Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rosenolie
814
Rosenolie
Arter Roser, idet man af de mere end 7000
dyrkede Varieteter kun benytter nogle faa til
Fremstillingen af Olien. Tidligere fremstille-
des al den i Europa benyttede Rosenolie dels
i Bulgarien, dels i Ostindien, i Qazipur i Præ-
sidentskabet Agra, hvor Olien kaldes Attar
(hvoraf den engelske Benævnelse Otto). Den
i Ostindien saavel som den i Lilleasien og
Persien fremstillede kommer imidlertid nu til
Dags ikke til Europa, der udelukkende for-
synes med bulgarsk (»tyrkisk«) og
tysk Rosenolie.
rummer 1500 kg Rosenblade, se Fig. 355. Til
Fremstilling af 1 kg Olie fordres 5—6000 kg
Blomster. Destillationen foregaar ved Hjælp
af Damp, og paa Grund af den særlige Omhu
ved Fremstillingen har den tyske Otte en om-
trent dobbelt saa kraftig Lugt som den bul-
garske. Dog fremstilles ogsaa et Produkt af
omtrent samme Kvalitet som den bulgarske
ved Destillation af 2500 kg Roser med 1 kg
Geraniol, hvilket Produkt gaar i Handelen
under Navn af Rosenger aniol.
Den ægte Rosenolie bestaar hovedsagelig af
Fig. 355. Apparat til Destillation af Rosenolie.
I Bulgarien finder Fabrikationen hovedsage-
lig Sted i Omegnen af Byen Kasanlyk, der
ligger i Nærheden af Shipkapasset. Den her
dyrkede Rose er Damascenerrosen, Rosa
damascena, der har glatte, spidst ovale,
3-parrede Blade og smaa Blomster samlede i
et Antal af indtil 27 i store Klaser. Blom-
sterne er hvide og indvendig svagt rosafar-
vede eller ogsaa ganske lyserøde. Det er den
samme Sort, der ogsaa i Ostindien og Tysk-
land benyttes til Fremstilling af Olien. De-
stillationen i Bulgarien foregaar med meget
simple Apparater, der opvarmes ved direkte
Ild, og efter at Olien er skilt fra det samtidig
overdestillerede Vand, blandes den sædvanlig
med Palmarosaolie og forsendes derpaa i
Flasker af fortinnet Kobberblik, indeholdende
c. 3 kg, eller ogsaa i smaa, slebne Glasflasker.
Den tyske Industri stammer fra Aaret 1883,
da man indførte Dyrkningen af den i mange
Aar i Sydfrankrig dyrkede Rosa c e n t i f o-
1 i a, men denne erstattedes 1888 af den bul-
garske Rose, som nu dyrkes paa et Areal af
c. 35 ha i Omegnen af Miltitz c. 20 km fra
Leipzig, se Fig. 354. Her findes ogsaa selve
Fabrikken, der er forsynet med store Retor-
ter, som foruden den fornødne Mængde Vand
Geraniol, undertiden ogsaa kaldet Rhodinol,
og Citronnellol, mindre Mængder af Citral.
Fenylætylalkohol, Linalool, Nonylaldehyd og.
andre Aldehyder, svarende til forskellige an-
dre Kulbrinter af Metanrækken, hvilke Stoffer
er de, der betinger Lugten, og som tilsammen
udgør den flydende Del af Olien, Elæoptenet,.
samt af vekslende Mængder Stearopten, en
Blanding af forskellige til Paraffinerne hørende
faste Kulbrinter. -— Bulgarsk Rosenolie er,
saaledes som den gaar i Handelen, lysegul,
ofte med en grønlig Nuance. Ved 21—25° har
den Konsistens omtrent som fed Mandelolie,,
en stærkt bedøvende Lugt af friske Roser og
en noget skarp balsamisk Smag. Ved 18—21 °
udskiller Olien glinsende iriserende Krystal-
ler, der paa Grund af deres ringe Vægtfylde
samler sig paa Overfladen, og ved stærkere
Afkøling stivner det hele til en gennemskinne-
lig. blød Masse, der dog atter bliver flydende
ved Haandvarme. Vægtfylden varierer sæd-
vanlig mellem 0,855 og 0,870 ved 20°. Paa
Grund af sit Indhold af tungt opløselige Pa-
raffiner giver Rosenolie, selv med store Mæng-
der 90 % Alkohol, kun uklare Blandinger, af
hvilke Stearoptenet udskiller sig ved Hen-
stand. Den flydende Del af Olien, den s. k..