeltes efter Færdig- brændingen, og b. Fransk blødt Por- cellæn, der har en mere glasagtig Grund- masse med eller uden Tilsætning af Ler og altid en blyholdig Glasur. — 4) Parian har ingen Glasur, ligner Biscuit, men har samme Grundmasse som engelsk blødt Porcellæn. Ved Fremstillingen af Porcellæn underkastes Raamaterialerne før Formningen forskellige Behandlinger. Kaolinet slemmes til Fjærnelse af uforvitrede Bjærgarter o. 1., Feldspaten og Kvartsen glødes og kastes derpaa i Vand, hvorved de faar en Mængde fine Revner, saa- ledes at de derefter let lader sig finmale paa Møller af forskellig Konstruktion, sædvanlig paa de s. k. Kuglemøller, liggende Cylindre, i hvilke Massen tilligemed Staalkugler slynges kraftigt rundt ved Cylindrens Omdrejning. Be- standdelene blandes derpaa meget omhygge- ligt i vaad Tilstand, og Dejen bliver derefter ved Behandling i Filterpresser under et me- get stærkt Tryk befriet saa meget som muligt for Vand. For at faa Blandingen saa homogen som mulig ælter man den yderligere og over- lader den endelig under Vand til en »Gæring«, hvorved der udvikles noget Svovlbrinte, og hvorved hele Massen bliver mere plastisk 02; homogen. Denne Gæring varer under alle Omstændigheder flere Maaneder, i Kina et til flere Aar. Massen maa under denne Behand- ling omhyggeligt beskyttes mod at blive for- urenet af Jærn og Støv, idet førstnævnte frem- bringer Misfarvning, medens Støvet brænder bort under den paafølgende Brænding og der- ved kan blive Aarsag til Blæredannelser. Formningen af den saaledes tilberedte Masse foregaar nu, ligesom for Aarhundreder siden i Kina, for en meget stor Del ved Drejning øaa den s. k. Pottemagerskive, et lille rundt Bord, der hviler paa en Midteraksel, og som kan sættes i Omdrejning sædvanlig med Fødderne eller ved Maskinkraft, og Genstandene for- mes her ved Tryk med Hænderne, idet Gen- standenes rette Form og Størrelse sikres ved Hjælp af Skabeloner. Ofte bruges ogsaa po- røse Forme af Gips eller brændt Ler, i eller paa hvilke Genstandene formes. Saaledes bli- ver ofte Kopper fremstillede paa den Maade, at Formen bestemmer Koppens Overflade, me- dens den indvendige Form tilvejebringes ved Hjælp af Skabeloner, hvorimod f. Eks. ved Tallerkener Formen bestemmer den indvendige Overflade, medens den ydre Overflade til- vejebringes ved Hjælp af Skabeloner. De po- røse Former indsuger Vand af Blandingen, saaledes at den formede Genstand faar en vis Fasthed. Mere komplicerede eller ganske tynde Genstande, saasom særligt formede Fade, Dukkehoveder, Digler, gennembrudte Tallerkener o. 1. bliver støbte i Gipsforme af en Qrundmasse, der har Konsistens omtrent som tyk Fløde, idet man, naar der har samlet sig et tilstrækkelig tykt, fast Lag paa Gipsfor- mens Sider, hælder den indvendige, endnu fly- dende Masse bort. Mange Genstande, f. Eks. de store Mængder Porcellæn til elektrisk Brug, formes ogsaa ved Presning i Metalforme eller i Gipsforme af en ofte næsten ganske tør Masse; Hanke o. 1. formes hver for sig og fastkittes til Genstandene ved Hjælp af grød-