Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Porcel lænsjord 785 Portugisiske Vine skaber i kemiske Laboratorier og Fabrikker, saasom Skaale, Digler, Rør, Køleslanger o. s. v. og til elektriske Isolatorer. Det er navnlig Fabrikken i Bayeux og den kongelige Fabrik i Berlin, som leverer denne Art Varer. Angaaende de s. k. krakelerede Va- rer se Cr aquelé. Angaaende Reaumurs Porcellæn se Glas. Danmark indførte før Krigen c. 1000 t (overvejende billigt Husholdnings- og teknisk Porcellæn) og udførte c. 66 t (hovedsagelig kunstnerisk udført og derfor værdifuldere). — Norge indførte en lignende Mængde og ud- førte c. 3 t. — Sverige indførte c. 3300 t og udførte c. 15 t. Angaaende Omsætningen med Fajance henvises til denne Artikel. Porcellænsjord se Kaolin. Porcellænssnekke, Por c el lænssn e gi, se Kauri. Porfyr er Navnet paa krystallinske Sten- arter, hvori enkelte Mineraler delvis er ud- skilte og ligger som mere eller mindre velud- viklede Krystaller i en mere ensartet Grund- masse. Disse Krystaller, der benævnes Strø- korn, kan bestaa af mange forskellige Slags Mineraler; almindeligst er dog Kvarts og Feldspat samt Augit. Ofte er Porfyrerne smukke i poleret Tilstand, og ikke sjældent har de smukke ensartede eller vekslende Far- ver. De benyttes derfor ofte til dekorative Formaal enten i Bygningsarbejder eller som Smykkegenstande, men er vanskelige at be- arbejde, da de sædvanlig er meget haarde. Be anvendes til Søjler, Obelisker, Sarkofager, Fodstykker til Monumenter, Mosaikborde o. s. v. I Oldtidsn benyttedes flere Porfyrarter, saaledes rød eller ægyptisk Porfyr (p o r- f ido rosso antic o), der bestod af en rød eller brunrød Grundmasse med smaa hvide eller lyserøde Feldspatkrystaller; sort Por- fyr (porfido nero antic o) med sort Grundmasse og hvide Feldspatstrøkorn og brun Porfyr (porfido bruno antic o) med brun Grundmasse og grønhvide Feldspat- strøkorn. Italienernes Porfido verde an- tico er en Diabasporfyr, der i en grøn, mere eller mindre tæt Grundmasse indeholder hvide Feldspatkrystaller og mørke, brune, grønne eller sorte Augitkrystaller. I Skandinavien forekommer smukke Porfyrer flere Steder. Især er de i Dalarne forekommende Elf- dalsporfyrer (s. d.) bekendte for deres smukke Udseende. Porfyrmøllesten se Møllesten. Porkupinietræ se Kokosnødder. Porrets se Bourgognevine. Pors er en Plante, der hører til Porsfami- lien, og af hvilken en Art, Mosepors, My- r i c a Gale, forekommer almindelig i Nord- europa i Hedeegne. Det er en stærkt for- grenet, indtil 2 m høj Busk med mørkegrønne, kileformede, mod Spidsen takkede Blade, som er beklædte med gule Kirtelhaar, og med Blomsterne samlede i tætte, ovale Rakler. Planten benyttes paa forskellig Maade, idet Bark og Qrene undertiden benyttes til Garv- ning og Blomsterne til Gulfarvning, medens man ved Destillation af de friske Blade frem- stiller en æterisk Olie, den s. k. G a g e 1 o 1 i e, der er brungul, og som allerede ved 12—13° stivner til en krystallinsk Masse. Lugten er raeget behagelig, ejendommelig balsamisk, Meyers Vareleksikon. Smagen i Begyndelsen mild, derøaa forbigaa- ende brændende og tilsidst meget stærkt sam- mensnærpende. Den bruges noget i Parfume- riet. Ogsaa andre Arter af Porsfamilien fin- der en Del Anvendelse, saaledes til Fremstil- ling af M y r i c a v o k s (s. d.) og til Frem- stilling af æteriske Olier, saaledes M y r i c a a s p 1 e n i f o 1 i a fra Nordamerika, af hvis Blade faas Comptoniaolie eller Sweet f e r n o i 1 og M. c e r i f e r a, af hvis Blade faas Voksmyrteolie. Porter se 0 1. Portiatræ se Qabuntræ. Portlandcement se Cement. Portogalli bruges dels som Betegnelse for portugisiske Appelsiner, dels som Betegnelse for en af Appelsinsaft fremstillet Likør. Portugalolie se N e r o 1 i o 1 i e. Portugisiske Vine fremstilles i en Mængde forskellige Typer som Følge af den betydelige Forskel i Klima og Jordbund i de forskellige Egne samt af de talrige Druesorter, der siden gammel Tid dyrkes. Man kan væsentlig skelne imellem to Sorter: Likørvine, Vinhos ]li c o r o s o s eller generosos, og Bord- vine, Vinhos de Pasto. Den vigtigste og mest bekendte Likørvin er Portvinen, Do urovin, der fremstilles ved Bredderne af Douro og dens Bifloder, om- trent fra Barca d’Alva ved den spanske Græn- se indtil Barqueiros. En ringere Kvalitet ’faas fra Egnene vest for Corgo, en lille Flod, der udmunder i Douro i Nærheden af Regua. Fremstillingen af Portvin sker paa den Maade, at man lader de knuste Druer henstaa til Gæ- ring i Stenbeholdere i Løbet af 1-—-3 Dage og dernæst trækker den gærede Most fra og til- sætter Alkohol, enten for helt at standse Gæ- ringen eller for at forsinke denne, alt eftersom man vil fremstille mere eller mindre sød Vin. Der fremstilles baade røde og hvide Vine. Indhøstningen finder Sted i Oktober, og Vinen henligger derpaa til Foraaret, hvorefter der tilsættes yderligere Alkohol. Den betydelige Tilsætning af Alkohol nødvendiggør en lang Lagring, ofte 6—7 Aar, for at den fine Buket skal komme frem, idet den unge Vin sædvan- lig har en tydelig Spritsmag. Af de bedste Kvaliteter kan nævnes: Bom Retiro, Zimbro, Ronca o, Roriz, Boa Vista, Eiravelha Tau, Vezuvio, Val Donna Maria, Noval o. a. I Dourodistriktet pro- duceres aarlig c. 100 000 Pipes Portvin og lige saa meget af den s. k. C o n s u m o, en helt udgæret Vin, der nærmest finder Afsætning i Landet selv. Bordvinene er udgærede Vine, der væsent- ligst produceres i Distrikterne Minho, Beira og Baizade og i den store, sydlige Del af Lan- det. Disse Vine, af hvilke flere er af fortrin- lig Kvalitet, benyttes dels til Konsum, dels til Destillation af Vinsprit. Af de bedste kan nævnes Bucellas og Carcavellos, der minder om Chablis, den moselagtige V i n h o verde fra Provinsen Entre Minho e Douro, de lettere Vine fra Algarve og Alemtejo o. fl. En ikke ringe Del af, hvad der gaar i den skandinaviske Handel under Navnet Portvin er span sk e Vine, særlig Tarragona og Alicante. Der fremstilles ogsaa en Del Kunstvin og Blandinger af Portvin og Rosin- vin. Den i Norge kendte Laddevin, der navnlig tidligere spillede en stor Rolle og solg- tes under Navn af Portvin, indeholdt oftest 50