Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rybs 821 Rævekager Mineralet har Diamantglans og er svagt gen- nemskinnende. Rutil træffes mest sammen ; med Kvarts i krystallinske Bjergarter, stun-' dom i smukke Krystaller, tetragonale Søjler, der undertiden optræder som Tvillinger, stri- bede oaa langs. Den største Udbredelse har । Rutilen som mikroskopiske Krystaller i for-’ skellige Bjergarter. I Sverige forefindes Rutil ved Kåringsbricka i Vestmanland, i Nærheden af Sulitålma samt nogle andre Steder; i Norge findes den som smukke Krystaller sammen med Apatit i den mineralogisk vigtige Egn omkring Kragerø og Arendal samt flere andre Steder. Ligesaa findes den ved Sanalpe i Karaten, paa St. Gotthard, i Tyrol, Bayern, St. Yrieux ved Limoges, Ural o. fl. St., lige- som den ogsaa forekommer flere Steder i Nordamerika. Ligesom Titaniærnerts (s. d.) tjener Rutil som Raastof for Fremstillingen af1 enkelte Farver, der benyttes i Porcellænsma- leriet, men udvindes ikke i nogen udstrakt Grad (se Titan). Rybs se Raps. Riidesheimer se Rhinskvine. Rype, Lagopus, er en til Hønsefuglene hørende Underafdeling af Urhønsegruppen, der navnlig lever i Norrland, Lapland, Island, Skotland og enkelte Steder i Alperne. Man skelner mellem to Arter: F i e 1 d r y p e n eller Blaarypen, Lag opus mutis, hvis Hane om Sommeren har Hoved, Hals, Ryg og Bryst sorte med hvidlige eller rustgraa Pletter, me- dens Hønen er sortplettet med sortgule bøl- gede Streger. Vinterdragten er hos begge Køn hvid, hvorhos Hanen har et sort Baand mel- lem Roden af Næbbet og Øjet. Dalrypen, Skovrypen eller Lirypen, Lagopus lagopus, er noget større end foregaaende, c. 35 cm lang, og Næbet er ved Spidsen mere nedtrykt og højere ved Roden (c. 13 mm), hvorhos det sorte Baand mellem Næb og Øje mangler. Vinterdragten er hvid med Undta- gelse af Halefjerene, som afset fra de to mel- lemste er sorte med hvid Spids. Den har en finere Smag end Fjeldrypen. Begge Arter er Genstand for en betydelig Jagt i Sverige og Norge og paa Island og udføres i ikke ringe Mængde, navnlig til Danmark. Tyskland og Norge. Ræddike (Rettig; Radish; Radis; Rap hanus), er en til de korsblomstrede hørende Planteslægt, et- eller toaarige, op- rette, forgrenede, nøgne eller ruhaarede Ur- ter med lyreformede Grundblade og sædvan- lig med en forneden kødet, opsvulmet Stæn- gel. En Art, Olieræddike, R. sativus o 1 e i f e r u s, dyrkes i Asien og enkelte Ste- der i Mellemeuropa for Frøenes Skyld, af hvilke faas en Olie, der afgiver en fortrinlig Madolie. Andre Sorter dyrkes for den op- svulmede Stængeldels Skyld, idet denne inde- holder en svovlholdig æterisk Olie, der giver den en skarp Smag. Man skelner sædvanlig mellem de sorte V i n t e r r æ d d i k e r, der enten er lange eller runde, udvendig sorte, indvendig hvide, og som kan holde deres Smag hele Vinteren, Sommerræddiker eller Radiser, der er røde eller hvide, lange, ovale eller runde, og som kun holder deres Smag i kort Tid, efter at de er trukne op af Jorden, og Høstræddiker, som er store, røde, aflange eller runde, og som kan bruges indtil Nytaar. Ræge, R æk e se Reje. Rækling se Fisk (Flyndere). Rævehale. A1 o p e c u r u s, er en Familie af Græsserne, af hvilken en Art, E n g-R æ ve- ha 1 e, A. p r a t e n s i s, dyrkes i ikke, ringe Mængde som F.odergræs. Det er en tidligt blomstrende, langsomt voksende og meget va- rig Græsart med 60—120 cm høje, glatte Stængler og med Smaaaksene samlede i en tætblomstret, valseformet, indtil 8 cm lang Dusk (Fig. 359). Yderavnerne er haarede, In- deravnerne glatte med en kort Stak. Den eg- ner sig navnlig til Dyrkning paa gode Eng- og Mosejorde og til Indblanding paa vedva- rende Græsmarker. Smign. iøvrigt Græs- f r ø. Rævekager, Bræk nødder, Krage- øjne (Brechniisse; P o i s o n-n u t s; Noix vomiques; Semen nucis vo- m i c æ; S. S t r y c h n i eller N u c e s v o- m i c æ), faas af Strychnos nux vomi- ca af Familien Loganiaceæ, der hører hjemme i Skovene paa Malabar- og Koromandelky- sten, paa Ceylon, Java og flere af de ostindi- ske Øer og i Nordaustralien. Det er et lav- stammet Træ med modsatte, kortstilkede, æg- formede Blade, grøngule 5 Tals-Blomster i top- formede Stande og rødgule, tykskallede Bær- frugter, i hvis, geléagtige Kød findes indtil 8, paa Højkant stillede, flade Frø. Disse er kreds- runde, indtil 25 mm i Diameter og indtil 6 mm tykke, undertiden noget krummede, beklædte med tiltrykte, gulgraa, silkeglinsende Haar; midt paa den ene Side findes et fortykket Parti, Navlen, fra hvilken en ophøjet Linie,