Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Balata
75
Baldrianrod
Fig. 28. Indvinding af Balata i Surinam.
uigennemtrængelige Skove ved Flodbred- og med samme Apparater og Maskiner som
derne, og Stammerne naar her en Højde af
indtil 25 m. Vedet (se H e s i e k ø d t r æ) fin-
der stor Anvendelse som Gavntræ. Mælke-
saften vandtes tidligere paa den Maade, at
man savede Stammerne over, lagde Træet op
i vandret Stilling paa Støtter og stillede Kar
underneden, i hvilke den, af de dybe, nær
ved hinanden gjorte Indsnit, udflydende Mæl-
kesaft samlede sig. Paa denne Maade kunde
man af et enkelt Træ udvinde 3—6 kg Balata.
Nu anvender man i Venezuela Presser, ved
Hjælp af hvilke man presser Saften ud af
Træerne, og kan paa denne Maade af et en-
kelt Træ fremstille flere Centner Balata, men
ødelægger ved disse Metoder fuldstændig
Skovene. I Surinam forsynes Stammen indtil
en Højde af 6—7 m med Indsnit, der sættes
saaledes i Forbindelse med hinanden, at Mæl-
kesaften løber fra det ene til det andet, indtil
det samler sig ved Foden, se Fig. 28. Stam-
merne kan behandles paa denne Maade to
Gange med nogle Aars Mellemrum. I Engelsk
Guyana gaar man noget mere rationelt til
Værks, idet man kun borttager den ydre Bark
i Længdestriber,, og, idet man lader Basten
blive siddende, sørger for, at der kan danne
sig ny Bark. Den aftagne Bark presses, og .et:
middelstort Træ giver paa denne Maade 1/kg
Balata, hvorved dog er at bemærke, at Fretn-
gangsmaaden kan gentages, saa ofte det skal
være, idet man hvert Aar borttager de Bark-
stykker, som man har skaanet det foregaa- ’
ende Aar. Den indsamlede Saft bliver der-
paa indtørret og gaar i Handelen som en graa,
brun eller rødlighvid Masse med mørkere
Pletter og Aarer, der som Regel ligner tør-
rede Huder og er noget fedtet at føle paa.
Graa Balata kommer ogsaa i Handelen
Blokke paa 80 cm Længde og 40 cm Bredde
rød Balata derimod i indtil 2 cm tykke Fla
der, der viser Formen af den Beholder,
hvilken Indtørringen af Saften har fundet Sted
Handelsvaren indeholder sædvanlig en ringe
Mængde fremmede Stoffer og Bark, og navn
lig i den senere Tid finder man ofte en Til
sætning af Kalk, da de Indfødte, der indsam
ler Saften, forfalsker denne ved. Tilsætning af
Vand og derpaa for at give den den rette
Konsistens tilsætter Kalk. Balataen af M i- I
musops balata og Mimusops glo-
bo s a er særlig højt vurderet, da den for-
uden sin store Styrke besidder den Egenskab,
at den kun er lidet strækkelig, hvilket gør, at
den særlig egner sig til Fabrikation af Driv-
remme. Hovedforskellen mellem Balata og
Guttaperka, som den iøvrigt meget ligner,
viser sig ved den Maade, hvorpaa de paa-
virkes af Luften; medens nemlig Quttaperkaen
ved Indvirkning af Lys og Luft hurtig bliver
haard og skør, ikke alene paa Overfladen men
gennem hele Massen, kan Balataen under
samme Betingelser holder sig uforandret i
lang Tid. Ved almindelig Temperatur er Ba-
lataen blødere end Guttaperka og bliver heller
ikke saa fast som denne ved Afkøling. Dens
Vægtfylde er 1,05. Den lader sig skære lige-
som Guttaperka, men er mere sej end denne
og kan opløses i Benzin, Kulstof sulfid og Ter-
Behandlingen af Guttaperka; dog er Fabrika-
tionen som Regel simplere, fordi Balataen
oftest indeholder mindre Forureninger end
Guttaperka. Den benyttes dels blandet med
Kautsjuk og Guttaperka til Isolation af elek-
triske Ledninger, dels i ublandet Form til
Fremstilling af Matricer og Forme til galva-
nisk Brug, og navnlig til Fremstilling af Driv-
remme. Saadanne Drivremme fremstilles af
et stærkt Bomuldsvæv, der bestryges med
Balata, hvorefter man lægger saa mange
Stykker sammen som nødvendigt for at op-
naa den forønskede Styrke af Remmen.
Baldocks Pasta bruges af Tandlægerne til
Ætsning af Tandnerven og bestaar af Arsen-
syrling, Morfin, Kreosot og Nellikeolie.
Baldrianrod. Valeria nerod, Rhizoma
(eller Radix) Valerianæ, er Rodstokken
med paasiddende Rødder af Valeriana
officinalis, en urteagtig Plante, der er
vildtvoksende i største Delen af Europa,
Nordasien og Nordamerika saavel paa lavt-
liggende, fugtige Enge som paa Højsletter og
i Bjergregioner. Rodstokken er indtil 5 cm
lang og 2,5 cm tyk, paa Oversiden undertiden
bærende Rester af den overjordiske Stængel
med Blade. I Tværsnittet ses talrige Ved-
strænge, omgivne af et temmelig tyndt og
mørkere Barklag: inderst inde ligger den
lysere, tykke, undertiden hullede Marv. Rød-
derne er indtil 2 cm lange og 2 mm tykke
med forholdsvis tyk Bark og tyndt Ved. Far-
ven er hos den frisktørrede Vare lys graa-
„ ...— i xxujoiuiouiuu. i vi -I brun, senere bliver den i Reglen noget mør-
pentin i Varmen. Ved almindelig Temperatur kere. Lugten er ejendommelig, meget gen-
har den en hornet Konsistens, men bliver nemtrængende, ubehagelig for de fleste. Den
allerede ved 49 ° saa blød, at man kan give bedste Vare faas al Planter, der vokser paa
uen en hvilken som helst Form. Forarbejde!- tørre, højtliggende og solbeskinnede Steder
sen af den raa Balata sker paa samme Maade (B j e r g b a 1 d r i a n, Valeriana mon-
allerede ved 490 saa blød, at man kan give