Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Porcellæn 784 Porcellæn agtig Porcellænsmasse, og paa denne Maade samles ogsaa mere sammensatte Stykker. De bekendte Meissener-Nipsfigurer samles f. Eks. raa denne Maade ofte af flere hundrede Smaa- stykker. Mange Genstande, saasom Figurer, Blomster o. I., formes endelig undertiden fuld- stændig paa fri Haand ved Modellering. Efter Formningen bliver Genstandene un- derkastede en Tørring, der maa foregaa ens- artet og langsomt, da de ellers let faar Rev- ner, og derefter følger de egentlige Fuldendel- sesarbejder, Forglødningen, Glaseringen og Blank- eller Garbrændingen. Forglødningen sker ved Rødglødhede, omtrent 700—800 °, for at Massen kan faa fornøden Fasthed og Porø- sitet til at optage Glasuren. Glasurmassen, hvis Sammensætning ovenfor er angivet, be- nyttes udrørt med Vand i Form af en vand- agtig Masse, i hvilken Genstanden neddyppes, hvorved Glasurmassen, alt efter den Konsi- stens, den har, efter den Hurtighed, hvormed Genstanden trækkes igennem denv og efter Genstandens Porøsitet, bliver hængende Wa denne i et tykkere eller tyndere Lag. Efter en paafølgende Tørring foregaar Blankbræri- dingen ved en Temperatur af omtrent 1600°, og for at Genstandene herved ikke skal blive forurenede af Støv fra Brændslet, bliver de, ligesom iøvrigt ogsaa ved Forglødningen, indesluttede i Kapsler af ildfast Ler. Ved Brændingen svinder Porcellænet betydeligt (omtrent 13 % lineært, hvoraf c. % ved For- glødningen, c. % ved Blankbrændingen), og for at dette Svind skal kunne ske frit, opstil- les Genstandene paa forskelligt formede Un- derlag af ildfast Ler, idet man i Forvejen har afbørstet Glasuren paa de Steder, hvor Gen- standene kommer til at hvilde paa Underlaget, da de ellers vilde komme til at brænde fast til dette. Genstande, der skal være glaserede paa hele Undersiden, understøttes sædvanlig af 3 smaa Trefødder af ildfast Ler, der kun berører den ene af Genstandene paa 3 Punk- ter, den anden paa et Punkt med en ganske lille Spids, hvis Mærker dog ofte kan ses paa Undersiden af den færdige Genstand. Ved Hjælp af lignende Understøtninger maa man ofte sikre sig mod, at fremspringende Dele af Genstandene deformeres, idet alt Porcellænet paa et vist Stadium af Brændingen bliver blødt. Brændingens Gang kontrolleres dels ved Hjælp af udtagne Prøver, dels ved Kig- huller i Ovnen, og Brændingen varer sædvan- lig c. 24 Timer. Efter Brændingen afkøles Ovnen i Løbet af et Par Døgn, og Varerne sorteres derpaa, idet der altid fremkommer et betydeligt Tab ved Deformeringer, Revner i Glasur og Masse, Blærer, Pletter o. 1., saa- ledes at sædvanlig kun c. 2/s af, hvad der ind- sættes i Ovnen, kan ventes at give fejlfri Va- rer. Dekoreringen med Farver er en meget vig- tig Del af Porcellænsfabrikationen og beskæf- tiger sædvanlig mindst Halvdelen af alle Fa- brikkens Arbejdere. Farvestofferne benyttes sædvanlig i Form al farvet Glas, og man skel- ner herved sædvanlig mellem U n d e r g la- sur far ver og M u f f e 1 f a r v e r. Først- nævnte anbringes paa den forglødede Gen- stand inden Glaseringen og indbrændes da sammen med Glasuren ved Blankbrændingen; de er meget ægte, smukke, sædvanlig noget udviskede. Sidstnævnte males paa det fær- digglaserede Porcellæn og indbrændes ved en langt lavere Temperatur i særlige Muff elovne. De staar sædvanlig i et svagt Relief, slides lettere bort end Underglasurfarverne og har mindre Glans end disse. Der gives imidlertid ikke mange Underglasurfarver, som kan taale den høje Temperatur og den reducerende Virkning, som Luftarterne i Ovnen har ved Blankbrændingen, ligesom ogsaa de fleste af de som Farver benyttede Metaloxyder har den Egenskab at gøre Porcellænsmassen mere let smeltelig, saaledes at den vanskelig taaler Temperaturen ved Blankbrændingen. Den bedste Underglasurfarve er Koboltblaat, der allerede fra gammel Tid har været benyttet af Kineserne. Derefter kommer Kromoxyd til grønt, Stannikromat, Pinkfarve til rødt, Urano- oxyd til sort, Uranioxyd til gult og forskellige andre Farver. Disse blandes med almindelig Glasur og males paa Massen. Til Overtræk- ning af en hel Genstand med en og samme Farve kan imidlertid ogsaa forskellige Muffel- farver benyttes. Disse er en Slags blyholdigt Gias, som er farvet ved Hjælp af Oxyder, og som anvendes i fint pulveriseret Tilstand, ud- førte med tyk Terpentinolie eller Lavendel- oUtr- I Modsætning- til Underglasurfarverne ^ar£Muffel farverne i den Tilstand, hvori de paamales, nogenlunde den samme Farve, som de faar efter Brændingen. Til blaat benyttes her sædvanlig ogsaa Koboltblaat, undertiden nuanceret med Zinkkarbonat, Kromgrønt eller Kobbergrønt til grønt, Blyantimonat, Titan- oxyd og Uranioxyd til gult, Ferrioxyd, even- tuelt blandet med gult, til gulrødt. Mangan- oxyd til brunt eller sort, Uran og metallisk Iridium til sort, Stannioxyd til hvidt, Cassius’ Guldpurpur eller Pinkfarve til karminrødt. Forgyldning sker paa to Maader, idet man enten kan male med Guldpulver, som er ud- fældet af en koncentreret Aurikloridopløsning ved Hjælp af Svovlsyrling, og som er blandet med Vismutoxyd og Olie, eller man kan be- nytte en Opløsning af Auriklorid eller -sulfid i svovlede Olier eller Aurisulforesinat, hvor- ved der opstaar et yderst tyndt Overtræk af glinsende Guld. Ved den førstnævnte Frem- gangsmaade er Guldet derimod mat efter Brændingen og faar først sin Glans ved Po- leringen. Til Forsølvning egner Sølv sig ikke, da det let brænder bort eller anløber, men sædvanlig benyttes hertil en Blanding af en ringe Mængde Guld og Platin. Biskuit er uglaseret, haardt Porcellæn, der kun er brændt én Gang i Blankbrændingsov- nen, os; som egner sig udmærket til Fremstil- ling af Figurer, Relieffer o. 1., da det gengiver Formen meget skarpt. Et lignende Produkt, der har en svag gullig Farve, er Parian, der fremstilles paa samme Maade, men af en lignende Masse som den, der benyttes til blødt Porcellæn. Hvad der her er sagt, gæl- der væsentligt det haarde Porcellæn, men Fremstilingen af Fritteporcellæn sker iøvrigt væsentlig paa samme Maade, idet dog Glase- ringen ikke sker ved Neddypning, men ved Overgydning, da Massen ikke er synderlig porøs, ligesom ogsaa Blankbrændingen fore- tages ved en noget lavere Temperatur. For- uden de almindeligt bekendte Anvendelser af Porcellæn, anvendes dette i de senere Aar i stadig større Udstrækning til teknisk Brug, idet det paa Grund af sin store Modstands- dygtighed mod Kemikalier og mod Opvarm- ning egner sig fortrinligt til forskellige Red-