Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Azokarmin 71 Baandjærn og Uld, og som er ret modstandsdygtige mod Syrer. Azokarmin er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som en rødglinsende Dej, der er tungt opløselig i Vand med en blaaligrød Farve og anvendes til Farvning af Uld. Azokochenille er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et rødt, i Vand opløseligt Pulver, og benyttes til Rødfarvning af Uld. Azokorint er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et sortbrunt Pulver, der er op- løseligt i Vand med brunrød Farve, og som uden foregaaende Bejdsning farver Bomuld brunviolet. Azolitmin kaldes et omhyggeligt renset Lak- musfarvestof, der finder nogen Anvendelse paa kemiske Laboratorier som Indikator ved Titreringer. Azoorange er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunrødt Pulver, der er tungt opløseligt i koldt Vand, lettere i varmt med en gulligbrun Farve, og som bruges til at farve Bomuld uden forudgaaende Bejdsning ligesom Uld og Silke gulbrun. Azoorange R se Mekonggult G. Azoriske Vine. Af de azoriske Øer er det navnlig St. Michel, som er vindyrkende. Blandt Vinene herfra kan nævnes P i c o, en Slags Malvasier. der ligner Madeira, og som ligesom den saakaldte Vino secco frem- kommer i højst forskellige Kvaliteter. Det meste udføres fra Fay al, der ogsaa selv producerer god Vin. Azorubin er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunrødt Pulver, der op- løser sig i Vand med fuksinrød Farve og bru- ges til Rødfarvning af Uld. Farvestoffet gaar ogsaa i Handelen under en Mængde andre Navne, som Azosyrerubin, Karmoi- si nægterødt C o. fl. Azosort kaldes en stor Gruppe Azofarve- stoffer, der væsentlig benyttes til Sortfarv- ning af Uld. Af Handelsbetegnelser paa her- henhørende Farvestoffer kan nævnes: Azo- sort O, Naftolsort, Naftylamin- sort, Jetsort, Diamantsort, V i k- toriasort, Anthracitsort, Uldsort. Azosyrekarmin er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunt Pulver, der let op- løser sig i Vand med en blaaligrød Farve og anvendes til Farvning af Uld. Azosyresort T L ekstra er et, eller vist ret- tere en Blanding af flere Azofarvestoffer, der gaar i Handelen som et rødbrunt Pulver, der med Vand giver en sortviolet Opløsning, og som bruges til Sortfarvning af Uld. Azosyreviolet 4 R er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et mørkebrunt Pulver, der med Vand giver en rød Opløsning, og som bruges til Violetfarvning af Uld. Azoxystilbenfarver er en Gruppe, væsent- ligt gule Farvestoffer, som staar Azofarve- stofferne nær, og som kan farve ubejdset Bomuld ved Tilstedeværelse af Kogsalt, samt Silke og Uld med mere eller mindre guldgule Nuancer. De fleste gaar i Handelen som brune Pulvere, der opløses i Vand med rødgul Farve. Af herhenhørende Farver kan nævnes: Sol- gult, Kurkumein S, Direktegult G og 2 R, Chikagoorange G og KR, Ar- nikagult, Mikadoorange, -gult og -brunt o. fl. Azotater se Nitrater. Azulin se A n i 1 i n b 1 a a t. Azumbre er et spansk Vinmaal, der deles i 4 cuartillos og er = 2,0166 1. Azur kaldes i Handelen de mørkeste Sorter Smalte og Ultramarin. se Bjergblaat. B, den kemiske Betegnelse for Grundstoffet Bor. Ba, den kemiske Betegnelse for Metallet B a r y u m. Baadebord er de forholdsvis tynde Bræd- der, som indsættes i Siderne og Bunden paa en Baad. De kan kun bruges, naar de stammer fra retvokset og knastfrit Træ, da de ellers Let bliver utætte. Af hertil egnede Træsorter kan nævnes Eg, Lærk, Fyr, enkelte Sorter Ælm, Jarrah, Mahogni og talrige andre over- søiske Træsorter. Baand (Band; Ribbon; Ruban) kaldes et smalt vævet Tøj, hvis Bredde ikke over- stiger c. 25 cm, men som iøvrigt væves af alle Raamaterialer, mønstrede, umønstrede og farvede. Fremgangsmaaden ved Fremstillin- gen af Baand er i det væsentlige den samme som ved almindelig Vævning (s. cL), men paa Grund af Produktets ringe Bredde fremkom- mer der dog adskillige Særegenheder ved de benyttede Vævestole. Saaledes bruges meget almindelig den saakaldte Baandmølle eller Møllestol, paa hvilken der samtidig kan frem- stilles indtil 40 Baand. Alle Vævens forskel- lige Dele bevæges ud fra en og samme Aksel, der ogsaa, saafremt Baandene skal være møn- strede, sætter en Jacquardmekanisme i Gang. Til Indslagning af Islætten bruges en lille Snælskytte for hvert Baand saaledes, at dette faar Eg ved begge Kanter. Efter Vævningen bliver mange Baand appreterede, navnlig bli- ver de ofte moirerede eller gaufrerede (se Appretur). Ganske lette Silkebaand fremstil- les ofte ved ligefrem at skære Strimler ud paa langs af det færdige Tøj, i hvilket der da er udeladt Kædetraade der, hvor Opskærin- gen skal ske, og Tøjet er da i Forvejen gum- meret paa Vrangen, for at Baandene ikke skal løbe op i Kanterne. Mange Baand, f. Eks. Snørebaand, Lidser, fremstilles ikke ved Væv- ning men ved Fletning paa særlige Maskiner. Baand forekommer i mangfoldige Sorter og benævnes dels efter det Stof, hvoraf de er forfærdigede, dels efter deres Farve, Mønster, Bestemmelse o. s. v., saaledes Bomuldsbaand, Floretbaand, Lærredsbaand, Fløjlsbaand, Sil- kebaand, uldne Baand o. s. v. De smallere Baand benævnes som Regel Bændler. løv- rigt henvises til de specielle Artikler. Baandagat se A g a t. Baandjærn (Band-, F1 a c h-, R e i f e i-