Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rogn 812 Ronnebyvaud Wroxton og Dobitos samt den flad- trykte, næsten helt overjordiske, gule eller røde Oberndorf er. — De forskellige Fo- derroer giver et meget forskelligt Udbytte pr. ha, men deres Værdi kan slet ikke bedømmes herefter, men kun naar Udbyttet sammenhol- des med Roernes Indhold af Tørstof, idet det er den pr. ha indhøstede Tørstofmængde, der er det afgørende; selvfølgelig spiller dog og- saa ved Valget af Rodfrugtsorter Klimaet og Jordbunden en meget betydelig Rolle, ligesom ossaa den større eller mindre Lethed, hvor- med Roerne kan optages. Frøene gaar i Han- delen i Form af smaa sammenhængende Nøg- ler, der indeholder 1—10, sædvanlig 2—5 Frø, se Fig. 353. Da de forskellige Roesorter er i høj Grad modtagelige for Udvikling gennem Frøavl, har denne i de senere Aar spillet en meget betydelig Rolle baade i det sydlige Udland og i Danmark. Rødbeden, B. v. rapacea, dyrkes som Køkkenurt paa Grund af sin store Rod, der indeholder en Mængde rødligviolette Farve- stoffer. Foruden i Husholdningen benyttes den af og til til Farvning af eftergjorte Frugtsaf- ter. Naar Rødbeden er optaget, sædvanlig i Oktober, vrides Toppen at, idet man skaaner de inderst siddende Bladknopper, og den kan da opbevares Vinteren over, enten nedkulet eller nedlagt i Sand i en Kælder. Bladbeden, B. v. C i c 1 a, adskiller sig fra de foran nævnte Beder ved, at det ikke er Roden, men Bladstilkene og Bladenes Midt- ribber, som er tykke og kødede, og disse be- nyttes i Husholdningen paa samme Maade som Asparges, ligesom de stærkt krusede BladeaT nogle Varieteter benyttes som Spinat. Sukkerroen, B. v. saccharifera, der har en hvid Rod, dyrkes paa Grund af dennes store Sukkerindhold, der gør den egnet baade til Fremstilling af Sukker og af Alko- hol. Den haves i en Mængde Varieteter, og medens de oprindeligt benyttede Sukkerroer kun indeholdt nogle faa Procent Sukker,, har man efterhaanden ved en passende Frøavl drevet Sukkerindholdet op indtil 20 % (gen- nemsnitlig 13—14 %). Indholdet af Vand va- rierer sædvanlig fra 78 til 80 %, men kan i de særligt sukkerrige Sorter ogsaa være noget ringere. Af de nu almindeligst dyrkede kan nævnes Klein - W anzleben, Vilmorin og Imperial. Af en god Sukkerroe for- langer man et saa højt Sukkerindhold som muligt, samtidig med et stort Høstudbytte, en regelmæssig Kegle- eller Pæreform med faa Siderødder og Fordybninger, der vanskelig- gør Rensningen, et tæt og hvidt Kød, hvilket sædvanlig er Tegn paa, at Roen er sukkerrig og let at forarbejde, ligesom Roden kun med meget smaa Dele maa rage frem over Jorden, da den overjordiske Del er fattig paa Sukker og skal fjærnes før Brugen, se iøvrigt Sukker. De til de korsblomstrede hørende Planter, der dyrkes under Navn af Roer, hører til Kaal- slægten, nemlig Rutabaga eller K a a 1- rabi, Brassica Napus rapifera, og Turnips, B. Rapa rapifera. Rutabaga har en stærkt opsvulmet, kugleformet eller oval Rod, der gaar jævnt over i den rødvio- lette eller grønne underste Del af Stænglen. Den haves baade med hvidt og gult Kød, af hvilke Sorter dog sædvanlig kun de gulkødede benyttes. Turnips er ligeledes dels hvidkødede, dels gulkødede, runde eller lange, og deles atter efter den overjordiske Dels Farve i rød- violette, grønne og hvide. Herhen hører lige- ledes de gide, lange, ogsaa i Husholdningen benyttede Bortfelderroer. Rogn se Kaviar. Rokker se Fisk. Roks, Rocks, se Bonbon. Rolettes se Flanderske Lærreder. Rom, Rum, Rhum, Taf f i a, er en alko- holholdig Drik, som fremstilles ved Gæring af Saften af Sukkerrør og Melasse, hvorefter den dannede Alkohol afdestilleres. Ved Anven- delse af Affald fra Sukkerrør og det ved Kog- ningen af Sukker dannede Skum faas en simp- lere Sort, som har en empyreumatisk og un- dertiden skarp, sur Smag, den s. k. Neger- r o m. Gæringen er frivillig, cl. v. s. indtræder paa Grund af de i Raamaterialerne tilstede- værende Qærsvampe, uden at saadanne til- sættes, som det sker ved anden Alkoholfabri- kation, og den særlige Aroma, som Romen faar, skyldes dels de oprindelige paa Sukker- røret siddende Organismers Art, dels Sukker- rørssaftens Bestanddele. Ofte tilsætter man ogsaa under Gæringen forskellige andre Saf- ter, bl. a. Ananassaft og forskellige Slags Bark og Blade. Den virkeligt fine Aroma kan imid- lertid kun dannes ved en langvarig Lagring, under hvilken de ved Gæringen af forskellige Bakterier dannede Syrer kan komme til at indvirke paa de samtidig dannede Alkohol- arter, hvorved der dannes en ringe Mængde forskellige Frugtætere (s. d.). Vigtig for Rommens Godhed er endvidere den Maade, øaa hvilken Destillationen ledes, idet herved den nødvendige Lagringstid kan forkortes be- -tycføligL' i naturlig Tilstand far- veløs, men naar /((en lagres paa Egefade, op- "i^ger den Farvestof fra disse og bliver derved Ivfegul. Sædvanlig,bliver den dog yderligere farvet yed Tilsætning af Sukkerkulør. Den irfostøpg7tøe$st ansete Rom faas fra Jamaica, og deiWef-døl-ger den fra Demerara, Kuba, Barbados, Martinique .samt en Del Rom fra de andre engelsk-vestindiske Øer og fra St. Croix. Rommen udføres ofte ikke i naturlig Tilstand, idet den ikke sjældent først bliver forskaaren paa Produktionsstedet ved Tilsætning af Sprit, og undertiden benyttes ogsaa saadan Sprit som i Forvejen er destilleret over Cedertræ, hvorved den har optaget Lugt fra dette. Kunstig Rom, Fabriksrom eller Faconrom har intet som helst med ægte Rom at gøre, men bestaar af en Blanding af Alkohol, Vand, Kulør og Romæter (se Frugt- ætere). Romancement se Cement. Romanéche se Bourgognevine. Romanée-Conti, R. Saint-Vivant, se Bourgognevine. Romershausens Øjenessens er en alkoholisk Tinktur af Fennikelfrø, som benyttes, blandet med Vand, som Badevand til Øjnene. Roncegnovand fra Sydtyrol er et arsenhol- digt Mineralvand, der ogsaa indeholder Jærn og Spor af Kobber, og som anvendes i Medi- cinen mod Klorose, Anæmi og nervøse Lidel- ser. Rongalit se Natriumhydrosulfit. Ronnebyvand. fra Badestedet Ronneby i Blekingen, er rigt paa Jærn, der baade inde- holdes i Form af Sulfat og Karbonat. I enkelte at Kilderne ved Ronneby findes ogsaa arsen- holdigt Vand.