Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Balenit 76 Balsamum tana). Den i Danmark paa Enge og ved Vandløb voksende Plante egner sig kun lidet til Anvendelse. Dyrkning finder Sted adskil- lige Steder i Europa, navnlig i Tyskland (Harz og Kolleda i Thyringen), Frankrig, Bøhmen og England samt i Nordamerika. Fra Japan kommer en særlig kraftig Vare, hvis Handels- navn er »K e s s o« eller »Kano sk o s o«. Dyrkningen sker ved Udplantning af Udlø- bere, der i Løbet af et Par Aar danner tjen- lige Planter. I September opgraves Rodstok- kene, hvorpaa de afskylles og tørres. Den i Skandinavien almindeligste Handelsvare er af dyrkede Planter, idet der dog ogsaa indføres en Del vildtvoksende Baldrian, der i Modsæt- ning til førstnævnte i Reglen er iblandet en Balloner kaldes store korthalsede Glasbe- holdere, som tilnærmelsesvis har Kugleform, dog med flad Bund, og som benyttes til Em- ballage for Syrer og andre Kemikalier. De omvikles som Regel fast med Halm og ned- sættes i aabne Vidjekurve. De kan sædvanlig rumme indtil 60 1 og lukkes som Regel, naar de indeholder Syre, med en Prop af brændt Ler, der tættes ved, at den og Flaskehovedet overhældes med Lak og derpaa oftest yder- ligere overbindes. Saadanne Beholdere kal- des ogsaa Demijahn, Demijohn eller Damejeanne. Ballot er en Slags meget god Bourgogne- vin; bruges ogsaa som Betegnelse for en min- dre Balle. Ballotaurt er Bladene af Leonurus 1 a- ler sig i dem og forurener dem. Balenit er en Slags Surrogat for der fremstilles af en Blanding af Skællak, Magnesia og Svovl. Balkonder kaldes i Norge nogle svære Sparrer, c. 4—5 m lange. Balland, en Slags fin Rødvin fra Departe- mentet Sarte, der benyttes meget til Eksport. Balle kaldes i Varehandelen ethvert i Lær- red, Maatter, Straa o. 1. indpakket, og med Snore eller Jærnbaand sammenholdt Kollo,1 hvilken Indpakningsmaade navnlig anvendes ! ved særlig lette Stoffer, der bliver sammen- pressede stærkt for ikke at indtage et altfor uforholdsmæssigt stort Rumfang, saasom Uld, Bomuld, Hør, Tvist, Tørvesmuld, Træuld o. 1. De to sidstnævnte Stoffer fremkommer oftest; i sammenpressede Baller uden Omhylning. | Ballerne kan enten have kubisk Forni, eller de kan være cylindriske, og man har bl. a.1 til Bomuld konstrueret Maskiner, der sam- menpresser Bomulden saaledes, at den lægger sig i Form af en flad Skrue i Ballen, hvorved dens Udtagelse lettes. Ofte bruges Balle som Betegnelse for en ! bestemt Kvantitet af en vis Varesort. Saa-' ledes er i Papirhandelen 1 Balle 4800 Ark Post-, Skriv- eller Klatpapir, 5000 Ark Tryk- papir eller 4000 Ark Makulatur- eller Filtrer- papir. Ballen deles i 10 Ris å 20 Bøger å hen- i holdsvis 24, 25 og 20 Ark. I Tyskland og Østerrig inddeles 1 Balle Papir i 10 Ris å 100 Hæfter å 10 Ark og kommer saaledes til at indeholde 10 000 Ark. — I Klædehandelen er 1 Balle — 12 Stykker å c. 10 m, i Lærreds- handelen = 12 Stykker å c. 9 m. For mange andre Varer er Kvantiteten af 1 Balle meget varierende, saaledes for Læder, Bomuld o. a. Ballistit er en Slags røgfrit Krudt, der som . Hovedbestanddele indeholder Nitroglycerin, : Nitrocellulose og Nitrobenzol. : Del Udløbere med paasiddende Stængelrester. Ballotaurt er Bladene af Leonurus 1 a- Drogen indeholder forskellige Ekstraktivstof- , n a t a s, en i Sibirien voksende læbeblomstret fer samt æterisk Olie, Oleum Valeria- Urt. De er stærkt filtethaarede med svag nae, hvoraf der i en god Vare findes hen- aromatisk Lugt og bitter Smag, og de anven- imod 1 %. Baldriandraaber er et al-1 des i Medicinen i Form af vandigt Afkog som koholisk, æteriske Baldriandraaber urindrivende Middel. et æter-alkoholisk Udtræk. Baldrianeks- Balmains Farver se Lysende Farver, t r a k t fremstilles ved Inddampning af et, Balsam er i Kemien en Betegnelse for na- ved. Hjælp af svag Alkohol fremstillet Udtræk, turlig forekommende Blandinger af Harpikser Baldr ianpræparater, hvis medicinske Betyd- og æteriske Olier, navnlig for saadanne, der ning var kendt i Oldtiden, virker beroligende er meget rige paa æteriske Olier, som holder for Nervesystemet og bruges navnlig mod al eller den største Del af Harpiksen i Opløs- Hysteri og Epilepsi samt som ormdrivende ; ning, medens man ogsaa hertil regner saa- Midler. Ved Opbevaring af Baldrianrod og danne Stoffer, som kun indeholder meget lidt -præparater maa man have Opmærksom- Harpiks, men som hovedsagelig bestaar af heden henvendt paa, at Katte har en særlig j flydende, Harpikserne nærstaaende Stoffer, f. Forkærlighed for disse Stoffer og gerne turn-; Eks. Perubalsam. Disse Stoffer dannes i I Stammen og Grenene af forskellige Træer og Fiskeben, flyder ud deraf gennem Indsnit i disse som Kautsjuk, tyndtflydende Vædsker, der ved Berøring, med Luften bliver mere tykflydende, dels paa temmelig Grund af, at en Del af den æteriske Olie om- dannes til fast Harpiks, dels fordi en Del af den æteriske Olie i Tidens Løb fordamper. En saadan Fordampning kan ogsaa iværk- sættes ved Opvarmning af Balsamen, bedst । sammen med Vand, hvorved den æteriske i Olie destilleret over sammen med Vanddam- ! pene. Paa denne Maade kan f. Eks. den al- mindelige Terpentin adskilles i den flygtige Terpentinolie og Kolofonium. Foruden nævnte Bestanddele indeholder Balsamerne som Re- gel ogsaa andre Plantestoffer, saasom Farve- stoffer, Bitterstoffer o. 1., og de er i ren Til- stand sædvanligvis uopløselige i Vand men opløselige i Alkohol og Æter. Blandt de vig- tigste Balsamer kan nævnes: Terpentin, Kopaivabalsam, Qurjunbalsam, Kanadabalsam, Perubalsam, Tolu- balsam, Storaks o. fl., der vil blive om- talte under disse Artikler. Balsamer anven- des dels i Tekniken til Lak og Fernisser, dels i Medicinen, baade til indvortes og udvortes Brug. Balsam eller kunstig Balsam kaldes endvidere forskellige farmaceutiske Præpara- ter, der intet som helst har at gøre med de virkelige Balsamer, men som Regel oprinde- lig har faaet deres Navn paa Grund af en balsamagtig Lugt. Balsam, lithauisk, se Birketjære. Balsamum er en latinsk Betegnelse for Bal- sam. B. canadense = Kanadabalsam. —- B. copaivæ — Kopaivabalsam. — B. gurjun = G u r i u n b a 1 s a m (se Kopaivabal- sam). — B. indieum nigrum — Perubal- sam. — B. indieum siccum — Tolub al- sam. — B. nueistæ — Muskatnødolie.