Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Badesvampe
74
Balata
er ligeledes hovedsagelig Hvidvine. Angaa-
ende Buhier- og Affenthalervinene
s. d.
Badesvampe se Svampe.
Badian se Stjerneanis.
Bael, B e lanød d e r, M o dj abær, er
Frugterne af den i Ostindien hjemmehørende
Buskvækst Aegle marmelos. De inde-
holder Slim og Pektinstoffer og bruges i deres
Hjemstavn mod Dysenteri og Diarrhoe.
Baffetas eller B a f t a s er en Slags hvide
og tætvævede, ostindiske Bomuldstøjer, som
i Europa sædvanlig forsynes med trykkede
Mønstre, men som nu sjælden forekommer i
Handelen.
Bagasse, B ega s s e, kaldes de udpressede,
tørrede Sukkerrør, der paa Produktionsstedet
benyttes som Brændsel.
Bagdalin er en Slags broget, mønstret Bom-'
uldstøj.
Bagepulvere, Qærpulvere, kaldes for-
skellige Pulvere, der benyttes i Stedet for
Gær til Hævning af Brøddej. De almindeligst
i Handelen forekommende Bagepulvere er
Blandinger af surt Natriumkarbonat og Vin-
syre eller Vinsten, eller en Blanding af disse,'
det hele oftest blandet med Stivelse, som Re-
gel Risstivelse. Disse Bagepulvere virker paa
den Maade, at de nævnte Stoffer, naar Pul-
verne udrøres i Dejen, opløser sig i Vandet og
derved bliver i Stand til at virke ind paa hin-
anden, hvorved der frigøres en betydelig
Mængde Kulsyre, der hæver Dejen. I Hors-
fords Bagepulver benyttes i Stedet for Vin-
syre surt Kalciumfosfat, hvilket har den For-i
del, at der ved Benyttelsen ikke dannes det -
flovtsmagende Natriumtartrat, men Natrium-
fosfat, som har stor Betydning i diætetisk
Henseende. Denne Vare kommer sædvanlig i
Handelen i Form af to Pulvere, nemlig et
Syrepulver, som bestaar af surt Kalciumfosfat
og Stivelse, og et andet Pulver, der bestaar i
af surt Natriumkarbonat eller surt Kalium-
karbonat. Naar Pulverne er tilstrækkelig
tørre, kan de dog ogsaa opbevares samlede,
men da det sure Kalciumfosfat let tiltrækker
Fugtighed af Luften, maa de under alle Om-
stændigheder opbevares i meget tætte Behol-
dere paa et fuldstændig tørt Sted. Paa Grund
af de med Opbevaringen forbundne Ulemper,
erstattes ofte, navnlig i Tyskland, det sure
Kalciumfosfat af surt Ammoniumfosfat, der
ikke tiltrækker Fugtighed, og som derfor
bedre kan opbevares sammen med det sure
Natriumkarbonat. Som Bagepulver, navnlig
til finere Bagværk, benyttes ogsaa Ammo-
niumkarbonat (Hjortetaksalt), der
virker paa den Maade, at det ved Bagningen
forflygtiges og derved hæver Dejen. De al-
mindelige Bagepulvere gaar ogsaa ofte i Han-
delen blandede med Mel under Navn af s e 1 v-
hævende Mel. De maa opbevares paa et
fuldstændig tørt Sted.
Baggings se Sækkelærred.
Baguette se B o y.
Bahamasvampe kaldes nogle simple vest-
indiske Badesvampe; de er oftest stærkt
brunfarvede ved den Side, hvor de har siddet
fast.
Bahamatræ se R ø d t r æ.
Bahar, B e h a r, Bhar, Barre, er en paa i
flere Steder i Ostindien og Arabien benyttet
Vægtenhed, der har en meget forskellig Stør-
relse paa de forskellige Steder. Saaledes va-
rierer den store Bahar, der bl. a. almindeligt
benyttes til Vejning af Krydderier, fra c. 250
til c. 277 kg, medens den lille Bahar, der
navnlig bruges til Vejning af Silke, Elfenben
o. a., varierer fra c. 184 til c. 223 kg.
Bahiapulver se Chrysarobin.
Bahuri se Kaffe (Mokka).
Bai se B o y.
Bailloques kaldes de af Naturen flerfarvede
Strudsfjer.
Baix se Rousilionvine.
Baize, Larga afelpao, er en Slags
graat, kipret, mer eller mindre langhaaret
Flonel, som hovedsagelig eksporteres til Syd-
amerika.
Bajadere bruges som Benævnelse dels for
smaa, lette Sjaler, dels for forskellige tynde
Sommer tøj er.
Bakelit, R e s i n i t, er forskellige Kondensa-
tionsprodukter af Fenoler og Formaldehyd,
fremstillet ved Opvarmning af disse under
Tilsætning af en ringe Mængde af en Kataly-
sator, hvis Reaktion i nogen Grad betinger
det færdige Stofs Egenskaber. Ved Opvarm-
ningen dannes først Bakelit A, der enten
er fast eller flydende, opløselig i Alkohol og
andre Opløsningsmidler, og som i Opløsning
giver meget haarde og modstandsdygtige
Fernisser, Novolak, Resol. Ved længere
Opvarmning dannes Bakelit B, Resito 1,
der er uopløselig i næsten alle Opløsnings-
midler, fast i Kulden, usmeltelig men plastisk
i Varmen, saaledes at det ved Presning, med
eller uden Fyldstoffer, kan presses til alle
Former. Ved yderligere Opvarmning af de
saaledes tildannede Genstande dannes ende-
lig Bakelit C, R e s i t, der er fast, fuld-
stændig uopløselig og modstandsdygtig mod
næsten alle Kemikalier undtagen koncentreret
Svovlsyre og Salpetersyre. Den er næsten
farveløs til ravgul, en fortrinlig Isolator for
Varme og Elektricitet, taaler Opvarmning til
c. 300° og forkuller næsten uden Flamme.
Den benyttes til Fernis, elektrisk Tilbehør,
Knapper, Skaale, Erstatning for Ebonit or
Rav, Galanterisager og, særlig som en hvid
Modifikation, J u v e 1 i t, som Erstatning for
Elfenben og, farvet, for Skildpadde.
Bakergtiano se Q u an o.
Baladine Laces kaldes nogle engelske fine
og stærke Snørebaand af Silke, Linned eller
Bomuld.
Balais-, Balasrubin se Spine 1.
Balanoforvoks er et Plantevoks, der faas
af forskellige i Sydamerika og paa Java voks-
ende Arter Balanophora. Det smelter
ved 100°, er opløseligt i Æter og ligner i
Farve og Konsistens Bivoks. Det har hidtil
ikke været indført til Europa.
Balata er et Stof af lignende Art som Qut-
taperka og vindes ligesom dette af forskellige
Planters Mælkesaft. De Planter, der leverer
Balata, hører alle til Sapotaceernes Fa-
milie, og de vigtigste af disse er Mimusops
balata (Bullet-tree), der vokser i Guy-
ana, Jamaica, Trinidad, Brasilien, Venezuela
og Costa Rica, men iøvrigt leverer ogsaa
andre Arter Mimusops fra Sydamerika or
Afrika samt forskellige Arter Chrysophyi-
1 u m fra Brasilien, Afrika, Madagaskar og
Australien Balata, der ogsaa udføres fra alle
de her nævnte Lokaliteter. Mimusops
balata, der navnlig er udbredt i Engelsk ok
Hollandsk Guyana, danner tætte, næsten