Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Quercus 794 Rabarberrod Sortfarvning af Bomuld og Silke. Ved Be- handling med Syre spaltes det i en Sukker- art og Quercetin, der tillige optræder som Spaltningsprodukt af nogle andre Qlyko- sider, og som er meget udbredt i. Planteriget. Det er et citrongult, krystallinsk Pulver, der ør tungt opløseligt i Vand og Alkohol, men let opløseligt i vandholdige Alkalier. Foruden selve Barken gaar i Handelen og- saa Quer citronekstrakt, enten som en brunligsort, sirupstyk Vædske eller som en brunligsort, sej eller skør, glinsende Masse, samt de grønliggule, pulverformede Præpara- ter Flavin og Quercetin. Flavin frem- stilles ved Udkogning af Barken med Vand og Alkalier, Udfældning med en Blanding af Salt- syre og Svovlsyre, Frafiltrering og Tørring af Bundfaldet. Quercetin fremstilles omvendt ved Udkogning med Syreblandingen, Fældnin^inretl Alkalier, Frafiltrering og Tørring. ( * ( Quercus se Egetræ. Quillaja se Kvillajabark. Quilletin er den engelske Benævnelse for Piket, se Dobbeltvævede Stoffer. Quimab, Quinol, se Hamp, indisk. Quinon se Hvdrokinon. Quinsach se Bordeauxvine. Quintal er Enheden i det gamle spanske Vægtsystem, der endnu undertiden benyttes i Handelen, navnlig i Mellem- og Sydamerika. 1 Quintal er = 4 Arrobas = 100 L i b r a s = 46 kg. I det gamle portugisiske Vægtsy- stem, som endnu undertiden benyttes i Bra- silien, var 1 Quintal = 4 Arrobas = 128 Li- bras = 58,75 kg. Paa Malta benyttes foruden det engelske Vægtsystem tillige et for Malta særegent, idet man der har 1 Quintal = 100 R o (J O 1 i = 79,375 kg.. Ouioiliri i n k o n i d i n. ' *Jf Raadyrskind se Hjorteskind. Raajærn se J æ r n. Raalak se Betegnelsen for det urensede, ja- panske Lak, se lakerede Varer. Raaolie se Petroleum. Rabarberrod (Rabarber; Rhubarb; Rhubarbe; Rhizoma eller Radix R h e i eller Rhabarbari) er en af de vig- tigste medicinske Droger og stammer sand- synligvis fra flere Arter af Slægten Rheum, hørende til Skedeknæfamilien (Polygona- c e æ). der vokser paa Højsletterne og Bjer- gene i det nordvestlige Kina og de tilgræn- sende Dele af Mongoliet og Tibet, et lidet gennemforsket, men saa vidtstrakt Omraade, at Undersøgelserne over Stamplanternes An- tal og Karakter ikke har naaet et endeligt Resultat. Ved de i de europæiske botaniske Haver gjorte Dyrkningsforsøg med indførte kinesiske Rabarberplanter har Udfaldet hidtil været lidet tilfredsstillende, hvorved dog maa bemærkes, at ogsaa i Hjemlandet staar den ved Dyrkning vundne Droge i Kvalitet tilbage for den vilde; Planten trives bedst paa fed cg kraftig Jordbund, beliggende 2500—3200 m over Havet. Som Stamplanter anføres: Rheum officinale, hvis ydre Habitus i meget minder om de i vore Haver almindelig dyrkede Rabarberplanter, R. undulatum og dennes Varieteter, men som dog bliver betydelig større (indtil 2,75 m høj); dens Blade, der kan blive indtil 1,25 m store, er haandlappede, men Indskæringerne er lidet fremtrædende; de hvidlige Blomster sidder i tilspidset cylindriske, nikkende Blomster- stande; denne Plante har ved Dyrkningsfor- søg i Europa givet en Droge, der i anatomisk Bygning ligner den ægte Rabarberrod paa mange Punkter. Rheum palmatum, med hvis Frø der allerede i 1758 har været gjort Dyrkningsforsøg i Rusland, har ligeledes haandlappede Blade med noget hiærteformet Basis: Blomsterne sidder i opret tiltrykte Stande; ogsaa denne Varietet, tanguti- cum samt Arterne R. Franzenbachii (Var. £ -mo ngo 1 icum) og R. hybridum (Var. C o 1 i n i a n a) menes at levere Rabar- berrod. Drogen bestaar af de cylindriske, kugle- eller knoldformede eller i forskellig Grad flade Stykker af Plantens fodlange og næsten lige saa tykke eller tykkere Rodstok (R h i z o m) med paasiddende, tyndere Sideakser; den gra- ves op om Efteraaret, renses ved Afvaskning, skrælles og skæres i indtil 10 cm lange og 8 cm brede Stykker, der tørres enten i Luften eller i Ovne, idet de i første Tilfælde ofte gen- nembores og ophænges paa Snore. Inden For- sendelsen sorteres de efter Formen i flad og rund Rabarberrod. I Europa forbedres de bedre Sorters Udseende ofte ved en mere eller mindre gennemført Afskrælning, »Mun- dering«, idet de efte.rskrælles og oppudses med Fil og Sandpapir, hvorved Overfladen bliver ensartet gul eller brunliggul; samtidig afskæres de mørke, raadnede Partier, der navnlig optræder i og. omkring Borehullerne paa den lufttørrede Droge. Brudfladen, der fremkommer ved Overhugning med en Økse eller svær Kniv, idet Konsistensen, navnlig hos de bedre Sorter, er temmelig haard. viser en hvid eller hvidgul Grund, der er marmoreret af talrige rødbrune Marvstraaler, som i det indre Parti krydser hverandre paa højst uregel- mæssig Maade. og længere udadtil danner tal- rige, for den kinesiske Droge meget karak- teristiske, hvirvelformede Stjerner, de saa- kaldte »Masurdannelser«, der i Gennemsnit er indtil 1 cm store, og som danner særlige Væv- systemer, idet en Kambiumring, der kan ses som en mørk Linje omkring Stjernens Midt- parti, udadtil afsætter Ved og indadtil Bast. Kun i Drogens alleryderste Parti, lige under Overfladen, løber Marvstraalerne regelmæssig, radiært. Masurdannelserne er ikke altid lette at se med det blotte Øje, men mangler aldrig i den ægte, »ædle«, Rabarber. Lugten er ejen- dommelig, svagt aromatisk, Smagen mild, lidt sammensnærpende og undertiden lidt bitter og sødlig. Før Europæerne lærte Søvejen til Indien at kende, indførtes al den i Europa brugte.Rabar- berrod ved Karavanetransport fra Midtasien til Havnepladserne ved det sorte Hav, og ef- terhaanden som Handelssamkvemmet mellem Russerne og Kineserne blev mere udviklet,