Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Punica Granatum 790 Pyrargyrit Nordamerika, men her er 1 Cwt. erstattet af 1 Cental, som er = 100 Ibs. = 45,36 kg, ligesom 1 t der sædvanlig regnes = 2000 Ibs. — 907,2 kg. Denne t betegnes sædvanlig Short Ton i Modsætning til den engelske t, som kaldes Long Ton. Det gamle Amsterdammerpund, der endnu benyttes ved Kvalitetsbestemmelsen af Korn, er = 494,1 g. Foruden som Vægt benyttes Pund i Eng- land ogsaa som Møntenhed, sædvanlig kaldet 1 Pound Sterling (£), der inddeles i 20 Shillings (S) å 12 Pence (d). 1 Pound Sterling repræsenteres af en Guldmønt, S o- v e r e i g ns som vejer 7,98806 g og er præget af det s. k. Standardguld, som har en Finhed af 9162/s Tusindedele, saaledes at den inde- holder 1,32239 g rent Guld. 1 Sovereign faar herefter en Værdi af 18 Kr. 15,9527 Øre. Der udpræges i Guld 5, 2, 1 og % Sovereigns, me- dens der af Sølvmønter præges Crowns å 5 Shillings, Half cr o wns å 2,5 Shillings, Shillings, halve Shillings (Sixpence), tredjedels Shillings (Fourpence), fjerdedels Shillings (Threepence) samt Twopence og Pennystykker. Af Bronze præges 1, % og Penny. Punica Granatum se Granatbark. Punicin se P e 11 e t i e r i n. Punsch. Punch, kaldes en Mængde søde, stærkt alkoholrige Drikke, af hvilke den sven- ske Punsch, tidligere sædvanlig i Danmark kaldet svensk Banco, spiller den største Rolle. Den fremstilles af Arrak, Alkohol og Sukker, undertiden med Tilsætning af en ringe Mæng- de Rhinskvin og Kognak og indeholder sædx vanlig c. 28—30 % Sukker og c. 25 Vol. % Alkohol. Purée, Purrée, Indiskgult (der iøv- rigt ogsaa bruges i anden Betydning, s. d.), er et gult Farvestof, som kommer til Europa fra Ostindien og Kina. Det danner sædvanlig bløde Stykker, der udvendig er mørkebrune, indvendig mørkt orangegule, og som har en ejendommelig, om Bævergejl mindende Lugt. Det siges at udskille sig af Urinen af Bøfler og Kameler, efter at disse har været fodrede med M.angroveblade, og bestaar hovedsagelig af Magniumsaltet af en organisk Syre, Euxan- t h i n s y r e. Det benyttes nu til Dags hoved- sagelig som en meget fin Malerfarve og frem- stilles ogsaa ad syntetisk Vej. Purgatol se Læder. Purgen se F e n o 1 f t a 1 e i n. Purgernødolie se Curcasolie. Puriritræ se M o 1 a v e t r æ. Purløg se Løg. Purpur var oprindelig Betegnelsen for et pragtfuldt, rødviolet Farvestof, der i Oldtiden fremstilledes af forskellige Havsnegle, der af en særlig Kirtel udsondrer en gullig Slim, som, naar den udsættes for Sollyset, først bliver grøn, derpaa blaa og tilsidst purpurfarvet. Det farvegivende Stof kan udtrækkes af de søn- derrevne Snegle ved Hjælp af Alkohol eller Æter4 og naar den guldgule Opløsning derpaa udsættes for Lyset, udskiller Farvestoffet sig som et kornet, krystallinsk Pulver, der er uod- løseligt i Vand, Alkohol og Æter men opløses i kogende Anilin. Dette Stof, der kaldes Pu- nicin, er kun til -Stede i yderst ringe Mæng- der, idet man af 500 Snegle sædvanlig kun faar 0,01 g. Sneglene benyttedes paa den Maade, at de knustes og udrørtes med Salt, og man dyppede da Ulden, der skulde farves, ned i den kogende Blanding. Naar den derefter ud- sattes for Lyset, udskilte Puncinet sig i Ta- verne og sad saaledes godt fast. Nu til Dags bruges Betegnelsen Purpur om en Del Farve- stoffer med rødviolette Nuancer. Purpurin er et Anthracenfarvestof, der gaar i Handelen som orangerøde Krystalnaale, der er nogenlunde let opløselige i kogende Vand, Alkohol og Æter. Paa Grund af, at det kun er lidet lysægte, finder det ikke synderlig An- vendelse undtagen i Bomuldstrykkerier, hvor det anvendes som Kromlak, og til nogle i Ma- leriet anvendte, lidet holdbare Farvelakker. Smign. K r a p. Purpurtræ se Am a r a n 11 r æ. Purrée se Purée. Putamen er den latinske Betegnelse for Dro- ger, der bestaar af Frugt- og Frøskaller. Puzzoian er Navnet paa nogle meget løst sammenhængende Aflejringer af finere og gro- vere vulkansk Sand, der benyttes som hy- draulisk Mørtel. Den er af forskellig Farve: rød, brun, gullig, graa eller sortagtig. Den forekommer flere Steder, men har sin største Udbredelse i Italien, især i Omegnen af Rom og Neapel, og har sit Navn fra Byen Puzzuoli ved Neapel. Om Anvendelsen se Cement. Pyengadutræ er et Ved, der faas fra Bag- indien, og som paa de forskellige Steder ogsaa kaldes Pin gad o, Jambe a, Yerul, og -Søffltiskal være det samme, der ogsaa fore- kommøF paa Filippinerne, under Navn af Acle. Stamtræets' bdta|ifske Plads er endnu ikke med Sikkerhed^rø^tslaaet. Vedet er rødbrunt, ^haardt, tungt, stærkt, sejt og ofte masret. Det indeholder et olieagtigt, klæbrigt Stof, der vedbliver at sive ud paa et frisk skaaret Snit, indtil Træet er grundig gennemtørret. Paa Grund af sin Modstandsdygtighed baade i Luft og Vand benyttes det meget som Byg- ningstømmer til Skibsbygning og til Husbyg- ningsarbejder. Pyllnavand, et Bittervand fra Briix i Bøh- men, hvorfra det forsendes, indeholder som Hovedbestanddel Natrium- og Magniumsulfat og virker afførende. Kunstigt kulsyreholdigt Pyllnavand fremstilles paa Mineralvandsfa- brikkerne. Pyoktanin, Gult — Auramin — blaat se M e t y 1 v i o 1 e t. Pyramidon, Dimetylamidoantipy- r i n, er et gullighvidt, krystallinsk Pulver, op- løseligt i 10 Dele Vand, der benyttes som fe- berstillende Middel. Det er næsten uden Smag og smelter ved 108°. Den vandige Opløsning farves forbigaaende blaaviolet ved Tilsætning af fortyndet Svovlsyre og rygende Salpeter- syre. Pyraminorange er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et orangebrunt Pulver, der er tungt opløseligt i koldt Vand, lettere i varmt med orangegul Farve, og som bruges til Farv- ning af Bomuld, Silke, Uld, Halvsilke og Halv- uld. Pyrargyrit. Antimonsølvblende, Mørk Rødgylden er en Sølvmalm bestaaende af Sølv, Antimon og Svovl med 60 % Sølv. Den krystalliserer heksagonalt, har Vægtfyl- den 5,8 og Haardheden 2,5. Den er noget sprød, har karmoisinrød til sortagtig blygraa Farve og karmoisinrødt Pulver (Streg). Glansen er Metal- eller Diamantglans. Den er en af de almindeligste Sølvmalme og forekommer i