Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Quercus
794
Rabarberrod
Sortfarvning af Bomuld og Silke. Ved Be-
handling med Syre spaltes det i en Sukker-
art og Quercetin, der tillige optræder
som Spaltningsprodukt af nogle andre Qlyko-
sider, og som er meget udbredt i. Planteriget.
Det er et citrongult, krystallinsk Pulver, der
ør tungt opløseligt i Vand og Alkohol, men let
opløseligt i vandholdige Alkalier.
Foruden selve Barken gaar i Handelen og-
saa Quer citronekstrakt, enten som en
brunligsort, sirupstyk Vædske eller som en
brunligsort, sej eller skør, glinsende Masse,
samt de grønliggule, pulverformede Præpara-
ter Flavin og Quercetin. Flavin frem-
stilles ved Udkogning af Barken med Vand og
Alkalier, Udfældning med en Blanding af Salt-
syre og Svovlsyre, Frafiltrering og Tørring af
Bundfaldet. Quercetin fremstilles omvendt ved
Udkogning med Syreblandingen, Fældnin^inretl
Alkalier, Frafiltrering og Tørring.
( * (
Quercus se Egetræ.
Quillaja se Kvillajabark.
Quilletin er den engelske Benævnelse for
Piket, se Dobbeltvævede Stoffer.
Quimab, Quinol, se Hamp, indisk.
Quinon se Hvdrokinon.
Quinsach se Bordeauxvine.
Quintal er Enheden i det gamle spanske
Vægtsystem, der endnu undertiden benyttes i
Handelen, navnlig i Mellem- og Sydamerika.
1 Quintal er = 4 Arrobas = 100 L i b r a s
= 46 kg. I det gamle portugisiske Vægtsy-
stem, som endnu undertiden benyttes i Bra-
silien, var 1 Quintal = 4 Arrobas = 128 Li-
bras = 58,75 kg. Paa Malta benyttes foruden
det engelske Vægtsystem tillige et for Malta
særegent, idet man der har 1 Quintal = 100
R o (J O 1 i = 79,375 kg..
Ouioiliri i n k o n i d i n.
' *Jf
Raadyrskind se Hjorteskind.
Raajærn se J æ r n.
Raalak se Betegnelsen for det urensede, ja-
panske Lak, se lakerede Varer.
Raaolie se Petroleum.
Rabarberrod (Rabarber; Rhubarb;
Rhubarbe; Rhizoma eller Radix
R h e i eller Rhabarbari) er en af de vig-
tigste medicinske Droger og stammer sand-
synligvis fra flere Arter af Slægten Rheum,
hørende til Skedeknæfamilien (Polygona-
c e æ). der vokser paa Højsletterne og Bjer-
gene i det nordvestlige Kina og de tilgræn-
sende Dele af Mongoliet og Tibet, et lidet
gennemforsket, men saa vidtstrakt Omraade,
at Undersøgelserne over Stamplanternes An-
tal og Karakter ikke har naaet et endeligt
Resultat. Ved de i de europæiske botaniske
Haver gjorte Dyrkningsforsøg med indførte
kinesiske Rabarberplanter har Udfaldet hidtil
været lidet tilfredsstillende, hvorved dog maa
bemærkes, at ogsaa i Hjemlandet staar den
ved Dyrkning vundne Droge i Kvalitet tilbage
for den vilde; Planten trives bedst paa fed
cg kraftig Jordbund, beliggende 2500—3200
m over Havet. Som Stamplanter anføres:
Rheum officinale, hvis ydre Habitus i
meget minder om de i vore Haver almindelig
dyrkede Rabarberplanter, R. undulatum
og dennes Varieteter, men som dog bliver
betydelig større (indtil 2,75 m høj); dens
Blade, der kan blive indtil 1,25 m store, er
haandlappede, men Indskæringerne er lidet
fremtrædende; de hvidlige Blomster sidder i
tilspidset cylindriske, nikkende Blomster-
stande; denne Plante har ved Dyrkningsfor-
søg i Europa givet en Droge, der i anatomisk
Bygning ligner den ægte Rabarberrod paa
mange Punkter. Rheum palmatum, med
hvis Frø der allerede i 1758 har været gjort
Dyrkningsforsøg i Rusland, har ligeledes
haandlappede Blade med noget hiærteformet
Basis: Blomsterne sidder i opret tiltrykte
Stande; ogsaa denne Varietet, tanguti-
cum samt Arterne R. Franzenbachii
(Var. £ -mo ngo 1 icum) og R. hybridum
(Var. C o 1 i n i a n a) menes at levere Rabar-
berrod.
Drogen bestaar af de cylindriske, kugle-
eller knoldformede eller i forskellig Grad flade
Stykker af Plantens fodlange og næsten lige
saa tykke eller tykkere Rodstok (R h i z o m)
med paasiddende, tyndere Sideakser; den gra-
ves op om Efteraaret, renses ved Afvaskning,
skrælles og skæres i indtil 10 cm lange og 8
cm brede Stykker, der tørres enten i Luften
eller i Ovne, idet de i første Tilfælde ofte gen-
nembores og ophænges paa Snore. Inden For-
sendelsen sorteres de efter Formen i flad
og rund Rabarberrod. I Europa forbedres
de bedre Sorters Udseende ofte ved en mere
eller mindre gennemført Afskrælning, »Mun-
dering«, idet de efte.rskrælles og oppudses
med Fil og Sandpapir, hvorved Overfladen
bliver ensartet gul eller brunliggul; samtidig
afskæres de mørke, raadnede Partier, der
navnlig optræder i og. omkring Borehullerne
paa den lufttørrede Droge. Brudfladen, der
fremkommer ved Overhugning med en Økse
eller svær Kniv, idet Konsistensen, navnlig hos
de bedre Sorter, er temmelig haard. viser en
hvid eller hvidgul Grund, der er marmoreret
af talrige rødbrune Marvstraaler, som i det
indre Parti krydser hverandre paa højst uregel-
mæssig Maade. og længere udadtil danner tal-
rige, for den kinesiske Droge meget karak-
teristiske, hvirvelformede Stjerner, de saa-
kaldte »Masurdannelser«, der i Gennemsnit er
indtil 1 cm store, og som danner særlige Væv-
systemer, idet en Kambiumring, der kan ses
som en mørk Linje omkring Stjernens Midt-
parti, udadtil afsætter Ved og indadtil Bast.
Kun i Drogens alleryderste Parti, lige under
Overfladen, løber Marvstraalerne regelmæssig,
radiært. Masurdannelserne er ikke altid lette
at se med det blotte Øje, men mangler aldrig i
den ægte, »ædle«, Rabarber. Lugten er ejen-
dommelig, svagt aromatisk, Smagen mild, lidt
sammensnærpende og undertiden lidt bitter
og sødlig.
Før Europæerne lærte Søvejen til Indien at
kende, indførtes al den i Europa brugte.Rabar-
berrod ved Karavanetransport fra Midtasien
til Havnepladserne ved det sorte Hav, og ef-
terhaanden som Handelssamkvemmet mellem
Russerne og Kineserne blev mere udviklet,