Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ræveskind 822 Rødbøg der dannes af mod hverandre stillede Haar, fører til en lille Fremragning paa Frøets Rand. Den hornagtige, hvidgraa Frøhvide bestaar af 2 plankonvekse Dele, der kun er sammen- voksede i Randene og som, naar de udblødes nogen Tid i varmt Vand, let spaltes fra hin- anden; de omslutter en lille, ret Kim, hvis kølleformede Kimakse bærer 2 tynde, hjærte- formede, c. 5 mm lange Blade. Rævekager har ingen Lugt, men en overordentlig bitter Smag, hvilken skyldes et Indhold af de to gif- tige Alkaloider B r u c i n (s. d.) og Stryk- nin (s. d.), gennemsnitlig 2,5 %, hvoraf lidt under Halvdelen er Stryknin; den største fundne Alkaloidmængde er 5,34 % (i Ceylon- frø). Alkaloiderne findes bundne til en med Kaffegarvesyre identisk Syre, der tidligere kaldes Igasursyre. Begge Alkaloiderne optræ- der i Frøhviden, men i Kimen kun Brucin. Des- uden indeholdes: Glykosidet Loganin og 3—4 % Fedt, bestaaende af Olie-, Palmitin-, Ka- prin-, Kapron- og Butylglycerider. Rævekager udføres især over Bombay og forhandles ofte i raspet eller groft pulverise- ret Tilstand, befriede for det silkeagtige Haar- lag (Pulvis seminis nucis vomicæ sine epidermide), men i denne Form er Varen ikke officinel. Pulveriseringen er paa Grund af Frøhvidens hornagtige Struktur tem- melig vanskelig, men kan lettes noget, naar Frøene først gøres bløde ved at udsættes for Vanddamp og derpaa tørres fuldstændig ud. Rævekager anvendes i Medicinen mod For- døjelses- og Nervesygdomme i Form af Eks- trakt (Extractum nu cis vomicæ) eller Tinktur, og har ogsaa en ikke ringe Anven- delse som Gift for skadelige Dyr. Ræveskind (Fuchsfelle; Fox ski Fourrure de renard), er Skinden og undertiden med lysere Hoved og med rød- lig Hals og Ben. Herhen ogsaa Kor s ak- skind og Karaganskind, af hvilke Ka- ra^anskindene fra Sibirien, der er graa med rødlige Rygstriber, hvid Bug og sorte Øren, saa at sige aldrig kommer til Europa. Kor- sakskindene er Skindene af den paa Step- perne ved Volga og det kaspiske Hav leven- de Korsakræv, der er c. 55 cm lang med en 35 cm lang Hale, meget ligner den almindelige Ræv, men dog er lidt højere og mere kort- halet, om Sommeren rødgul, om Vinteren gul eller brungul, medens Halen paa Oversiden er graagul, paa den yderste Del af Undersiden og paa Spidsen sort. P o 1 a r r æ v e n (norsk: M e 1 r a k k e), og- saa kaldet Fjeldræv, Stenræv ell. Isa- tis, er c. 63 cm lang med en 32 cm lang Hale, korte Ben, stump Snude, korte, runde Øren og en meget tæt og langhaaret, om Som- meren jordfarvet Pels med hvid Bug, om Vin- teren undertiden fuldstændig hvid. Farven veksler imidlertid meget, og der forekommer ogsaa Polarræve med blaalig, blygraa eller brunlig Vinterpels, ligesom der ogsaa findes mange Polarræve, der ikke skifter Farve, men optræder hele Aaret om som Blaaræve eller Hvidræve. Begge disse kan under- tiden forekomme i samme Kuld Unger. De smukkeste Blaaræve faas fra Guvernementet Archangel og fra Labradorkysten, de smuk- keste hvide Skind fra Labrador og Rupperts- land. Endvidere forekommer Polarræven i det nordlige Norge og Sverige, paa Island og Grønland. Ved den af den kgl. grønlandske Handels Auktioner, som finder Sted i Køben- havn i Februar Maaned hvert Aar, sælges indtil 2000 Stkr. Blaaræv og Hvidræv. I Lon- don. .sæl^.^ed Hudson Bay Compagniets amerikanske og russiske Polar ræveskind; den nordamerikanske Polarræv overgaar i Stør- europæiske og russiske Arter, men W cÆ/ grovere Haar lag. Den japanske Ræv er lille, med et tæt af forskellige Rævearter, der paa Grund af deres’ ÅuktiofieKt M'aifts Maaned en Mængde nord- smukke, lange Haar benyttes meget til Pels-\anierikanske'^K/fussi«ke Polarræveskind; den værk. Det hyppigst forekommende er Skin- det af den almindelige eller røde Ræv, dér i de bedste Kvaliteter faas fra Labradorky- sten, Aleuterne og Norge, Sverige og Kanada, derpaa i aftagende Kvalitet fra Rusland, Sibi- rien, Danmark, Schweiz, Bayern, Steiermark, Nordtyskland, Frankrig og Spanien. Den er ræverød, hvid under Bugen, sort paa Benene, eller paa disses forreste og udvendige Side (den amerikanske, røde Ræv) og har en hvid Halespids, men forekommer i en Mængde Va- rieteter, af hvilke især kan nævnes Kors- ræve n, der paa Ryggen har en bred, sort- brun Stribe og en sort Tværstribe og Sølv- ræven, hvis Ryg og Sider er sølvgraa i lyse til mørkere Nuancer, medens de lange Overhaar fra Hovedet til et Stykke ned over Krydset er meget mørke, næsten sorte. Skin- dets Værdi stiger med Farvens Dybde. Sort- ræv kaldes en Varietet, hvis Pels er ensar- tet mørk over det hele; saadanne Skind er meget sjældne, og enkelte særlig smukke Eksemplarer kan opnaa en Pris af indtil 7000 Kr. De bedste Korsræve faas fra Nordame- rika, mindre fine Skind fra Sibirien; de er meget kostbare og benyttes næsten udeluk- kende i Rusland. Sølvrævene faas fra Sibirien , Aleuterne, det nordlige Nordamerika og un- : dertiden ogsaa fra det nordligste Sverige, i O r a ar æv, K i t r æ v, faas af forskellige i smaa Rævearter fra Canada, Nordamerika i Sibirien og Tartariet. De er graa, undertiden , med isprængte brune sorte eller hvide Haar i'ordamerikanske Polarræv overgaar i Stør- else de europæiske og russiske Arter, men et; noget grovere Haar lag. nske Ræv er lille, med et tæt men noget ,(>roff: Waardække, der er rødliggult med en lys, næsten hvidlig Tegning paa Ho- ved og Hals; Halen er meget kort. Den afgi- ver et meget brugeligt Pelsværk, og navnlig kan man ved Farvning opnaa en meget smuk Vare. De smaa Præriræve, der findes i mange forskellige Kvaliteter, benyttes navn- lig til Fremstilling af billigere Pelsvarer og er særlig egnede til Tæppeskind. Ligesom Tilfældet er med alt andet Pels- værk, er Ræveskindene bedst om Efteraaret O£ Vinteren, ligesom Skindene af de i Bjerg- egnene og højt op imod Nord levende Dyr er de fineste. Den aarlige Produktion af Skind anslaas til c. 2000 Sølvræve, 7000 Blaaræve, 10 000 Korsræve, 65 000 Graaræve, 85 000 hvide Ræve og 350 000 røde Ræve. Rød Anilin se F u k s i n. Rødbede se Roer. Rødbejdse se Aluminiumacetat. Rødblyerts, K r o k o i t, er et af Blykromat bestaaende Mineral, der forekommer i Form af sammenvoksede, søjleformede, røde Kry- staller, der ved at ridses med Kniven giver en pomeransgul Streg. Det forekommer flere Ste- der i Rusland og Brasilien og paa Filippinerne og benyttes dels i fint malet Tilstand som Malerfarve,, dels til Fremstilling af Kromater. Rødbøg se Bøg.