Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Pyretica 791 Pæonblomster Harzen, Erzgebirge, i flere ungarske Gruber, ved Kongsberg i Norge, i Mexiko, Chile og Peru. I Sverige forekommer den ikke. Pyretica er den latinske Betegnelse for fe- berstillende Midler. Pyretrin se Bertramrod. Pyridin er en basisk Forbindelse, der faas af Brunkulstjære (se Tjære), og som ogsaa kan fremstilles ved tør Destillation af kvæl- stofholdige og fedtholdige dyriske Affaldsstof- fer, især af Knogler og Klove, og som j ren Tilstand danner en fraveløs, let bevægelig og flygtig Vædske af en skarp og gennemtræn- gende Lugt og brændende Smag; Vægtfylden er 0,980—0,985 og Kogepunktet ligger ved 116—118°. Det opløses let i Vand, Alkohol, Æter og fede Olier, og disse Opløsninger farver Lakmospapiret blaat, hvorimod Fe- nolftalein ikke giver rød Farve med dem; i. Opløsninger af de fleste Metalsalte fremkalder Pyridin Bundfald, dog ikke med. Magniumsal- tene og Blysukker; af Luften tiltrækker det let Fugtighed, hvorved Vægtfylden bliver la- vere. Det anvendes i stor Mængde til Dena- turering af Alkohol (s. d.), samt i Medicinen ved Hjærtesygdomme og astmatiske Lidelser, ofte som Indaandingsmiddel, og skal til denne Brug opfylde følgende Fordringer: det skal have ovennævnte Vægtfylde og Kogepunkt; ikke blive mørktfarvet i Luften, hvilket kan ske, dersom det indeholdt Furfurol og andre organiske Forbindelser; 5 cm3 af en Opløsning (1+9) maa ved Tilsætning af 2 Draaber af en promilleholdig Opløsning af Kaliumpermanga- nat holde sig rød i mindst 1 Time. Pyrit se S v o v 1 k i s. Pyrontevand, fra Emmerdalen i Fyrsten- dømmet Waldeck er et jærnholdigt Mineral- vand, der ogsaa indeholder rigelig Magnium- og Alkalisalte. Det anvendes mod Blodman- gel, Gigt- og Nervesygdomme. Pyrotore Legeringer se Cerium. Pyrofyllit er et Mineral, der bestaar af bløde, bøjelige, perlemorglinsende Blade. Ud- sættes det for Varme, deler det sig i tyndere Blade og har heraf faaet Navn. Pyrofyllit forekommer i Ural, Vestanå i Sverige o. fl. St En Del af den kinesiske Billedsten eller Agal- matolit (s. d.) er tæt Pyrofyllit. Pyrofysalit er en Afart af Topas (s. d.), der bestaar af matte, urent farvede, feldspat- lignende Krystaller. Den forekommer i Sve- rige ved Finnbo og Broddbo (nær ved Falun) og ved Fossum o. fl. St. i Norge. Pyrogallol. Py r o g a 11 usy r e, Pyrogal- lol um, Acidum pyrogallicum, er en aromatisk Alkohol, der dannes ved Ophedning af Gallussyre (s. d.), helst sammen med Vand til en Temperatur af 210°. Det faas paa denne Maade i en mørktfarvet, uren Tilstand og kan renses enten ved Krystallisation eller ved Su- blimation. Det danner i renset Tilstand hvide, glinsende Krystalblade eller Naale med en bit- ter Smag, der smelter ved 115°, og som ved forsigtig Opvarmning fordamper uden at søn- derdeles. Pyrogallol er opløseligt i 1,7 Dele Vand eller Æter og i 1 D. Alkohol. Den van- dige Opløsning reagerer neutralt, men naar den udsættes for Luften, farves den efter- haanden brun og reagerer derpaa surt. Py- rogallol er et kraftigt Reduktionsmiddel og udfælder saledes bl. a. Guld, Sølv og Kvik- sølv af deres Forbindelser, og det benyttes af denne Grund i Fotografien samt som Haar-1 farvemiddel enten alene eller, efter at Haaret i Forvejen er vædet med en Opløsning af sal- petersurt Sølv. I Medicinen har det været benyttet mod Hudsygdomme og indvendige Blødninger, og i Kemien og Bakteriologien benyttes det paa Grund af den Begærlighed, hvormed det absorberer Ilt (Surstof). Det er giftigt og maa ved Opbevaring omhyggeligt beskyttes for Lyset. Pyrokatekin, fremstilles ved tør Destillation af garvestofholdige Stoffer, f. Eks. Kino og Kateku og ved Indvirkning af Alkali under høj Temperatur paa flere Harpiksarter; det danner hvide Krystaller af svag aromatisk Lugt, der smelter ved 104°, koger ved 240—- 245° og er let opløselige i Vand, Alkohol og Æter og ligeledes i Kalilud og Ammoniak- vand, hvilke sidste Opløsninger bliver mørke, tilsidst næsten sorte, naar de udsættes for Luftens Indvirkning. Den vandige Opløsning giver et hvidt Bundfald ved Tilsætning af Bly- sukker. Det benyttes til Fremstilling af flere kemiske Præparater og udmærker sig navn- lig ved at virke stærkt reducerende overfor Salte af de ædle Metaller og alkaliske Kobber- saltopløsninger. I kemisk Henseende er Pyro- katekin isomert med Resorcin og Hydrokinon. Pyrokior er et Mineral, der navnlig inde- holder Niobater og Titanater af Thorium og Cerium, og som findes paa Mineralgange i Langesundsfjorden o. fl. St. i Norge. Pyroleum og Oleum empyreumati- c ti m er latinske Betegnelser for en blan- ket (empyreumatisk) Olie. — P. ani- mate — Hjortetakolie. — P. Betulæ = Birketjære. — P. Chartæ = Papir- oli e. — P. Ceræ = Voksolie. — P. Fagi = Bøgetjære. — P. Juniper! = Ene- bæ r t j æ r e. — P. Lithanthracis = Sten- kulstjære. — P. Papyri = P a p i r o 1 i e. — P. Pini = Fyrretjære. — P. Rusci — Birketjære — P. Succini = R a v o 1 i e. Pyrolusit se Brunsten. Pyrop er en mørkt blodrød Varietet af Granat (s. d.). Den findes hovedsagelig i Egnene Syd for Teplitz og Aussig i Bøhmen, hvorfor den ogsaa kaldes »bøhmisk G r a- n a t«. Den forekommer her oftest som runde eller kantede Korn i løse Grusaflejringer. For- uden som Smykkesten benyttes den som Slibemateriale: den besidder den betydelige Haardhed 7,5. Pyrosin se Erythrosin. Pyrosvovlsyre se Svovlsyre. Pyrothonid se P a p i r o 1 i e. Pyrotinorange, Croceino range, Bril- lantorange, Ponceau4 G B, er et Azo- farvestof. der gaar i Handelen som et rødt Pulver, der er opløseligt i Vand med orange- gul Farve og benyttes til Farvning af Uld. Pyroxen er en Fællesbetegnelse for en Del Mineraler, hvoraf flere finder praktisk- Anven- delse eller forekommer som Bestanddel af Stenarter, der anvendes til Bygningsbrug o. 1. Til Pyroxengruopen hører saaledes f. Eks. Diallag, Diopsid, Augit o. fl. Pyroxylin (se Nitrocellulose. Pæonblomster, Gigtr oseblomster (P?a- onienbliithen el. Pfingstrosenblu- then; Peonyflowers; Fleurs de pi- vot n e; Flor es Pæonia) er de efter Tør- ringen brunrøde Kronblade af den i Haverne dyrkede Bonderose, Pæonia offici- nalis, af Ranunkelfamilien, der undertiden