Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 Riskoste 811 Roer •gamle, mørke Ris, som er farvede hvide ved Behandling med Kalk. Foruden til Qryn oparbejdes Risen ogsaa til Ri s m e 1, der tidligere i de nu nedlagte københavnske Møller fremstilledes i to Kvali- teter : almindeligt Rismel og Stjer- ne m e 1, af hvilke det sidstnævnte er renere og hvidere end det første. Navnlig i Udlandet gaar Rismel ogsaa i Handelen blandet med en ringe Mængde Hvedemel under Navne som præpareret Rismel o. 1. Rismel benyt- tes ogsaa undertiden som Betegnelse for den, sædvanlig af itubrudte Korn og smaafrøede Rissorter fremstillede Risstivelse, se Stivelse. — Der fremstilles ogsaa af Ris en Slags meget smaa Gryn, der gaar under Navn af Ris- s e m o u 1 e, i Danmark ogsaa kaldet groft Rismel. I Skandinavien benyttes den langt over- vejende Del af Risen i Form af Gryn til Til- beredning af Grød o. 1., ringere Mængder i Form af Mel. I Danmark benyttes endvidere en Del Ris til Fremstilling af forskellige lyse Ølsorter, medens en saadan Benyttelse paa Grund af Beskatningsforholdene er udelukket i Sverige. Mange Steder i Udlandet spiller Risen en langt større Rolle, i Europa saaledes navnlig i Italien og Portugal, og i Asien, hvor den bruges i store Mængder, dels som Næ- ringsmiddel, dels til Fremstilling af forskellige gærede Drikke. Angaaende Risens Anvendelse til Fremstil- ling af Stivelse s. d. Før Krigen indførte Danmark c. 6370 t Risgryn og c. 3240 t Rismel og Stivelse og udførte c. 500 t. — Norge indførte ialt c. 4000 t og udførte c. 1100 t. — Sverige ind- førte c. 15 000 t og udførte c. 2700 t. Riskoste, der benyttes til Fejning af Gulv- tæpper o. L, faas ikke af Ris, men af D u r r a (s. d.). Rismel se Ris. Rispapir se Papir. Risstivelse se Stivelse. Rivesaltes se M u s k a t e 11 e r v i n e. Rixolin, »kunstig Terpentinolie«, bestaar af en Blanding af Kamferolie og Petroleum. Roafibre se N e 1 d e. Rob se Ro ob. Robbe se Tran og Sælskind. Robigin, et Middel til Borttagning af Rust- pletter paa Tøj, bestaar af 4 Dele Oxalsyre og 4 D. Saltsyre, opløste i 92 D. Vand. Robinietræ se A k aci e t r æ. Roble se Garvematerialer. ^oboransdraaber se K i n a b a r k. Roborantia. cr den latinske Betegnelse for styrkende Lægemidler. Roburit er et Sprængstof, der hører til de s- k. Sikkerhedssprængstoffer, d. v. s. saa- danne, som paa Grund af en lav Eksplosions- temperatur egner sig til Benyttelse i Sten- Kulsgruber, idet de ikke antænder de der ud- viklede Kulbrinter eller Kulstøvet. Det be- staar af 18 % Dinitrobenzol og 82 % Ammo- niumnitrat. Rocaille kaldes saadanne større Glasperler, der benyttes til Halsbaand o. 1. Rocaillefluss er et i Porcellænsmaleriet be- Flussmiddel, som bestaar af 6 Dele Mønje og 2 D. Kvarts. Roccella se Lakmus og Orseille. Roccellin se Ægterødt. Rochet se Bordeauxvine. Rodfrugter kaldes i Almindelighed de Plan- ter, der dyrkes for Røddernes eller særligt udviklede underjordiske Knoldes Skyld, og som benyttes som Nærings- eller Nydelses- middel for Mennesker og Dyr. Herhen hører de forskellige Sorter Foderroer. Sukkerroen, Gulerod, Pastinak, Kaalrabi, Turnips, Cikorie, Jordskok, Løvetand, Kartoffel, ligesom Ræd- diken og forskellige Slags Knudekaal ogsaa sædvanlig regnes herhen. Angaaende disse henvises til de særlige Artikler. Rodinal. Para-Amidofenolklorid, er et kry- stallinsk, i Vand og Alkohol opløseligt hvidt Pulver, der smelter ved 184°, og som benyt- tes ved Farvning af Pelsværk og som Frem- kalder i Fotografien. Da det let sønderdeles af Lys og Luft, maa det opbevares i Mørke og paa vel tillukkede Glas. Rodolit se Granat. Roer benyttes sædvanlig som Betegnelse dels for de til Salturternes Familie hørende Beder, dels for de til de korsblomstrede hø- rende Turnips og Rutabaga. Bederne er en- eller toaarige Urter med en kraftig, ofte stærkt opsvulmet Pælerod, glat Stængel og glatte, saftfulde Blade. Af den almindelige Bede, Beta vulgaris, dyrkes en Mængde Arter og Varieteter, saaledes Runkelroe n, B. v. c a m p e s t r i s, hvis Rod benyttes som Foderroe. I Skandinavien dyrkes denne sædvanlig i tre Former, nemlig som lang, hvis Længde er 5—6 Gange Tvær- snittet, halvlang eller Flaskeroe, der er c. 2 Gange saa lang som bred, og rund, der har omtrent samme Længde og Bredde. Af de lange er den hyppigst dyrkede E1 v e- tham, der er rød, og som paa et Tværsnit viser sig hvid med røde eller rødlige Ringe, og som har omtrent Vs af sin Rod over Jor- Fig, 353. Frø af Runkelroe, a Frugtstand, b Frugt, e dennes Dæksel, d Frø i naturlig Størrelse og forstørret. e samme gennemskaaret, hvorved ses Kimroden o, Kim- bladene og Frøhviden y. den. Sjældnere dyrkes den gule Long y e 1- I o w og den h v i d e P æ 1 e r o e. Af de halv- lange er de bekendteste Sorter: Barres, der er gul med hvidt Kød og omtrent olivenformet ligesom Rød Oliven, rød, hvid og gul Eckendo r f er, der er omtrent cylinder- formet, og som har mindst 2/s af Roden over Jorden; endvidere den røde Ørslev-Fla- s k e r o e, den mørkerøde Red Tancard og den guldgule Golden Tancard. Her- hen kan ogsaa regnes de forskellige Variete- ter af Fodersukkerroen, der udmærker sig ved sit store Indhold af Næringsstof. Af de runde Roer kan nævnes de kugleformede, gule Yellow globe, Golden globe,