Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rum 820 Rutil saasom mellem Næstved og Præstø, fra Køge Vest paa langs Køge Aa o. fl. St. Rullestens- grus har en udstrakt Anvendelse baade til Bygningsbrug, som Vejmateriale og ikke mindst som Ballast ved Jærnbanebygning. Ofte maa det imidlertid ved Harpning adskil- les i forskellige Kornstørrelser efter den ulige Anvendelse. Paa flere Steder, hvor det fore- kommer i større Mængde, saasom i Nærheden af Roskilde, er Rullestensgruset Genstand for fuldstændig planmæssig Udvinding. Rum se Rom. Rummeter, r m, Maalet for stablet Træ, er 1 m3 ydre Maal, hvortil svarer c. 0,5—0,8 m8 Vedmasse. For Knippelbrænde og Naaletræ er Maalene sædvanlig 1 m paa hver Led; for andet Træ er Højden 1 m, medens Stabelens Længde varierer efter Stykkernes Længde, førstnævnte fra 222 til 50 cm, svarende til Længder af 45—200 cm af Stykkerne. Rundbælg, Anthyllis vulneraria, er en til de ærteblomstrede hørende Plante, der dels er vildtvoksende, dels dyrkes som Fo- derplante. Den har i dyrket Tilstand indtil 65 cm høje, opstigende Stængler, ulige finnede Blade med 2—4 Par smaa, smalle Sideblade og et større elliptisk Endeblad, der paa Un- dersidan er tiltrykt silkehaaret. Blomsterne er gule med hvidfiltede, opblæste Bægre og sidder i to tæt samlede Hoveder i Spidsen af Stænglen, omgivne af fingerdelte Dækblade. Den begynder at blomstre midt i Juni, og Frøet modnes derefter i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August. Den fordrer noget Kalk men er iøvrigt meget nøjsom m. H. t. Jordbunden, ligesom den ogsaa langt bedre end Kløver taaler en længere Tørke. Noget Frø avles i Danmark, men det meste indføres, hovedsagelig fra Tyskland. Rundfugl se B r o k f u g 1 e. Rundvævede Stoffer se Dobbeltvæv e- d e Stoffer. Runing se A p p r e t u r. Runkelroer se Ro e r. Rupie, Rupee, er Møntenheden i britisk Ostindien og i de franske Besiddelser i For- indien. I britisk Ostindien er 1 Company Rupie = 16 Annas å 12 Pies og vejer 1 Tola = 11,664 g. Den præges i Sølv med. en Finholdighed af 11/is i Stykker paa 1 (indehol- dende 10,692 g fint Sølv), Vs, og x/s Rupie. I Guld præges Stykker paa 15 Rupier eller 1 Mohur og paa 10 og 5 Rupier, vejende hen- holdsvis 11,664-—7,776 og 3,888 g (1, 2/s og Vs Tola), af Finhed lx/i3 og altsaa indeholdende henholdsvis 10,692—7,128 og 3,564 g fint Guld. 100 000 Rupier benævnes sædvanlig 1 L a c og 100 Lac 1 Crore. Foruden Company Rupien bruges endnu meget sjældent den s. k. S i c c a Rupie, idet man sædvanlig regner 15 Sicca Rupier = 16 Company Rupier. Ifølge Lov af Juni 1893 er Sølvudprægningen for privat Reg- ning ophævet, og de engelske Sovereigns er lovligt Betalingsmiddel sammen med Sølv- rupien, idet Værdien af 1 Sølv-Rupie er fast- sat til 1 sh. 4 d. (c. 1 Kr. 20 Øre); derimod er der ikke fastsat noget Værdiforhold mellem Sølvrupien og Mohuren eller de mindre Guld- mønter, der altsaa nu er Handelsmønter. — I de franske Besiddelser (Pondichery) vejer 1 Rupie 11,4103 g med en Finhed af 958V3 og indeholder altsaa 10,9349 g fint Sølv. Rushnut se Jordmandler. Ruslæder. Omtrent alt Læder, som garves i Rusland, har den for det saakaldte »Ruslæ- der« ejendommelige Lugt, hvilket hidrører fra, at Pilebark er Hovedgarvematerialet i Rus- land, og denne har selv (i lagret Tilstand) denne Lugt og meddeler den til det dermed garvede Læder. Hvor det saakaldte Ruslæder ikke garves med Pilebårk, fremkaldes Lugten ved, at man i den Fedtblanding, hvormed Læ- deret smøres, kommer noget Birketjæreolie, der giver Læderet en ganske lignende Lugt. Iøvrigt er Læderets Garvning og Tougning som ved andet Overlæder, dog maa det, naar det skal farves rødt, kun smøres let fra Kød- siden. Rødfarvningen skete tidligere ved Paa- børstningen af en Bejdse af Stanniklorid og clerpaa af et Afko? af Rødtræ, som maa paa- børstes gentagne Gange for at Farven kan faas tilstrækkelig kraftig. Den rudede Narv faas som al anden mønstret Narv ved Indrul- ning med graverede Valser. I den nyere Tid har røde basiske Tjærefarvestoffer almindelig fortrængt den ret langvarige Behandling med Rødtraøafkog. Ruslæder anvendes hovedsage- lig til Portefeuille.arjpteider. Rusma se Aur ipigmen t Rusque^se Q a r o Russisk Glas er et undertiden anvendt Navn for genri^n^igti&e Glimmefblade, der kan be- nyttes som Ruder i Vinduer, Ovne o. i. St., hvor almindeligt Glas ikke kan bringes i An- vendelse. Russiske Vine fremstilles i det sydlige Rus- land, hvor der produceres baade røde og hvide Bordvine og masserende Vine, sædvanlig i gode Kvaliteter, navnlig K r i m m e r- og K a u k a- sus vin en e. De konsumeres for største De- len i Rusland, og Eksporten er kun meget ringe. Rustbeskyttelsesmidler kaldes en Del for- skellige flydende eller salveagtige Stoffer, der bruges til Paastrygning af blanke Metalgen- stande for at beskytte dem mod Oxydering, men egentlig bør herhen ogsaa regnes de Overtræk af modstandsdygtigt Metal, hvor- med andre, mere let modtagelige Metaller overtrækkes (f. Eks. Fortinning, Forzinkning os Fornikling af Jærn). Smign. ogsaa Brune- rede Varer. Sædvanlig benyttes forskellige Fernisser og Lakker med eller uden Farve- stoffer, Blandinger af Terpentin og Voks eller Kautsjukfernisser, os til finere Genstande un- dertiden Celluloidlak o. 1. Rustbeskyttelses- midler gaar i Handelen med en Mængde for- skellige Sammensætninger og under en Mæng- de forskellige Navne. Angaaende deres An- vendelse til Beskyttelse af Jærngenstande se Jærn, S. 441. Ruster se Ungarske Vine. Rustgult se J æ r n-C h a m o i s. Rustkit se J æ r n k i t. Rustpapir se Papir og N a a 1 e p a p i r. Ruthenium er et til Platingruppen hørende Metal, der paa flere Steder forekommer sam- men med Platin, Osmium og Iridium, sædvan- lig dog kun i meget underordnet Mængde, sine Egenskaber ligner det nærmest Iridium og er næst efter Osmium det tungest smelte- lige af alle Metaller. Det har hidtil ikke fun- det nogen teknisk Anvendelse. Rutil er et Mineral, der bestaar af i itan- oxyd, ligesom de to Mineraler Anatas og B r o o k i t. Haardheden er 6—6,5, Vægtfyl- den 4,2. Farven er rødbrun til rød, sjæWen gul, blaa eller sort; Pulveret er gulbrunt, os