Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Ruberythrinsyre 818 Rug Ruberythrinsyre se K r a p. Rubicel se S p i n e 1. Rubidium er et til Alkalimetallerne hørende Grundstof, der forekommer meget udbredt i Naturen, men altid kun i smaa Mængder, navnlig i forskellige Kaliforbindelser. Saa- ledes indeholder Karnallit c. 0,025 % Rubi- dium, men til Trods for dette tilsyneladende ringe Indhold spredes der dog paa Grund af det store aarlisje Karnallitforbrug sammen med Karnalliten aarligt c. 300 000 kg Rubidium paa Markerne, og dette Metal optages ogsaa som Næringsstof i en stor Mængde Planter, bl. a. af Sukkerroerne, hvorfor det genfindes i den af Roemelassebærme fremstillede Pot- aske. Det er i ren Tilstand et sølvhvidt, stærkt glinsende Metal, der ligesom Kalium og Natrium med stor Begærlighed oxyderer sig i Luften og sønderdeler Vand, hvorfor det maa opbevares under Petroleum e. 1. Det er ved almindelig Temperatur blødt som Voks og smelter ved c. 37°. Ingen af Metallets Forbindelser har hidtil fundet nogen teknisk Anvendelse. Rubin (Rubin; Ruby; R u b i s) er en højt skattet Ædelsten af rød Farve med Farve- nuancer fra bleg rosenrød til dyb karmin. Den danner ligesom Safir (s. d.) en Farvenuance af ædel Korund, der næst Diamant er det haardeste af alle Mineraler, og bestaar af næsten ren Aluminiumoxyd. Ved Ophedning bliver Rubinen grøn, men antager ved Af- køling atter sin røde Farve. Smukke, dybt røde Rubiner, »Pigeonsblood« (Dueblod), er sjældne og ansættes til større Værdi end gode Diamanter af samme Størrelse. Yderst sjæl- den forekommer Rubiner af mere end 10 Ka- rats Vægt (1 Karat = 0,205 g) i raa Tilstand og saaledes højst 4—5 Karat som slebne. Fejl- fri Sten af denne Størrelse og mørk Farve kan naa en Pris af 7—8000 Kr. Mindre Sten og af lysere Farve betales med c. 80 Kr. pr. Karat. Rubiner er som Helhed sædvanlig af større Værdi end Safirer. Smukke Rubiner forekommer navnlig i Birma og Siam; lige- ledes paa Ceylon, Centralasien, Ural og flere Steder i Nordamerika. Ogsaa i Bøhmen, Schlesien og Frankrig (Languedoc) forekom- mer Rubiner, om end af ringere Værdi. Ru- biner slibes sædvanlig i Brillantform, der for mørktfarvede Sten oftest gøres noget fladere end Reglen er for Diamanter. Ligesom disse indfattes de »å jour«. En ofte anvendt Form er ogsaa Trappesnittet og Slibning i Halv- kugleform, »en cabochon«. Smaa Sten slibes i Rosetform. Angaaende Kunstig Rubin se Korund. Rød Spinel antoges i tidligere Tid for at være Rubiner (se Spinel). Saavel denne som Granat, Hyacint, udglødet Ametyst, rødbrændt brasiliansk Topas og rød. Turmalin udgives stundom for Rubiner. Rubinens større Haard- hed og de ulige store Vægtfylder er dog gode Hjælpemidler til at bestemme Ægtheden. Rubin-Asterier kaldes de røde Stjernesafirer. Rubin, brasiliansk, er et Handelsnavn for lyst røde Topaser, der fremstilles ved for- sigtig Glødning af mørkegule Topaser, hvor- ved disse antager den nævnte Farve. Rubinglas bruges undertiden som Betegnelse for de dybtrøde Glassorter: Hæmatinon og Guldrubin, se Glas. Rubinglimmer, d. s. s. Q 6 t h i t (s. d.). Rubinspinel er den røde Spinel (s. d.), der nærmer sig Rubin i Farve og ofte sælges som 1 æg-fe Rubin. Rubinsvovl se Realgar. Rubus se Klynger. Rude. Have- eller Vinrude, Ruta gra- ve o 1 e n s, er en i Middelhavslandene vildt- voksende og i Skandinavien undertiden i Ha- ver dyrket Plante, der vokser som en indtil 90 cm høj Busk med grønliggule Blomster og temmelig tykke, glatte, fjerdelte, matgrønne eller blaaligt anløbne Blade, som er tæt be- satte med gennemskinnelige Punkter. Bla- dene, Folia eller Herba R u t æ, har i frisk Tilstand en gennemtrængende, ubehage- lig Lugt og en brændende og svagt bitter Smag. De tørrede Blade er graagrønne og har en svagere Lugt og Smag. De benytte- des tidligere en Del i Medicinen som Excitans og Abortivum. bl. a. ogsaa til Fremstilling af Kryddereddike, se Eddike, nu væsentlig kun som Folkelægemiddel. De indeholder et Gly- kosid, Rutin, og en æterisk Olie, Ru d e- olie (Rautenoel; Oil of rue; Essence de rue; Æteroleum Rutæ), der er en farveløs eller gul Vædske med en overordent- lig stærk og vedhængende Lugt, som først ved meget stærk Fortynding bliver behagelig. Den udmærker sig ved at have en mindre Vægt- fylde end nogen anden bekendt æterisk Olie, nemlig — 0,833—0,840. Den forfalskes bl. a. med Petroleum og Terpentinolie, hvilke Til- sætninger kan kendes paa, at de gør Olien uopløselig i V-0' % hoF$g’Alkohol. Den be- nyttes dels i ringe Mængde i Medicinen, dels til Fremstilling af forskellige Bittere og Toi- letmidler samt til Fremstilling åf Kognaksolie (s. d.). .. Rufach se E1 s^S/S^wune... Ru«: (R o g g e n; R y e; S e i g 1 e; S e c a 1 e c e r e a 1 e) er en Koftis&rt, som navnlig dyr- kes i Skandinavien indtil 66° n. Br. (Torneå), Rusland, Nord- og Mellemtyskland i en Mæng- de Arter, oftest som Vintersæd, i koldere Egne som Vaarsæd. Den har et 1,5—2 m højt Straa med firsidige, tætte, nikkende Aks, toblom- strede Smaaaks og sylformede, ru Inderavner, der kun er halvt saa lange som Yderavnerne, af hvilke den yderste i Spidsen bærer en ind- til 3 cm lang Stak, se Fig. 356, 357 og 358. Af de talrige dyrkede Sorter kan følgende nævnes: Provstirug, der stammer fra Holsten og paa Grund af sine mange fortrin- lige Egenskaber tidligere har været den mest dyrkede Sort i Danmark og Norge ligesom den deraf uddannede nordslesvigske Kæmperug med større Kærner. Begge Sorter lider imidlertid af den Mangel, at Frøet sidder meget løst i Akset, hvilket i betydelig Grad vanskeliggør Indhøstningen. — B r e- t agner ug, der paa et tidligt Stadium af sin Vækst kendes paa sine nedliggende Skud og smalle Blade, har en Lignende stor Givtig- hed som Provstirug, men udvikler sig noget langsommere end denne og har kortere Aks. — Campinerugen, der stammer fra Bel- gien, ligner meget Provstirugen, men adskil- ler sig fordelagtigt fra denne ved, at Kornene sidder fastere i Akset, ligesom den ogsaa er mere nøjsom med Hensyn til Jordbunden. —- Zeelånderrug er kortere og finere i Straaet end Provstirugen og har kortere og mere sammentrængte Aks end denne. Den stiller noget større Fordringer til Jordbunden end den foregaaende Sort. -—• B e s t eh or ns