Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rullebok 819 Rullestensgrus Kæmperug har højere Straa og længere Aks end Provstirugen, men giver ikke saa siort Udbytte som denne. — Schlansted- Urrugen,_ der er udviklet i Tyskland ved Frøudvalg af Provstirugen, udmærker sig ved et meget langt og stift Straa os lange Aks, Rg- 356. Bretagne Rug. 2/3 naturl. Størr. — Fig. 357. Schlanstedter Rug. 2/3 naturl. Størr. hvorfor den særlig egner sig til Dyrkning paa nieget frugtbare Jorde, hvor Rugsorter med niindre stive Straa har Tilbøjelighed til at gaa } Leje. Paa mindre god Jord giver den der- imod et ringere Udbytte end de foregaaende borter. — Sand- eller Hed e r u g er en tælles Benævnelse for forskellige Rugsorter, । navnlig dyrkes i stor Mængde paa Jyl- /'ri S Sand- og Hedejord, hvortil de egner sig Sødt, da de ikke stiller store Fordringer til Jordbunden og taaler at saas sent om Efter- året, medens de dog ved tidlig Saaning kan Sive et betydeligt større Udbytte. — Under ;avn af Set. H an s r u g, se Fig. 358, dyrkes navnlig som Foderplante en Slags Rug, der udmærker sig ved sin store Ævne til at buske °£ som, naar den paa god Jord saas ved '■ct. nansdags Tid, er saa vidt udviklet, at Foraa n ^eny^es samme Efteraar og næste Frugten er nøgen, d. v. s. ikke sammen- vokset med Avnerne, langagtig, kileformet, 8 —10 mm lang, 3 mm bred, affladet ved den øverste Ende, hvælvet oaa Rygsiden og med en Længdelure paa Bugsiden, saaledes at Tværsnittet bliver afrundet hjærteformet. Overfladen er nøgen undtagen ved den ene Ende, hvor den er besat med Haar, grønlig- graa, brunlig eller blaaliggrøn, undertiden næsten sølvglinsende og fint rynket. Rug an- vendes dels som Foderkorn særlig til Svin, Arbejdsheste og Fjerkræ, i nogle Lande til Fremstilling af særlige Ølsorter og Brænde- vin, f. Eks. Whisky, men finder dog sin største Anvendelse som Brødkorn, se Mel, medens Klidene benyttes til Kvægfoder, se Klid. Smign. iøvrigt Korn. For de tre skandinaviske Landes Vedkom- mende androg den omtrentlige Overskudsind- førsel angivet i Millioner kg: Aar Danmark Norge Sverige 1890 71,8 158,58 117,44 1895 129,9 181,1 121,65 1900 89,1 183,97 132,22 1905 122,45 224,04 93,07 1910 181,14 213,61 69,44 1913 215,61 190,56 90,83 Angaaende Handelen med formalet Rug henvises til Mel. Rullebok, et meget aabent vævet Bomulds- stof, der er stærkt appreteret og limet, og som bruges til Damehatte. Rullekobber, Rullemessing, se Blik. Rullesten er Navnet for store Sten, der ligger i Gruslag eller Ler, eller som er udskyllede af ■ saadanne Lag af Havets Bølger og nu ligger ophobede langs \\»// Strandkanten (Søsten) eller ligger spredte paa Marken \®w/ (Marksten). Rullestenene er oprindelig kantede Bjergartsstyk- A®®/ ker, der har mistet Kanterne ved WW Skuringen imod hverandre, idet wWj de sammen med de øvrige Jord- XwWffi’,/' og Stenmasser, som Isen aflejrede under Istiden, transporteredes fra den oprindelige Klippe til deres Wrø nuværende Lejested. Da det kun W er de forholdsvis faste og haarde Stykker af Bjergarterne, der har kunnet udholde en saadan lang- \W / varig Rulning og Afskuring, er W6 Rullestenene ofte af en bedre Be- W/ skaffenhed med Hensyn til Tæt- W hed og Fasthed end Gennemsnits- ™' mængden af den Bjergart, hvorfra de stammer. Saaledes er Rulle- W stenene af Saltholmskalk sædvan- ' lig et bedre Raaprodukt for Kalk- brænding end den faststaaende Saltholmskalk. Rullesten anven- des meget til Vandbygningsarbej- der og anden Bygningsbrug. (Smign. Singels). Rullestensgrus er Navnet for de Fig. 358. Set. Gruslag, som Smeltevand fra Ind- landsisen under Istiden udsorte- ’ 011 ’ rede af de Jordmasser, Isen med- førte. Mest typisk optræder det i de s. k. Rullestensaase. der er afsatte af Qletcher- elvene, og som mest udpræget optræder i Sverige, men dog ogsaa kendes fra Danmark, 52*