Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Pudder 789 Pund Pudder kaldes forskellige kosmetiske Præ- parater, sædvanlig bestaaende af Risstivelse (P o u d r e de r i z), sjældnere af Hvedesti- velse. der cr parfumeret paa forskellig Maade, ofte med Violrodpulver og æteriske Olier og undertiden farvet rødligt med Karmin. Under- tiden indblandes ogsaa Zinkhvidt og Talkum. Puddersukker se Sukker. Puddingsten er et Konglomerat af afrundede nød- til nævestore Stykker af graagul, brun eller sort Flint, der ligger særdeles fast kit- tede sammen af et flint- eller kornstenlignende Cement, der er af graa eller gul Farve, og som ikke sjældent er iblandet med Kvarts- korn. Laget tilhører den nederste Del af Ter- tiærformationen og findes især i Herfordshire og Hampshire i Sydengland. Den benyttes til Brolægning, men kan slibes og forarbejdes ofte til Vaser, Monumenter o. 1. Pudrette se Poudrette. Pudseolie se Benzin. Pudsepomade, P u d s e k r e m e, til Polering af Messing- og Kobbergenstande bestaar i Hovedsagen af Oliesyre, Benzin og Petroleum, ofte Vaselin, Trippelse e. 1. og engelsk Rødt, undertiden Tinaske. Pulawarasmør se Bassiasmø r. Puligny se Bourgognevine. Pulmonaria Arborea se Lun g emo s. — P. officinalis se Lungeurt. Pulpa er den latinske Betegnelse for Mos, fremstillet af knuste, saftholdige Frugter. — P. Prunorum — Blommemos. — P. Tama- rindorum = Tamarindemos. Pulque kaldes forskellige alkoholiske Drik- ke, saaledes den, der fremstilles af den suk- kerholdige Agavesaft, se Agave, oa underti- den den af Majs i Nordamerika fremstillede Brændevin (Pulque de Mahio). Pulsatilla er en Planteslægt af Ranunkelfa- milien, af hvilken Arterne P. vulgaris, op- ret K o b j æ 1 d e, og P. p r a t en s i s, nik- kende Kobjælde, der begge er vildtvoks- ende i Nordeuropa, leverer en i Medicinen an- vendt Droge, Herba Pulsatillæ (Wind- tlumenkraut; Wind flowers; F\euille d'A n é m o n e P u I s a t i 11 e). Den bestaar af de. lys- eller mørkviolette, sjældnere næsten hvide Blomster og tredobbelt fjersnitdelte Blade, der indsamles i Blomstringstiden, Maj —Juni, og indeholder Anemonin. I Homøopa- tien bruges Pulsatillapræparater mod Blegsot og Hjærtesygdomme. Pulsatillakamfer se Anemonin. Pultiformsalve er en særlig til merkurioxyd- holdige Salver anvendt Salveform, der frem- stilles ved, at man udfælder Medikamentet af en vandig Opløsning og blander det i fugtig Tilstand med Salvegrundlaget, oftest Lanolin eller hvid Vaseline. Pulu se B a r o m e t z. Pulver (Pulver; Powder; Poudre; P u 1 v i s), kaldes Stoffer, der er bragte i større eller mindre Grad af støvformet Til- stand, idet man i Almindelighed skelner mel- æm fine (alkoholiserede), almindelige og grove Hulvere. De fleste Stoffer maa, forinden Pul- veriseringen kan foretages med dem, udtørres enten ved Anvendelse af en passende Varme eller, hvis de indeholder æteriske Olier eller andre flygtige Forbindelser, over et vandsu- sende Stof, navnlig brændt Kalk, Kalcium- Klorid eller Svovlsyre. Pulveriseringen sker ved Stødning eller Rivning i Mortere af Jærn, Messing eller, især for mange Kemikaliers Vedkommende, af Sten eller ogsaa ved, at man lader Stoffet passere gennem et System af Valser. Ogsaa Lævigering og Raspning be- nyttes til Pulverfrcmstilling. Efterhaanden som Findelingen skrider fremad, frasigtes det dannede Pulver gennem en Sigte, og som Ho- vedregel gælder ved Pulveriseringen, at denne fortsættes, indtil alt det i Arbejde tagne Ma- teriale er findelt. De fleste Vegetabilier er nem- lig byggede op af forskellige Vævsystemer, af hvilke nogle lettere men andre vanskeligere lader sig bringe i Pulverform, og kun en fuldt tilendebragt Findeling giver et Pulver, der svarer til den anvendte hele Droge. I Fabrik- kerne sker Stødningen og Sigtningen ved -Hjælp af Damp, Elektricitet eller anden me- kanisk Kraft. Sigternes Traade er af Silke, Messing, Jærn eller Hestehaar, og deres Fin- hedsgrad betegnes ved, det Antal Traade, der findes paa 1 cm Fint Pulver, Pulvis s u b t i 1 i s, sigtes gennem en Sigte »Nr. 50«, d. v. s. med 50 Traade pr. cm, almindeligt Pulver (i Farmakopéerne oftest kun be- nævnet »Pul vi s«) gennem Nr. 30, og groft Pulver, Pul vis crassus, gennem Nr. 10. Anvendelsen af Hestehaar til Sigterne gi- ver undertiden Anledning, til mindre Ensartet- hed hos Pulveret paa Grund af, at Haarene hyppig afviger indbyrdes i Tykkelse, hvorved Maskerne bliver af forskellig Størrelse; Mes- sing- og Jærntraade maa helst være fortin- nede. Pulvis er den latinske Betegnelse for Pul- ver. P. albificans = Knappulver. — P. antinionalis — Jakobspulver. — P. aéro- phans = Bruspulver. — P. dentifricius = Tandpulver. — P. digestivus = D i g e- s t i v p u 1 v e r, Navn paa flere forskellige Pul- verblandinger indeholdende surt Kaliumtar- trat, Rabarber o. a. Stoffer, der benyttes som fordøjelsesbefordrende Midler. — P. Doweri =■= D o v e r s Pulver. — P. eccoproticus — a f f ø r e n d e Pulver. — P. effervescens = B r u s e p u 1 v e r. — P. ensausticus = Blæk- pulver. — P. equorum = Kroppulver. — P. glycyrrhizæ compositus = Lak r is- pul v e r, grønt. — P. magnesiæ composi- tus eller eum Rheo = Børnepulver. — P. refrigerans — kølende Pulver. — P. Stramonii compositus = Astmapulver. Puncheon er et engelsk Hulmaal, der navn- lig benyttes som Maal for Vin og da er = 2la Pipe = lVs Hogshead = 84 Gallons = 3,8166 hl. For 01 er 1 Puncheon = 3,2714 hl. Pund, den ældre danske Vægtenhed = 0,5 kg. Det inddeles i 100 Kvint å 10 O r t. I England er Pund (P o u n d, forkortet Ib.) Vægtenheden, men man maa her skelne mel- lem Handelsvægten og Troyvægten. Pound avoir du poids (Ib. a v dp.) er den almindelige Handelsvægt og er = 453,59 265 g. Pundet inddeles i 16 Ounces å 16 Drams. Fler- fold af Pundet er 1 Hundredweight (Cwt.) = 4 Quarters å 2 Stones å 14 Pounds. 1 Hundredweight er saaledes = 112 Pounds = 50,8024 kg; 20 Hundredweights udgør 1 t, som saaledes bliver = 2240 Pounds = 1016,048 kg. —- Troypundet, der benyttes i England som Vægt for Guld, Sølv, Platin, Mønter, Juveler og som Medicinalvægt, er — 12 Ounces å‘20 Pennyweights (dwt.) å 24 Grains = 373,24 195 g. Det engelske Pund er ogsaa Vægtenheden i