Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bacon 73 Badensiske Vine —10 Sider. Saaledes henligger de 6—7 Dage, hvorefter Saltningen er tilendebragt, og det ikke absorberede Salt afbørstes. Siderne hen- lægges derefter atter i Stabler med Sværsiden opad i 4—6 Dage, for at Saltet kan fordele sig ligeligt i Siderne, og naar Flæsket saaledes er »modnet«, bliver det vejet, pakket og afsendt. Til Opnaaelse af meget hurtig Saltning be- nyttes den saakaldte A u t o-c ure Metode, ved hvilken Flæsket i lufttomme Rum im- prægneres med Saltlage: efterat Siderne er bievne pumpede med Lage gennem Sprøjte- naalen, anbringes de paa Vogne, der paa Spor ledes ind i store Jærncylindre. Disse tilluk- kes hermetisk, hvorefter en Vakuumspumpe udsuger den i Cylinderen og Flæsket værende Luft. Derefter aabnes en Ventil, der forbinder Cylinderen med de under samme anbragte Lagebeholdere, hvis Lage da opsuges i Cylin- deren med stor Kraft og samtidig gennem- trænger det i Cylinderen anbragte Flæsk. Med en Trykpumpe presses nu ved et bety- deligt Overtryk yderligere Lage ind i Cylin- deren og Flæsket, og efter ialt 8 Timers For- løb er Saltningen tilendebragt. Siderne an- bringes derefter i Lagerummene, hvor de modtager en let Paastrøning af Salt, og efter Danmarks Udførsel til England er altsaa mere end fordoblet fra 1893 til 1905. Bacon er Danmarks næststørste Eksportartikel. Ind- befattet forholdsvis mindre Mængder af fersk Flæsk, Skinker, Flæsk i Tønder o. 1. har Ud- førselen haft følgende Størrelse de tre Aar (Transit fraregnet): 1903 .... 80 710 000 kg til Værdi Kr. 1904 .... 92 690 000 - — 80 250 000 — 1905 .... 79 820 000 - — 80 020 000 — Af Udførselen gik i 1905 kun c. 3 Mill, kg til andre Lande end England. Af fremmed (hovedsagelig amerikansk) Flæsk forbrugtes i Danmark godt 1 Mill, kg aarlig. Baade Norge og Sverige har Indfør- selsoverskud af Flæsk. Bacun er en Slags russisk Tobak, der især benyttes til Snustobak, og som eksporteres over Riga. Badensiske Vine er gennemgaaende meget gode røde og hvide Vine, blandt hvilke man sædvanlig skelner mellem Tauber, Me 1- lembadensiske, Walds h ute r, Sø- vine, Kaiser s tiller, Markgråfler, Breisgauer, Ortenauer, Buhier og Affenthalervine. — Taubervinene er 3—4 Dages Forløb er de færdige til Forsen- delse. Emballagen til Bacon bestaar af Hessian, wrappers, i hvilket Siderne indsys; 4—6 Si- der, efter disses større eller mindre Vægt, pakkes sammen i en wrapper og danner en Balle af Vægt mellem 100 og 125 kg, og hver Balle indsnøres med Reb. Bacon fra fjærnere liggende Pladser pakkes i Kasser og bestrøs med Borax for ikke at afsætte Slim under Transporten. Størstedelen af det i Europa og Canada producerede Bacon konsumeres i England og sælges ved Kommissionærer eller paa anden Maade hovedsageligt i London, Manchester og Liverpool. Den aarlige Konsum af indført Bacon i England beløber sig til c. 300 Milli- oner kg til en Værdi af c .10 Millioner Pund Sterling. Englands Konsum af indført Bacon omfat- tede i 1905 og i Begyndelsen af 1890erne føl- gende Mængder i Cwt. (å 50,8 kg): Indført fra 1905 1893 Forenede St. af Nordamerika .. 2755 2177 Danmark .................... 1472 712 Canada ..................... 1191 194 Andre Lande ................ 81 116 Ialt... 5499 3199 Bordvine, der har en ejendommelig Jordsmag, og som derfor kun yndes af dem, der er vante dertil; de udføres ikke. — De mellembaden- siske Vine (Heidelberg, Wiesloch, Bruchsal, Eppingen og Pforzheim) er ligeledes hovedsagelig almindelige Bord- vine, dog findes ogsaa bedre Rød- og Hvid- vine. — Søvinene faas fra Omegnen af Bo- densee og egner sig fortrinligt til Blanding med andre Vine. — Kaiserstiilervinene, der faas fra Egnen nord for Freiburg, fremkom- mer i meget forskellige Sorter, men er sæd- vanlig meget milde Vine, der egner sig ud- mærket til Eksport. Særlig kan nævnes Ihringen, A ch k a r r en, Endingen, Rothweil og Bickensohl. — Mark- graflervinene fra Lorrach, Mii 11- heim og Staufen er næsten udelukkende Hvidvine, der hører til de mest bekendte af de badensiske Vine, og som kan taale at blive meget gamle. Paa Produktionsstedet haves saaledes endnu Vine fra 1780. Meget lignende og undertiden ogsaa henregnede til Mark- gråflervinene er Breisgauervinene, der vokser i Egnene syd for Freiburg (S u 1 z, Kippen- heim, Ettenheim, Herbolzheim, Heimbach 0. fl.). Her dyrkes dog ogsaa en Del Rødvine. Ortenauervinene fra Offenburg, Oberkirch og Achern