Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Rosenvand 816 Rosiner <olie, Æteroleum Ligni Rhodii, er imidlertid sjælden andet end Rosenolie, til hvilken der er sat Sandeltræolie eller Ceder- træolie. En ganske lignende Olie, ogsaa kal- det vestindisk Sandeltræolie, faas ogsaa af den paa Jamaica, Cuba, Porto Rico •og i Ecuador voksende Am y r i s balsam i- fera, hvis Ved baade kaldes Rosentræ og Rhodisertræ. Rosenvand, Aqua r o s ar um, er en me- get fortyndet Opløsning af Rosenolie i Vand, der tidligere hovedsagelig fremstilledes ved Destillation af tørrede Rosenblade med Vand, nu sædvanlig ved Rystning af Vand med Ro- senolie. I Provence fremstilles dog stadig en Del ved Destillation af friske Blomster. Det benyttes til kosmetiske Midler og til Parfu- mering' af Konditorvarer, og maa opbevares i tæt tillukkede Flasker paa et køligt Sted. Rosersalt se Stanniklorid. Roses Metal er en Legering af 2 Dele Vis- mut, 1 D. Tin og 1 D. Bly, der smelter ved 93,75°, altsaa under Vandets Kogepunkt. Rosetter se Diamant. Rosiner (Rosinen; Cibeben ell. Z i b e- ben; Raisins; Raisins; Bassulæma- j o r e s), er Vindruer, som er tørrede i Solen eller sjældnere ved Ovnvarme, i første Til- fælde enten efter at man har skaaret Klaserne af. eller for de bedre Sorters Vedkommende efter at man har gennemskaaret Stilkene halvt, saaledes at Klaserne dog bliver hæn- gende paa Ranken. Undertiden, navnlig i Frankrig, dyppes Druerne før Tørringen i ko- gende Vand, undertiden, navnlig i Italien og enkelte Steder i Spanien, i Potaskelud, hvor- ved de faar en ejendommelig, lidt syrlig Smag. Til Rosiner anvendes navnlig de særlig kød- rige, saftfattige Druesorter med tyk Skal, og ■denne bliver ved Tørringen rynket, idet Dru- erne skrumper ind, og de antager samtidig en gulbrun til violet Farve. De forsendes en- ten som hele Klaser, Druerosiner, eller afplukkede og efter Kvaliteten emballerede i Æsker, Fustager eller Kurve. Af de i Han- delen gaaende Sorter kan følgende nævnes: 1) Levantiske Rosiner. Hertil hører S m y r n a r o s i n e r fra Omegnen af Smyrna, der gennemgaaende er holdbare og godt be- handlede. De benævnes sædvanlig efter de forskellige Landskaber, og som de bedste an- ses de fra U v a z i k og R e i s-D e r e h, der er kødfulde, tyndskallede og holdbare. Tschismé er ligeledes gode, men sædvan- lig noget mindre og brunlige. Vuolla er end- nu mindre, mere tykskallede, gullige, men ligeledes holdbare. De simpleste faas fra Ala- z a t a. — Sultanas, Sultaninas eller Be dan as faas af en særlig Drueart; de er smaa, gule, uden Stilke og Kærner og meget søde. —- Damask u s r o sin er er meget store, søde, brungule og kommer oftest i Han- delen uden Stilke og Kærner. — Eleme kal- des de udsorterede, særlig smukke Rosiner af •ovennævnte Arter, der oftest forsendes i Kas- ser paa 5 å 6 til 25 å 30 kg uden eller med Stilke, eller i Sække paa 25 og 50 kg. Til de levantiske henregnes sædvanlig og- saa Rosiner fra de græske og tyrkiske Øer, der er af ringe Kvalitet. De meget søde Samosrosiner benyttes en Del af Vin- fabrikanterne til Fremstilling af Cider. De er smaa, mørke, daarligt behandlede og kaldes undertiden, ligesom lignende Kvaliteter fra andre Steder, sorte Rosiner. De levan- tiske Rosiner bringes især i Handelen over Triest, Hamburg og London. 2) Italienske Rosiner kommer kun sjældent til Skandinavien. Hertil hører de smaa, sorte lip ariske, der ogsaa underti- den kaldes lipariske Korender, og de større lipariske Sorter; Pas sol a og Pas- sar i n e samt de store, velsmagende, men oftest sandede, kalabriske Rosiner, der er brune eller blaaviolette, 3) Franske Rosiner , er gennemgaa- ende af fortrinlig Kvalitet og benyttes især til Dessert. De kommer næsten udelukkende fra Provence og Languedoc og forsendes som Re- gel i hele Kasser. De bedste er J u b i s- eller Kasserosiner fra Omegnen af Roque ver t og Auriol i Provence. De er gule, glinsende, kødfulde og meget søde, undertiden besatte med udkrystalliseret Sukker. Den bedste Kva- litet kaldes P an s es,.derefter følger Ver- dales, Aragnans, Gros Sicilien s blancs og Sur couches, der er de bil- ligste. De forsendes i Kasser øaa 20 kg, »Quarts«, eller paa 8—9 kg, »Cassetines«. No- get mindre end disse og ikke saa kødfulde er Picardant rosinerne fra Languedoc, der sædvanlig forsendes i Kasser paa indtil 50 kg. Fra de bekendte Vinegne: Frontignan, Lunel o. a. kommer de fortrinlige Muska- tel r o s in e r, der er gule, gennemsigtige og med en meget fin, muskatelleragtig Smag. De forsendes navnlig over Marseille, Cette og Toulon i Papæsker. 4) Spanske Rosiner udføres i store Mængder og oftest af fortrinlig Kvalitet til fra Malaga, Valencia og ^Alicante;- Til <le bedste Sorter hører Mala- g^muskat, der. er store, runde, blaalige, ofte sorterede som »Konfektrosiner«, der efter Dru- erne^Taftagende StørXblse benævnes Impe- r au S u r c h o i x og C h o i x, saedvanligj^gakkøde i elegant udstyrede Kas- ser. De ; Sortér forsendes i Fustager paa c. 50 kg eller i Kasser paa c. 25 kg, un- dertiden ogsaa i Kurve af Esparto, under Navn af Smaa Muskatrosiner. Muskatel- druerosiner bruges sædvanlig som Be- tegnelse for de store Sorter eller for løse Muskatelrosiner. — Go r r on s eller P i c k- r o sin er, der nu næsten er gaaede ud af Handelen, var lange, gule eller blaa, tykskal- lede og ikke saa holdbare og søde som Mu- skatelrosinerne; de bedste kom fra Kystdi- strikterne. — Passerillas kaldes Resiner, der er tørrede med halvt overskaarne Stilke, hvilken Tørringsmaade sædvanlig kun anven- des ved særligt gode, søde Druer. Hertil hø- rer Lexia> eller Potrosiner (Passe- rillas de Lexia) fra Alicante, der før Tørringen er behandlede med varm Lud, ofte med Tilsætning af Olivenolie, hvorved Bær- rene revner og ved Tørringen overtrækkes med et Lag af den indtørrede Saft. De for- sendes i Stenkrukker paa c. 11 kg, men spil- ler ikke mere nogen Rolle i Handelen. — Va- lenciarosiner bliver undertiden behand- lede med Lud. Naar de soltørres, er de i Smag og Udseende vanskelige at skelne fra Malagarosiner, der altid soltørres. Prisforhol- det mellem de to Sorter, Valencia og Malaga, er meget vekslende efter Høstens Størrelse. — Kurverosiner er simplere Kvaliteter, der forsendes i Kurve paa c. 23—46 kg.