Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rosmarinblade 817 Rubellit 5) Kaliforniske Rosiner udføres i de senere Aar i betydelige Kvantiteter til Eu- ropa og kan være af fortrinlig Kvalitet. Angaaende Korender (s. d.). Qode Ro- siner skal være søde, kødfulde, store, tørre ■og blanke. De maa opbevares koldt og tørt, og Luft og Lys maa saa vidt muligt holdes ude, hvorfor man søger at presse dem fast ned i Emballagen da de ellers let gaar i Gæ- ring. Alderen har stor Indflydelse, og Rosiner, der er blot 3 Aar gamle, kan kun bruges til Fabrikation af Eddike. løvrigt benyttes .Ro- siner foruden til Dessert ogsaa af Bagere, og Forbruget til Fremstilling af Cider er i de se- nere Aar i stadig Stigning. Før Krigen indførte Danmark c. 1700 t Rosiner og udførte c. 90 t. — Norge indførte c. 1450 t og Sverige c. 1700 t. Rosmarinblade, Folia Rosmarin i, Her- fa a A n t h o s, faas af den i det sydlige Europa vildtvoksende og i Mellemeuropa dyrkede, til de læbeblomstrede hørende Rosmarin, Ros- marinus officinalis., en 0,6—2 m høj Busk. Bladene er linieformede, 2—4 cm lange, læderagtige, afstumpede i Spidsen, paa Si- derne mørkegrønne, svagt rynkede med til- bagerullede Rande, paa Undersiden hvidfiltede iræd stærkt fremtrædende Midterribber. De har en stærkt krydret Lugt og i frisk Tilstand en skarp og bitter, samtidig om Terpentin og Kamfer mindende Smag, der dog er betydelig mildere hos de tørrede Blade. De indeholder et Bitterstof og en æterisk Olie og benyttes foruden til Fremstilling af denne ogsaa. som Krydderi og til Fremstilling af Kryddereddike. Bladene af den dyrkede Rosmarin, der ogsaa gaar i Handelen under Navn af tysk Ros- marin, er langt mindre aromatiske end de, der faas af de navnlig i Spanien, Frankrig og Dalmatien vildtvoksende Planter. Den æteriske Olie, Rosmarin olie, gaar i Handelen i to Sorter, nemlig dels som i t a- 1 i e n s k, der fremstilles i Dalmatien i en Mængde af indtil 20 000 kg om Aaret, og dels som fransk Rosmarinolie, der har en noget finere Lugt. Meget ringe Mængder fremstilles ogsaa i Spanien og i England, sidstnævnte Sted ai dyrkede Planter. Rosmarinolie er en farve- løs eller svagt grønliggul Vædske med en gennemtrængende, kamferagtig Lugt og en krydret, bittert kølende Smag. Vægtfylden varierer fra 0,900 til 0,920. Opløseligheden i Alkohol er noget forskellig hos de forskellige Handelssorter. Forfalskninger finder navnlig Sted ved Tilsætning af Terpentinolie, Kamfer- olie og fede Olier. Rosmarinolie benyttes i Medicinen til Indgnidning o. 1., endvidere til Udryddelse af Insekter og i mindre Mængde som Tilsætning til Pomader og Sæber og ved Tilberedningen af forskellige Slags Fernis, idet Olien kan opløse forskellige haarde Harpikser, bl. a. Kopal. En meget betydelig Anvendelse finder Rosmarinolien i mange Lande som De- natureringsmiddel, dels alene til Denaturering af Olivenolie, dels blandet med andre Stoffer til Denaturering af Alkohol. Rosoglio se Muskatvine. Rosolan se M a u v e i n. Rosolsyre er en organisk Syre, der dannes ved Indvirkning af Oxalsyre og koncentreret Svovlsyre paa Karbolsyre, hvorved den faas i Form af gulbrune Krystaller, der er uop- løselige i Vand, men opløselige i Alkohol med guldgul Farve. Syrens Natronsalt, der ogsaa Meyers Vareleksikon. kaldes A u r i n, P æ o n i n, Tr o p æ o 1 i n ell. gult K o r a 11 i n, danner metallisk grøntglin- sende Stykker, der er opløselige i Alkohol med orangegul Farve, i Alkalier med rød Farve. Ammoniaksaltet, rødt Korallin, danner et rødbrunt, i Vand tungt opløseligt Pulver. Saltene anvendes navnlig til Frem- stilling af Lakfarver, medens Syren selv fin- der Anvendelse i Kemien som Indikator ved Titreringer (s. d.). Rosso Antico er en rød Varietet af Marmor. Rotang se Spanskrør. Rothweiler se Badensiske Vine. Rottegift er latværgeagtige Blandinger eller store Piller, hvis Qrundbestanddel i Reglen er Fedt, Mel, Sukker og Vand, og hvortil er sat forskellige Giftstoffer, oftest Fosfor, Fosfor- la t v æ r g e, Electuarium phospho- ratum contra glires, Baryumkarbonat eller friske Strandløg. Smign. R a t i n. Rottehale se Timote og Fil. Rottekrudt se Ar sensyrling anhydr id. Rottel, R o 11 o 1 i, er Benævnelsen for det tyrkiske Pund, der inddeles i 144 Dram.m, og som er = 445 g. I Tunis og Tripolis haves Rottel af forskellig Størrelse, saaledes 1 Rot- tel Attaria = 506.9 g og 1 Rottel Sucki = 568,4 g. Rottoli bruges ogsaa som en Vægt- enhed paa de joniske Øer, hvor den er = 793,8 g. Rotteskind bruges i Pelsvarehandelen un- dertiden som Betegnelse for Oppossum- skind (s. d.). Rotting se Spanskrør. Rottlerin se Kamala. Rotulæ Sacchari er den latinske Betegnelse for smaa Sukkerkager, der især anvendes til Pebermyntekager (R. M e n t h æ p i p e r i t æ). De er indtil 0,5 cm i Diameter, kredsrunde, plankonvekse, og fremstilles ved, at man lader en varm, stærkt koncentreret Sukkeropløs- ning dryppe ned paa en glat Metal- eller Sten- plade, hvor Draaberne stivner, idet de afkø- les; derefter tørres Kagerne i Luften eller i et opvarmet Tørreskab. Roucoti se O r 1 e a n. Roucoule se Hermitagevine. Roussillonvine kaldes forskellige røde og hvide Vine fra Provinsen Roussillon, af hvilke de mest bekendte er den røde Banyuls og den hvide R i v e s a 11 e s, der anses som Frankrigs bedste Sødvin, ligesom den mørkt- farvede Grenache. Ringere Sorter er den røde Rivesaltes, Baix Cosperon, Mac- cabeo o. fl. De anvendes dels som Likør- vine, dels til Forskæring af lettere Vine. Ho- vedpladsen er Perpignan. Roustignan er en hvid fransk Vin med en ejendommelig trøffelagtig Smag og Lugt, der faas' fra Omegnen af Pau i Departementet Bas-Pyrenées. Rove se Gal æb 1 e r. Ru er den kemiske Betegnelse for Metallet Ruthenium. Rubel er Enheden i det russiske Møntsy- stem, som er baseret paa Guldmøntfoden, ind- deles i 100 Kopeker og har en Værdi = 1 Kr. 92 Øre. Af Guld udmøntes Stykker paa 15, 7% og 5 Rubler med henholdsvis 11,612, 5,806 og 3,8704 g fint Guld. Af Sølv udmøntes Stykker paa 1 Rubel, 50 Kopeker og 25 Kope- ker, indeholdende henholdsvis 18, 9 og 4,5 g fint Sølv. Rubellit se Tur m alin. 52