Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rosenpomade
815
Rosentræ
Elæopten, er derimod opløselig i 70 % Alko-
hol. Stearoptenmængden andrager sædvanlig
10—15 %. — Den tyske Rosenolie er paa
Grund af sit større Indhold af Stearopten (26
—34 %) ved almindelig Temperatur en grøn-
lig, blød Masse, der er opfyldt af smaa Kry-
staller. Den stivner ved 27—370 og har en
Vægtfylde = 0,845—0,855 ved 30°.
Rosenolien er paa Grund af sin Kostbarhed
udsat for en Mængde Forfalskninger, af hvilke
Tilsætning af Palmarosaolie (s. d.) er den
sædvanligste, og det tør antages, at en saa-
dan Tilsætning altid finder Sted i Bulgarien,
paa hvilket den meget betydelige Indførsel af
Palmarosaolie til dette Land ogsaa tyder,
løvrigt benyttes ogsaa Tilsætning af Gera-
niumolie (s. d.), ligesom der ved selve De-
stillationen tilsættes Sandeltræ, Citronelleolie,
Lemongrassolie, Quajaktræolie og Rosentræ-
olie. Endelig forfalskes Olien ogsaa ved Til-
sætning af Hvalrav, fede Olier og Alkohol. En
ejendommelig Forfalskning, der ofte er paa-
truffen i de senere Aar, bestaar i en Tilsæt-
ning af Salol og Antipyrin. der bevirker, at
Olien stivner ved en højere Temperatur, og
som tilsættes, fordi saadanne Olier er efter-
søgte. Til Paavisning af disse Forfalskninger
er som oftest en indgående Undersøgelse af
Oliens kemiske og fysiske Forhold nødvendig,
og de ofte foreslaaede lettere Metoder er fuld-
stændig upaalidelig.
I den sidste Tid fremstilles ogsaa en bety-
delig Mængde kunstig Rosenolie, dels
ganske svarende til den naturlige, dels stea-
roptenfri, hvilken sidste har den Fordel med
Alkohol at give Opløsninger, der holder sig
klare ved enhver Temperatur. En saadan
stearoptenfri Olie kan f. Eks. sammensættes
af 80 Vægtdele Geraniol, 10 Dele Citronellol,
1 D. Fenylætylalkohol, 2 D. Linalool, 0,25 D.
Citral og 0,5 D. Octylaldehyd.
Ogsaa i Sydfrankrig fremstilles en ringe
Mængde Rosenolie af Rosa centifolia,
men Rosenbladene benyttes her hovedsagelig
til Fremstilling af Rosenpomade, der faas
ved Enfleurage (se Parfumer) af Rosenblade,
og som dels benyttes til Fremstilling af Haar-
pomade, dels til Fremstilling af Rosenes-
s e n s eller Rosenspiritus paa den
Maade, at Pomaden udrystes med Alkohol,
som optager Lugtstofferne, men ikke opløser
Fedtet. Den største Mængde Rosenspiritus
fremstilles dog nu ligesom det til Parfumering
af Toiletmidler og i Konditorierne benyttede
Rosenvand, Aqua rosarum, hovedsa-
gelig ved Opløsning af Rosenolie, henholdsvis
i Alkohol og Vand.
Rosenpomade se Rosenolie.
Rosenspiritus se Rosenolie.
Rosenstene se Diamant.
Rosenstiehls Grønt se Mangangrønt.
Rosensukker, Rosenmorseller, M o r-
$l’li purgantes rosat i, er Morseller,
fremstillede af Sukker og Rosenvand, hvortil
er sat Jalaperodspulver, Skamonium og pul-
veriseret rødt Sandeltræ, og som benyttes som
benyttes som afførende Middel.
Rosentræ (Rosenholz; Rose wood;
frois de Rose), kaldes en Mængde, indbyr-
des ret forskellige Træsorter, enten paa Grund
af deres rødlige Farve eller paa Grund af de-
rss rosenagtige Lugt. Som de vigtigste af
Hlsse kan følgende nævnes: Brasiliansk
Rosentræ, Pao de Rosa, er Vedet af
Physocalymma scaberrimum, der
vokser i det østlige Peru, og som navnlig
kommer i Handelen over Bahia. Det er lyst
rosen- eller kødrødt med uregelmæssige, mør-
kere indtil dybt karminrøde Striber, meget
tæt og haardt, let spalteligt og lugtløst; paa
et Tværsnit viser det en Mængde lyse Prik-
ker, paa et Længdesnit er det regelmæssigt,
tæt og glansløst. Det hører til de mest søgte
og værdifuldeste Træsorter, der benyttes i
Kunstsnedkeriet. Under samme Benævnelse
gaar iøvrigt ogsaa andre Træsorter, f. Eks.
det s. k. Rosa paraguata, der benyttes i
Stokkeindustrien og til Drejerarbejder, og som
har en regelmæssig lys Rosafarve, er haardt,
tæt og saa tungt, at det synker i Vand. Dets
Oprindelse er usikker. I Kunstsnedkeriet be-
nyttes endvidere Vedet af den i Brasilien
voksende, til Laurbærfamilien hørende D i c y-
pellium caryophyllatum, hvis rød-
ligbrune, duftende Træ undertiden ogsaa kal-
des Cayennerosentræ. og Domini-
ca r o s en t ræ, Bois de Cypre eller
Baria af den i det tropiske Amerika voks-
ende, til de rubladede hørende C o r d i a g e-
rascanthus. — Indisk Rosentræ er
det samme som Blackwood (s. d.). —
F r ansk Ro s en træ faas af den til de ærte-
blomstrede hørende Pterocarpus erina-
ceus, der har et meget elastisk Ved med en
rødbrun Kærne og en hvid Splint. Det kaldes
ogsaa undertiden rødt afrikansk San-
deltræ eller, naar det benyttes til Skibs-
bygning, afrikansk Teak. — Australsk
Rosentræ, der faas af Synoum glan-
d u 1 o s u m fra Ny-Sydwales, spiller næsten
ingen Rolle i den europæiske Handel.
Iøvrigt gaar ogsaa mange andre røde, ofte
smukt masrede Træsorter i Handelen under
Navn af Rosentræ og benyttes for den over-
vejende Del til Opskæring til Finer. Hvor van-
skeligt det er at holde Rede paa disse forskel-
lige Træsorter fremgaar deraf, at hvad der i
England kaldes Rosentræ, kaldes i Frankrig
sædvanlig Palisander, medens Franskmænde-
nes Rosentræ i England sædvanlig kaldes Tu-
lip-wood (Tulipantræ), medens denne sidste
Benævnelse atter i Nordamerika benyttes som
Betegnelse for Vedet af Liriodendron
t u 1 i p i f e r a, se Tulipantræ, og for Ga-
bun træ (s. d.).
Navnet Rosentræ benyttes endvidere som
Betegnelse for en stærkt duftende Træsort,
der ogsaa kaldes, R h o d i s e r- ell. Rhodi-
um træ (Lignum Rhodiu m). Herved
forstod man oprindelig Vedet af forskellige Ar-
ter Liquidambar fra det sydlige Kina og
Formosa, men denne Vare kommer nu saa at
sige ikke mere i Handelen, hvor den er er-
stattet af Vedet af to Arter Convolve-,
lus, C. s cop ar i u s og C. v i r g a tu s. to
smaa Buske, der begge vokser paa de kana-
riske Øer. Det kommer i Handelen i tykke,
temmelig tunge, cylindriske og knudrede Styk-
ker, sædvanlig bedækkede med en graa Bark.
Splinten er gullig, men Vedet bliver rødligt
ind imod Midten. Det har en aromatisk, bit-
ter Smag os en meget fin, rosenagtig Lugt«
der navnlig fremtræder, naar man gnider
Træet. Det indeholder ,navnlig i Rodstyk-
kerne, en betydelig Mængde af en guldgul,
rosenagtigt duftende, æterisk Olie, der kan
fremstilles deraf ved Destillation. Hvad der
gaar i Handelen under Navn af Rosentræ-