Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rosenvand
816
Rosiner
<olie, Æteroleum Ligni Rhodii, er
imidlertid sjælden andet end Rosenolie, til
hvilken der er sat Sandeltræolie eller Ceder-
træolie. En ganske lignende Olie, ogsaa kal-
det vestindisk Sandeltræolie, faas
ogsaa af den paa Jamaica, Cuba, Porto Rico
•og i Ecuador voksende Am y r i s balsam i-
fera, hvis Ved baade kaldes Rosentræ og
Rhodisertræ.
Rosenvand, Aqua r o s ar um, er en me-
get fortyndet Opløsning af Rosenolie i Vand,
der tidligere hovedsagelig fremstilledes ved
Destillation af tørrede Rosenblade med Vand,
nu sædvanlig ved Rystning af Vand med Ro-
senolie. I Provence fremstilles dog stadig en
Del ved Destillation af friske Blomster. Det
benyttes til kosmetiske Midler og til Parfu-
mering' af Konditorvarer, og maa opbevares i
tæt tillukkede Flasker paa et køligt Sted.
Rosersalt se Stanniklorid.
Roses Metal er en Legering af 2 Dele Vis-
mut, 1 D. Tin og 1 D. Bly, der smelter ved
93,75°, altsaa under Vandets Kogepunkt.
Rosetter se Diamant.
Rosiner (Rosinen; Cibeben ell. Z i b e-
ben; Raisins; Raisins; Bassulæma-
j o r e s), er Vindruer, som er tørrede i Solen
eller sjældnere ved Ovnvarme, i første Til-
fælde enten efter at man har skaaret Klaserne
af. eller for de bedre Sorters Vedkommende
efter at man har gennemskaaret Stilkene
halvt, saaledes at Klaserne dog bliver hæn-
gende paa Ranken. Undertiden, navnlig i
Frankrig, dyppes Druerne før Tørringen i ko-
gende Vand, undertiden, navnlig i Italien og
enkelte Steder i Spanien, i Potaskelud, hvor-
ved de faar en ejendommelig, lidt syrlig Smag.
Til Rosiner anvendes navnlig de særlig kød-
rige, saftfattige Druesorter med tyk Skal, og
■denne bliver ved Tørringen rynket, idet Dru-
erne skrumper ind, og de antager samtidig
en gulbrun til violet Farve. De forsendes en-
ten som hele Klaser, Druerosiner, eller
afplukkede og efter Kvaliteten emballerede i
Æsker, Fustager eller Kurve. Af de i Han-
delen gaaende Sorter kan følgende nævnes:
1) Levantiske Rosiner. Hertil hører
S m y r n a r o s i n e r fra Omegnen af Smyrna,
der gennemgaaende er holdbare og godt be-
handlede. De benævnes sædvanlig efter de
forskellige Landskaber, og som de bedste an-
ses de fra U v a z i k og R e i s-D e r e h, der
er kødfulde, tyndskallede og holdbare.
Tschismé er ligeledes gode, men sædvan-
lig noget mindre og brunlige. Vuolla er end-
nu mindre, mere tykskallede, gullige, men
ligeledes holdbare. De simpleste faas fra Ala-
z a t a. — Sultanas, Sultaninas eller
Be dan as faas af en særlig Drueart; de er
smaa, gule, uden Stilke og Kærner og meget
søde. —- Damask u s r o sin er er meget
store, søde, brungule og kommer oftest i Han-
delen uden Stilke og Kærner. — Eleme kal-
des de udsorterede, særlig smukke Rosiner af
•ovennævnte Arter, der oftest forsendes i Kas-
ser paa 5 å 6 til 25 å 30 kg uden eller med
Stilke, eller i Sække paa 25 og 50 kg.
Til de levantiske henregnes sædvanlig og-
saa Rosiner fra de græske og tyrkiske
Øer, der er af ringe Kvalitet. De meget søde
Samosrosiner benyttes en Del af Vin-
fabrikanterne til Fremstilling af Cider. De er
smaa, mørke, daarligt behandlede og kaldes
undertiden, ligesom lignende Kvaliteter fra
andre Steder, sorte Rosiner. De levan-
tiske Rosiner bringes især i Handelen over
Triest, Hamburg og London.
2) Italienske Rosiner kommer kun
sjældent til Skandinavien. Hertil hører de
smaa, sorte lip ariske, der ogsaa underti-
den kaldes lipariske Korender, og de
større lipariske Sorter; Pas sol a og Pas-
sar i n e samt de store, velsmagende, men
oftest sandede, kalabriske Rosiner, der
er brune eller blaaviolette,
3) Franske Rosiner , er gennemgaa-
ende af fortrinlig Kvalitet og benyttes især til
Dessert. De kommer næsten udelukkende fra
Provence og Languedoc og forsendes som Re-
gel i hele Kasser. De bedste er J u b i s- eller
Kasserosiner fra Omegnen af Roque ver t
og Auriol i Provence. De er gule, glinsende,
kødfulde og meget søde, undertiden besatte
med udkrystalliseret Sukker. Den bedste Kva-
litet kaldes P an s es,.derefter følger Ver-
dales, Aragnans, Gros Sicilien s
blancs og Sur couches, der er de bil-
ligste. De forsendes i Kasser øaa 20 kg,
»Quarts«, eller paa 8—9 kg, »Cassetines«. No-
get mindre end disse og ikke saa kødfulde er
Picardant rosinerne fra Languedoc,
der sædvanlig forsendes i Kasser paa indtil
50 kg. Fra de bekendte Vinegne: Frontignan,
Lunel o. a. kommer de fortrinlige Muska-
tel r o s in e r, der er gule, gennemsigtige og
med en meget fin, muskatelleragtig Smag. De
forsendes navnlig over Marseille, Cette og
Toulon i Papæsker.
4) Spanske Rosiner udføres i store
Mængder og oftest af fortrinlig Kvalitet til
fra Malaga, Valencia og
^Alicante;- Til <le bedste Sorter hører Mala-
g^muskat, der. er store, runde, blaalige, ofte
sorterede som »Konfektrosiner«, der efter Dru-
erne^Taftagende StørXblse benævnes Impe-
r au S u r c h o i x og C h o i x,
saedvanligj^gakkøde i elegant udstyrede Kas-
ser. De ; Sortér forsendes i Fustager
paa c. 50 kg eller i Kasser paa c. 25 kg, un-
dertiden ogsaa i Kurve af Esparto, under Navn
af Smaa Muskatrosiner. Muskatel-
druerosiner bruges sædvanlig som Be-
tegnelse for de store Sorter eller for løse
Muskatelrosiner. — Go r r on s eller P i c k-
r o sin er, der nu næsten er gaaede ud af
Handelen, var lange, gule eller blaa, tykskal-
lede og ikke saa holdbare og søde som Mu-
skatelrosinerne; de bedste kom fra Kystdi-
strikterne. — Passerillas kaldes Resiner,
der er tørrede med halvt overskaarne Stilke,
hvilken Tørringsmaade sædvanlig kun anven-
des ved særligt gode, søde Druer. Hertil hø-
rer Lexia> eller Potrosiner (Passe-
rillas de Lexia) fra Alicante, der før
Tørringen er behandlede med varm Lud, ofte
med Tilsætning af Olivenolie, hvorved Bær-
rene revner og ved Tørringen overtrækkes
med et Lag af den indtørrede Saft. De for-
sendes i Stenkrukker paa c. 11 kg, men spil-
ler ikke mere nogen Rolle i Handelen. — Va-
lenciarosiner bliver undertiden behand-
lede med Lud. Naar de soltørres, er de i
Smag og Udseende vanskelige at skelne fra
Malagarosiner, der altid soltørres. Prisforhol-
det mellem de to Sorter, Valencia og Malaga,
er meget vekslende efter Høstens Størrelse.
— Kurverosiner er simplere Kvaliteter,
der forsendes i Kurve paa c. 23—46 kg.