Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Porcel lænsjord
785
Portugisiske Vine
skaber i kemiske Laboratorier og Fabrikker,
saasom Skaale, Digler, Rør, Køleslanger o. s. v.
og til elektriske Isolatorer. Det er navnlig
Fabrikken i Bayeux og den kongelige Fabrik
i Berlin, som leverer denne Art Varer.
Angaaende de s. k. krakelerede Va-
rer se Cr aquelé.
Angaaende Reaumurs Porcellæn se
Glas.
Danmark indførte før Krigen c. 1000 t
(overvejende billigt Husholdnings- og teknisk
Porcellæn) og udførte c. 66 t (hovedsagelig
kunstnerisk udført og derfor værdifuldere). —
Norge indførte en lignende Mængde og ud-
førte c. 3 t. — Sverige indførte c. 3300 t
og udførte c. 15 t.
Angaaende Omsætningen med Fajance
henvises til denne Artikel.
Porcellænsjord se Kaolin.
Porcellænssnekke, Por c el lænssn e gi,
se Kauri.
Porfyr er Navnet paa krystallinske Sten-
arter, hvori enkelte Mineraler delvis er ud-
skilte og ligger som mere eller mindre velud-
viklede Krystaller i en mere ensartet Grund-
masse. Disse Krystaller, der benævnes Strø-
korn, kan bestaa af mange forskellige Slags
Mineraler; almindeligst er dog Kvarts og
Feldspat samt Augit. Ofte er Porfyrerne
smukke i poleret Tilstand, og ikke sjældent
har de smukke ensartede eller vekslende Far-
ver. De benyttes derfor ofte til dekorative
Formaal enten i Bygningsarbejder eller som
Smykkegenstande, men er vanskelige at be-
arbejde, da de sædvanlig er meget haarde.
Be anvendes til Søjler, Obelisker, Sarkofager,
Fodstykker til Monumenter, Mosaikborde o.
s. v. I Oldtidsn benyttedes flere Porfyrarter,
saaledes rød eller ægyptisk Porfyr (p o r-
f ido rosso antic o), der bestod af en rød
eller brunrød Grundmasse med smaa hvide
eller lyserøde Feldspatkrystaller; sort Por-
fyr (porfido nero antic o) med sort
Grundmasse og hvide Feldspatstrøkorn og
brun Porfyr (porfido bruno antic o)
med brun Grundmasse og grønhvide Feldspat-
strøkorn. Italienernes Porfido verde an-
tico er en Diabasporfyr, der i en grøn, mere
eller mindre tæt Grundmasse indeholder hvide
Feldspatkrystaller og mørke, brune, grønne
eller sorte Augitkrystaller. I Skandinavien
forekommer smukke Porfyrer flere Steder.
Især er de i Dalarne forekommende Elf-
dalsporfyrer (s. d.) bekendte for deres
smukke Udseende.
Porfyrmøllesten se Møllesten.
Porkupinietræ se Kokosnødder.
Porrets se Bourgognevine.
Pors er en Plante, der hører til Porsfami-
lien, og af hvilken en Art, Mosepors, My-
r i c a Gale, forekommer almindelig i Nord-
europa i Hedeegne. Det er en stærkt for-
grenet, indtil 2 m høj Busk med mørkegrønne,
kileformede, mod Spidsen takkede Blade, som
er beklædte med gule Kirtelhaar, og med
Blomsterne samlede i tætte, ovale Rakler.
Planten benyttes paa forskellig Maade, idet
Bark og Qrene undertiden benyttes til Garv-
ning og Blomsterne til Gulfarvning, medens
man ved Destillation af de friske Blade frem-
stiller en æterisk Olie, den s. k. G a g e 1 o 1 i e,
der er brungul, og som allerede ved 12—13°
stivner til en krystallinsk Masse. Lugten er
raeget behagelig, ejendommelig balsamisk,
Meyers Vareleksikon.
Smagen i Begyndelsen mild, derøaa forbigaa-
ende brændende og tilsidst meget stærkt sam-
mensnærpende. Den bruges noget i Parfume-
riet. Ogsaa andre Arter af Porsfamilien fin-
der en Del Anvendelse, saaledes til Fremstil-
ling af M y r i c a v o k s (s. d.) og til Frem-
stilling af æteriske Olier, saaledes M y r i c a
a s p 1 e n i f o 1 i a fra Nordamerika, af hvis
Blade faas Comptoniaolie eller Sweet
f e r n o i 1 og M. c e r i f e r a, af hvis Blade
faas Voksmyrteolie.
Porter se 0 1.
Portiatræ se Qabuntræ.
Portlandcement se Cement.
Portogalli bruges dels som Betegnelse for
portugisiske Appelsiner, dels som Betegnelse
for en af Appelsinsaft fremstillet Likør.
Portugalolie se N e r o 1 i o 1 i e.
Portugisiske Vine fremstilles i en Mængde
forskellige Typer som Følge af den betydelige
Forskel i Klima og Jordbund i de forskellige
Egne samt af de talrige Druesorter, der siden
gammel Tid dyrkes. Man kan væsentlig skelne
imellem to Sorter: Likørvine, Vinhos
]li c o r o s o s eller generosos, og Bord-
vine, Vinhos de Pasto.
Den vigtigste og mest bekendte Likørvin er
Portvinen, Do urovin, der fremstilles
ved Bredderne af Douro og dens Bifloder, om-
trent fra Barca d’Alva ved den spanske Græn-
se indtil Barqueiros. En ringere Kvalitet ’faas
fra Egnene vest for Corgo, en lille Flod, der
udmunder i Douro i Nærheden af Regua.
Fremstillingen af Portvin sker paa den Maade,
at man lader de knuste Druer henstaa til Gæ-
ring i Stenbeholdere i Løbet af 1-—-3 Dage og
dernæst trækker den gærede Most fra og til-
sætter Alkohol, enten for helt at standse Gæ-
ringen eller for at forsinke denne, alt eftersom
man vil fremstille mere eller mindre sød Vin.
Der fremstilles baade røde og hvide Vine.
Indhøstningen finder Sted i Oktober, og Vinen
henligger derpaa til Foraaret, hvorefter der
tilsættes yderligere Alkohol. Den betydelige
Tilsætning af Alkohol nødvendiggør en lang
Lagring, ofte 6—7 Aar, for at den fine Buket
skal komme frem, idet den unge Vin sædvan-
lig har en tydelig Spritsmag. Af de bedste
Kvaliteter kan nævnes: Bom Retiro,
Zimbro, Ronca o, Roriz, Boa Vista,
Eiravelha Tau, Vezuvio, Val Donna
Maria, Noval o. a. I Dourodistriktet pro-
duceres aarlig c. 100 000 Pipes Portvin og lige
saa meget af den s. k. C o n s u m o, en helt
udgæret Vin, der nærmest finder Afsætning i
Landet selv.
Bordvinene er udgærede Vine, der væsent-
ligst produceres i Distrikterne Minho, Beira
og Baizade og i den store, sydlige Del af Lan-
det. Disse Vine, af hvilke flere er af fortrin-
lig Kvalitet, benyttes dels til Konsum, dels til
Destillation af Vinsprit. Af de bedste kan
nævnes Bucellas og Carcavellos, der
minder om Chablis, den moselagtige V i n h o
verde fra Provinsen Entre Minho e Douro,
de lettere Vine fra Algarve og Alemtejo o. fl.
En ikke ringe Del af, hvad der gaar i den
skandinaviske Handel under Navnet Portvin
er span sk e Vine, særlig Tarragona og
Alicante. Der fremstilles ogsaa en Del
Kunstvin og Blandinger af Portvin og Rosin-
vin. Den i Norge kendte Laddevin, der
navnlig tidligere spillede en stor Rolle og solg-
tes under Navn af Portvin, indeholdt oftest
50