Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Balzoris 77 Bankatin ved Sideknopper sørger for Plantens Forme- ring, saaledes at denne oftest vokser gruppe- vis, og kun ganske undtagelsesvis og paa særlige Lokaliteter kan Planten danne spire- dygtige Frø. Bladene er store, lysegrønne og saa skøre, at der meget hurtigt i dem danner sig Flænger fra Kanten og ind til Midtribben. Blomsterne danner et stort Aks, i hvilket der kan forekomme henimod 20 000 Blomster. Frugten er et aflangt, noget krummet Bær, der indenfor den i moden Tilstand gule og seje Skal indeholder et sukkerholdigt, aro- matisk smagende Frugtkød. Foruden de For- — B. peruvianum — Peru balsam. — B. Riga == Rigabalsam. — B. saponis — Sæbespiritus. — B. styracis = S t y r- ax. — B. terebinthinæ (coctum, commune, venetum, Chios) se Terpentin. — B. tolu- tanum = Tolubalsam. Balzoris kaldes i Frankrig nogle tynde Tøjer med Silkekæde og Kamgarnislæt, lige- som ogsaa en Slags med Ultramarin trykkede lette Katuner og Musseliner. Balæne se Fjer. Bambarrasmør se B as si asmør. Bambola se B a b 1 a h. Bamboonødder, Bambu-, Bambeonød- der, er Frøene af den vestafrikanske Vin- palnie, Raphiavinifera. De er aflange (se Fig. 29) og ganske overordentlig haarde, men egner sig paa Grund af de saakaldte : Ruminiationsgange, d. v. s. Gange fyldte med løse Stenceller, ikke til Dreierarbejder, skønt de ofte forsendes til Europa til dette Brug. Bamboro se Stentøj. Bambus kaldes en Slags tætnet, stribet eller mønstret Bomuldstøj til Benklæder og Veste, der navnlig forfærdiges i Manchester og ’ Bøhmen. ' Bambusrør er Stænglerne af den til Græs- serne hørende B ambu s a, der er almindelig udbredt i den gamle og ny Verdens tropiske Egne, hvor den ofte danner udstrakte Skove og Krat, Djungler, paa fugtige Steder. Den vokser overordentlig hurtigt — man har saa- ledes iagttaget en Vækst af 91 cm i 24 Timer — og kan naa en Højde af 40 m og et Gen- nemsnit af 30 cm. Stænglerne er hule og med korte Afstande afdelte ved Led eller Knuder og har en overordentlig Fasthed og Haard- hed, der dels beror paa deres mekaniske Byg- ning, dels paa, at de er stærkt imprægnerede med Kiselsyre. Paa Grund af deres store Styrke i Forbindelse med stor Lethed, bruges Bambusrøret i Hjemlandet og da navnlig i Asien overordentlig meget som Byggemate- riale samt til Fremstilling al Møbler og alle mulige Slags Brugsgenstande. Af Bambus- t rævler ne, der fremstilles ved Sønderriv- ning af Stænglerne paa særlige Maskiner, fremstilles en Slags meget stærkt Papir, og disse Trævler udføres i de senere Aar i ikke ringe Mængde til Europa, navnlig til England, til dette Brug. Af de grønne Skud tilberedes Achia (s. d.), og de tørrede Blade benyttes til Indpakning af mange Slags Varer. De unge tynde Grene, som indføres til Europa, navnlig over London og Hamburg, benyttes til Spad- serestokke, lettere Møbler, Fiskestænger, Piberør o. 1. Man skelner i Europa væsentlig mellem to Sorter, af hvilke Tonkinrør har tange Led, store indvendige Hulrum og oftest smaa Knuder. Naar Knuderne er skarpt frem- stående, sidder nær ved hinanden, kaldes de ofte Sukkerrør eller Peberrør og be- nyttes i saa Fald navnlig til Stokke, Paraply- haandtag og Piberør. Den anden Sort kaldes erlebambus eller Whangee; den er meget tykvægget med et smalt Hulrum og oitest med store Knuder, sej og meget ela- stisk, og anvendes navnlig til Spadserestokke. Banan, Pi s an g, Adams- eller P a r a- t s e n’ er Frugten af forskellige Arter a. Banan træ et eller Pisang, Musa Paradisiaca (Fig. 30), der dels er vildt- voksende, dels dyrkes baade i Troperne og i Europa. Planten har en stor Rodknold, der Fig, 29. Frugt og Frø af Raphia vinifera. A Længdesnit gennem Frøet, delvis omsluttet af Frugtskallen Sp; B Tvær- snit. B Stencellegange. mer, der leverer de her nævnte Frugter, fin- des der ogsaa andre Arter, de saakaldte Mel- bananer, Hestebananer eller P 1 an- ta n e r, hvis Frugtkød ikke bliver sødt men er meget rigt paa Stivelse og indeholder en Del Qarvestoffer. I raa Tilstand har det en sammensnærpende Smag. Disse Frugter spi- ses dels kogte, dels benyttes de til Fremstil- ling af Stivelse (se A r r o w r o o t). Paa flere Steder benyttes de ogsaa til den saakaldte B a n an vi n, der dels fremstilles af de ikke fuldt modne Frugter og i saa Tilfælde kun indeholder en ringe Mængde Alkohol, dels fremstilles af de modne Frugter med Tilsæt- ning af brændt Durra, og i saa Fald indehol- der meget Alkohol og er syrlig. Af Bladtræv- lerne, navnlig af en særlig Art Musa faas Manilahamp (s. d.). Ogsaa i Danmark kan en Art, Musa Cavendishii, give modne Frugter i Drivhus. Bandala se Manilahamp. Bandantryk se Farvning. Bandanos se Foulards. Banderole kaldes en Priskurant, som er led- saget af Prøver af forskellige Manufaktur- varer. Bandolervin se Provencevine. Bandoline kaldes forskellige Toiletmidler, der skal tjene til at gøre Haaret stivere, saa at Frisuren kan holde sig bedre. Foruden Stangpomade benyttes hertil forskellige Slags Planteslim, der f. Eks. tilberedes af Kvæde- kærner eller Tragant og Rosenvand. Bang se Hamp, indisk. Bangalay se Eukalyptustræ. Bankatin se T i n.