Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Baandkniv 72 Bacon sen; Hoop-, Flat-iron; Fer en bar- res plates) kaldes tyndt og smalt, baand- formet udvalset Jærn. Det kommer i Hande- len _i forskellige Numre efter Tykkelsen, der varierer fra 5,5 til 1,25 mm, medens Bredden sædvanlig varierer fra 13 til 200 mm. Baand- jærn anvendes hovedsagelig til Beslag af Pak- kasser og i Vareballer, til Tøndebaand og Hjulringe, og i de sværere Numre som Kon- struktionsdele i Bro-, Tag-, Skibs- og Vogn- bygning. Det fremstilles sædvanlig af smede- ligt Jærn. Naar Materialet er Staal, kaldes Produktet ofte Baandstaal. Baandkniv kaldes et Værktøj, der bruges af Bødkere, Tøffelmagere, Hjulmagere o. fl., og som bestaar af en tyk, overalt lige bred Kniv, der ved begge Ender er forsynet med en Angel, som er bøjet vinkelret paa Knivseggen cg stukket ind i et Træhaandtag. Selve Kni- ven kan enten være plan eller krum. Baandstager er lange, smalle og overalt omtrent lige tykke Grene af et sejt Ved, som kan flækkes og anvendes til Tøndebaand. De bedste faas af forskellige Arter Pil, navnlig Salix vimminalis. acutifolia og alba samt af Hassel, og udføres i Mængde fra Sverige. Der arbejdes iøvrigt paa at faa Dyrkningen af hertil egnede Pilesorter ud- bredt i Danmark. Babbitts Metal se Antifriktionsme- t a 1. Babic se Dalmatinervine. Babiner kaldes russiske, brune Katteskind, som benyttes til Underfor navnlig i Pelse og Huer. Bablah, indiske Galler, er Ledbælgene af forskellige Arter Akacie, der paa Grund af deres Indhold af Garvestof benyttes til Brun-, Qraa- og Sortfarvning og til Garvning af lettere Lædersorter, til sidstnævnte Brug dog næppe i Europa. Man skelner navnlig mellem de to Sorter: 1) Ostindisk Ba- blah (Baboo 1, Babulah, Bambola, B ur bur a) faas af en i Ostindien voksende Varietet af Acacia arabica og indføres navnlig til Europa over Bordeaux og Rouen. Bælgene er 8—15 cm lange og bedækkede med en graa Filt, men kommer sædvanlig i Handelen itubrækkede i de enkelte Led, som hvert indeslutter et mørkebrunt, gulrandet Frø. 2) Ægyptisk Bablah (Ne b-N e b, Q a r r a t) faas af Acacia nilotica og kendes fra den foregaaende Art derved, at Bælgene er uden Filt, i Midten mørke og glin- sende. Undertiden benyttes ogsaa Bælgene af Acacia Adanzonii og af A. f arne- si an a paa samme Maade. De indeholder 11 —18 % Garvestof og benyttes navnlig til Garvning sammen med M-yrobalaner. Babool se Bablah. Babulah se Bablah. Babulgummi kaldes en simplere Slags Gummi arabicum, der faas fra Bengalen af Acacia arabica. Babutcha. Babutch, Pakutch, brode- rede Silke- eller Saffianmorgensko uden Bag- kappe og Hæl (»Pampusser«). Bacallao, B a r c a 11 a o, er en spansk Be- tegnelse for Kabliau og Stokfisk. Baccæ er den latinske Betegnelse for Bær. B. Acaciæ = S laa enbær. — B. Alke- kengi = Jødekirsebær. — B. Juniper! — Enebær. — B. jujubæ — Brystbær. — B. Lauri = Laurbær. — B.' Myrtilli = Bl aa b æ r. — B. Rubi fructicosi = Brom- bær. — B. Rubi idæi — Hindbær. Baciller er en farmaceutisk Betegnelse for tynde Stænger af Gelatine eller Kakaofedt, til hvilke er tilsat forskellige Lægemidler, og som benyttes ved Saarbehandling. Bacon er en engelsk Benævnelse paa let- saltet Flæsk. Det konsumeres i Særdeleshed af den engelske Nation og anvendes særlig som Frokostspise i kogt eller ristet Tilstand. Bacon fremstilles hovedsagelig i Danmark, Sverige, Irland, Holland, Canada og De for- enede Stater. Til Bacon egner sig specielt unge, letfedede Svin, der i levende Tilstand vejer fra 80 til 100 kg. Svinene bør være halvfede med store og kødfulde Skinker, tyk og fast Bug og med et ikke for tykt Lag Spæk, 2,5—4 cm paa Ryggen; de maa være vel opfedede, helst med Mælk og Korn, Kartofler eller Ærter samt Majs i mindre Blanding, idet disse Fo- derstoffer, anvendte i passende Forhold giver fast og velsmagende Kød. Fodring med Fisk, Køkkenaffald og Bærme giver derimod blødt og løst Flæsk af en ubehagelig fedtet og olie- agtig Smag og Lugt. Fremgangsmaaden ved Tilvirkningen og Behandlingen af Bacon er følgende: Efterat Svinene er slagtede, an- bringes de i et Kar med varmt Vand, der holdes ved en Temperatur af 60 °, hvorved Haarene i Løbet af faa Minutter løsnes fra Kroppene. Disse anbringes derefter paa de saakaldte Skrabeborde, hvor den fuldstæn- dige Afskrabning af Haarene ved Håand- eller Maskinkraft finder Sted, og umiddelbart der- efter føres Kroppene ind i Svideovnen, i hvil- ken Huden efter c. 1 Minuts Forløb bliver haard og præpareret. Denne Svidning har til Formaal foruden at give Huden smukkere Farve og Udseende at forebygge Slimdan- nelse, som ved letsaltet Flæsk er tilbøjelig til at afsætte sig under og efter Saltningen. Naar Kroppene kommer ud af Ovnen, overskylles de med Vand for at forhindre, at Huden ved den stærke Varme skal revne, og det sorte Overtræk, der har dannet sig ved Svidningen, afskrabes, hvorefter Kroppene viser sig rene cg hvide. Efterat Indvoldene derefter er ud- tagne, tvedeles Kroppene, idet Rygbenet ud- skæres, og de anbringes da i Svalerummene, hvor de forbliver indtil Dagen efter Slagtnin- gen, for at Resten af den i Kroppene værende dyriske Varme kan trænge ud. Derefter til- skæres Siderne, og efterat disses Temperatur — om Sommeren ved kunstig Køling — er nedbragt til 5—6 °, er Flæsket færdigt til Salt- ning. Tilskæringen af det til England bestemte Flæsk foregaar hovedsagelig efter den saa- kaldte Wiltshir e-cut Metode: Hals og Isseben og Resten af Rygbenet afskæres og Bovbladet udtrækkes, medens Flæskesiden iøvrigt afsendes i hele sin Længde (se Fig. 27). Saltningen foregaar paa forskellig Maade, alt under Hensyn til Langvarigheden af Flæskets Transport til Bestemmelsesstedet. Det i Eu- ropa tilvirkede Bacon, der hovedsagelig er bestemt for det engelske Marked, underkastes en meget mild Saltning, og Fremgangsmaaden er sædvanligvis følgende: En c. 25 %-holdig Saltlage pumpes gennem tynde, med fine Hul- ler besatte Naale ind i de kødfulde Dele af Siden — 16—18 Stik i hver Side —, hvorefter Siderne henlægges i Salterummene, bestrøs med Salt og Salpeter og stables i Lag paa 6