Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ruberythrinsyre 818 Rug
Ruberythrinsyre se K r a p.
Rubicel se S p i n e 1.
Rubidium er et til Alkalimetallerne hørende
Grundstof, der forekommer meget udbredt i
Naturen, men altid kun i smaa Mængder,
navnlig i forskellige Kaliforbindelser. Saa-
ledes indeholder Karnallit c. 0,025 % Rubi-
dium, men til Trods for dette tilsyneladende
ringe Indhold spredes der dog paa Grund af
det store aarlisje Karnallitforbrug sammen
med Karnalliten aarligt c. 300 000 kg Rubidium
paa Markerne, og dette Metal optages ogsaa
som Næringsstof i en stor Mængde Planter,
bl. a. af Sukkerroerne, hvorfor det genfindes
i den af Roemelassebærme fremstillede Pot-
aske. Det er i ren Tilstand et sølvhvidt,
stærkt glinsende Metal, der ligesom Kalium
og Natrium med stor Begærlighed oxyderer
sig i Luften og sønderdeler Vand, hvorfor det
maa opbevares under Petroleum e. 1. Det er
ved almindelig Temperatur blødt som Voks
og smelter ved c. 37°. Ingen af Metallets
Forbindelser har hidtil fundet nogen teknisk
Anvendelse.
Rubin (Rubin; Ruby; R u b i s) er en højt
skattet Ædelsten af rød Farve med Farve-
nuancer fra bleg rosenrød til dyb karmin. Den
danner ligesom Safir (s. d.) en Farvenuance
af ædel Korund, der næst Diamant er det
haardeste af alle Mineraler, og bestaar af
næsten ren Aluminiumoxyd. Ved Ophedning
bliver Rubinen grøn, men antager ved Af-
køling atter sin røde Farve. Smukke, dybt
røde Rubiner, »Pigeonsblood« (Dueblod), er
sjældne og ansættes til større Værdi end gode
Diamanter af samme Størrelse. Yderst sjæl-
den forekommer Rubiner af mere end 10 Ka-
rats Vægt (1 Karat = 0,205 g) i raa Tilstand
og saaledes højst 4—5 Karat som slebne. Fejl-
fri Sten af denne Størrelse og mørk Farve
kan naa en Pris af 7—8000 Kr. Mindre Sten
og af lysere Farve betales med c. 80 Kr. pr.
Karat. Rubiner er som Helhed sædvanlig af
større Værdi end Safirer. Smukke Rubiner
forekommer navnlig i Birma og Siam; lige-
ledes paa Ceylon, Centralasien, Ural og flere
Steder i Nordamerika. Ogsaa i Bøhmen,
Schlesien og Frankrig (Languedoc) forekom-
mer Rubiner, om end af ringere Værdi. Ru-
biner slibes sædvanlig i Brillantform, der for
mørktfarvede Sten oftest gøres noget fladere
end Reglen er for Diamanter. Ligesom disse
indfattes de »å jour«. En ofte anvendt Form
er ogsaa Trappesnittet og Slibning i Halv-
kugleform, »en cabochon«. Smaa Sten slibes
i Rosetform. Angaaende Kunstig Rubin
se Korund.
Rød Spinel antoges i tidligere Tid for at
være Rubiner (se Spinel). Saavel denne som
Granat, Hyacint, udglødet Ametyst, rødbrændt
brasiliansk Topas og rød. Turmalin udgives
stundom for Rubiner. Rubinens større Haard-
hed og de ulige store Vægtfylder er dog gode
Hjælpemidler til at bestemme Ægtheden.
Rubin-Asterier kaldes de røde Stjernesafirer.
Rubin, brasiliansk, er et Handelsnavn for
lyst røde Topaser, der fremstilles ved for-
sigtig Glødning af mørkegule Topaser, hvor-
ved disse antager den nævnte Farve.
Rubinglas bruges undertiden som Betegnelse
for de dybtrøde Glassorter: Hæmatinon og
Guldrubin, se Glas.
Rubinglimmer, d. s. s. Q 6 t h i t (s. d.).
Rubinspinel er den røde Spinel (s. d.), der
nærmer sig Rubin i Farve og ofte sælges som
1 æg-fe Rubin.
Rubinsvovl se Realgar.
Rubus se Klynger.
Rude. Have- eller Vinrude, Ruta gra-
ve o 1 e n s, er en i Middelhavslandene vildt-
voksende og i Skandinavien undertiden i Ha-
ver dyrket Plante, der vokser som en indtil
90 cm høj Busk med grønliggule Blomster og
temmelig tykke, glatte, fjerdelte, matgrønne
eller blaaligt anløbne Blade, som er tæt be-
satte med gennemskinnelige Punkter. Bla-
dene, Folia eller Herba R u t æ, har i
frisk Tilstand en gennemtrængende, ubehage-
lig Lugt og en brændende og svagt bitter
Smag. De tørrede Blade er graagrønne og
har en svagere Lugt og Smag. De benytte-
des tidligere en Del i Medicinen som Excitans
og Abortivum. bl. a. ogsaa til Fremstilling af
Kryddereddike, se Eddike, nu væsentlig kun
som Folkelægemiddel. De indeholder et Gly-
kosid, Rutin, og en æterisk Olie, Ru d e-
olie (Rautenoel; Oil of rue; Essence
de rue; Æteroleum Rutæ), der er en
farveløs eller gul Vædske med en overordent-
lig stærk og vedhængende Lugt, som først ved
meget stærk Fortynding bliver behagelig. Den
udmærker sig ved at have en mindre Vægt-
fylde end nogen anden bekendt æterisk Olie,
nemlig — 0,833—0,840. Den forfalskes bl. a.
med Petroleum og Terpentinolie, hvilke Til-
sætninger kan kendes paa, at de gør Olien
uopløselig i V-0' % hoF$g’Alkohol. Den be-
nyttes dels i ringe Mængde i Medicinen, dels
til Fremstilling af forskellige Bittere og Toi-
letmidler samt til Fremstilling åf Kognaksolie
(s. d.). ..
Rufach se E1 s^S/S^wune...
Ru«: (R o g g e n; R y e; S e i g 1 e; S e c a 1 e
c e r e a 1 e) er en Koftis&rt, som navnlig dyr-
kes i Skandinavien indtil 66° n. Br. (Torneå),
Rusland, Nord- og Mellemtyskland i en Mæng-
de Arter, oftest som Vintersæd, i koldere Egne
som Vaarsæd. Den har et 1,5—2 m højt Straa
med firsidige, tætte, nikkende Aks, toblom-
strede Smaaaks og sylformede, ru Inderavner,
der kun er halvt saa lange som Yderavnerne,
af hvilke den yderste i Spidsen bærer en ind-
til 3 cm lang Stak, se Fig. 356, 357 og 358.
Af de talrige dyrkede Sorter kan følgende
nævnes: Provstirug, der stammer fra
Holsten og paa Grund af sine mange fortrin-
lige Egenskaber tidligere har været den mest
dyrkede Sort i Danmark og Norge ligesom
den deraf uddannede nordslesvigske
Kæmperug med større Kærner. Begge
Sorter lider imidlertid af den Mangel, at Frøet
sidder meget løst i Akset, hvilket i betydelig
Grad vanskeliggør Indhøstningen. — B r e-
t agner ug, der paa et tidligt Stadium af
sin Vækst kendes paa sine nedliggende Skud
og smalle Blade, har en Lignende stor Givtig-
hed som Provstirug, men udvikler sig noget
langsommere end denne og har kortere Aks.
— Campinerugen, der stammer fra Bel-
gien, ligner meget Provstirugen, men adskil-
ler sig fordelagtigt fra denne ved, at Kornene
sidder fastere i Akset, ligesom den ogsaa er
mere nøjsom med Hensyn til Jordbunden. —-
Zeelånderrug er kortere og finere i
Straaet end Provstirugen og har kortere og
mere sammentrængte Aks end denne. Den
stiller noget større Fordringer til Jordbunden
end den foregaaende Sort. -—• B e s t eh or ns