Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rødgarvning 823 Røgede Varer Rødgarvning se Læder. Rødgods se Bronze og Messing. Rødgran se Gran. Rødgylden Lys, Arsensølvblende, P r o u s t i t, er en Sølvmalm med 65,4 % Sølv og 34,6 % Svovl og Arsen. Den er af koche- nille- til karmoisinrød Farve. Rødgylden, Mørk se P y r a r g y r i t. Rødjærnsten se Jæ rn glans. Rød Kobbermalm er et Mineral, der bestaar af Kuprooxyd. Det krystalliserer regulært, har kochenillerød til blygraa Farve, med brunrødt Pulver. De glatte Flader viser me- talagtig Diamantglans. -— Haardheden er 3,5 —4, Vægtfylden 5,7—6. Da den indeholder næsten 89 % Kobber, er det den rigeste Kob- bermalm man har. Rød Kobbermalm fore- kommer særlig paa Steder, hvor der er Kob- berglans, Kobberkis o. 1., som har været Gen- stand for Forvitring. Den findes derfor ofte foroven i saadanne Malmgange, som nedadtil fører svovlholdige Kobbermalme. Den fore- kommer især i Sibirien og Australien, men træffes ogsaa i anselige .Masser ved Lyon, i Cornwall og i Nordamerikas Søomraade. I Skandinavien er dette Mineral kun fundet som et sjældent Oxydationsprodukt af gedigent Kobber. Rødkridt, Rødsten (Rothel; Red chalk, Reddle; Rubrique, Crayon rouge), ogsaa kaldet Jærnrødt, Niirn- bergrødt, Neapelrødt, Jærn mø n i e, er et Mineral af brunrød Farve og blodrødt Pulyer (Streg), mat eller svagt glinsende. Det er jorda^tigt, afsmittende, fedtet at føle øaa og meget blødt. Vægtfylden er 3,1—3,8. Det bestaar af ensartet, skifret Ler, som er gen- nemtræng! med Ferrioxyd. Det kommer mest fra Saalfeld i Thiiringen, men findes desuden i Tyrol, Bøhmen, Schlesien. Frankrig o. fl. St. Rødkridt anvendes som Skrive- og Tegne- materiale og saves derfor sædvanlig ud i af- lange Stykker, der sælges æskevis eller ind- fattede i Træ eller Rør (Rødkridtstifter). De finere Rødkridtstifter formes af pulveriseret og slemmet Rødkridt paa samme Maade som Blyanter og kommer især i Handelen fra Nurnberg og Wien. Ogsaa de saakaldte e n- gelske og Pariser Crayons er tilbe- redte paa samme Maade og er indfattede i Cedertræ. De ildrøde Stifter bestaar sædvan- lig ikke af Rødkridt, men af Cinnober. Rødløg se Løg. Rødning, norsk: Røtning eller Røit- n i n g, se Ham p. Rødsalt se Natriumacetat. Rødspætter se Flyndere. Rødsten se Rødkridt. Rødtræ er en Fællesbenævnelse for en Del Træsorter, der tildels bruges til Rødfarvning, tildels i Møbelsnedkeriet, og af hvilke de vig- tigste er følgende: 1) F:ern ambuktræ, P.ernambuk- træ eller B r a s i 1 i e t r æ, er Vedet af for- skellige, i Sydamerika og Vestindien voksende Arter af den til Bælgplanterne hørende C æ- s alp in i a. Den bedste Sort er det s. k. ægte Brasilietræ, Pernambuk, der faas af den i Provinsen Pernambuco voksende Cæsalpinia echinata, et tornet Træ med røde og gule, stærkt duftende Blomster o? tornede Grene. Det har en tyk, lys, vær- diløs Splint og et 10—15 cm tykt Kærneved. som paa en frisk Snitflade har en gulrød Farve, der ved Luftens Paavirkning bliver rødbrun indtil næsten sort; paa et Tværsnit har Vedet lysere og mørkere Bælter og er tæt besat med fine Porer, medens Længde- snittet er glinsende og fuldt af fine Ridser. Det er uden Lugt, har en svagt sødlig Smag, er haardt og last og kan modtage en smuk Politur. 2) Betydelig mindre værdifuld baade ved den dermed frembragte Farves Styrke og Nuance er forskellige andre Sorter, der sæd- vanlig under et kaldes vestindisk Rød- t r æ, og som faas af forskellige andre Arter Cæsalpinia. Herhen hører Jamaicarød- t r æ, der gaar i Handelen i runde Stykker, som er 10 cm tykke eller mere, Bahi ar ø d- t r æ i kantede, indtil 15 cm tykke Stykker, Li m a-, Nicaragua-, Costa Rica-, St. Marta-, Coultheria- og Bahama- rødtræ. Samtlige disse Træsorter opnaar i Handelen kun fra % til henimod Halvdelen af den Pris, der betales for Pernambuk. De indeholder alle det gulligt farvede B r a- s i 1 i n, der vistnok for den største Dels Ved- kommende dannes under Træets Lagring ved Sønderdeling af et i det friske Ved tilstede- værende Glykosid. Det er opløseligt i Vand, Alkohol og Æter og forholder sig som en svag Syre, der med de tunge Metallers Oxyder giver farvede, uopløselige Forbindelser, Far- velakker, og det er herpaa, at Rødtræets An- vendelse i Farveriet beror. Ved Henstand i en alkalisk Opløsning af Brasilin oxyderes dette til B r a s i 1 e i n. der er meget tungt opløseligt i Vand. Opløsningen er lyserød med orange Fluorescens og giver med Ler- jordbejdser røde, med Jærnbejdser graavio- lette Farver. Naar Rødtræet kommer i Han- delen i raspet Tilstand, er det ofte vanskeligt at skelne fra Blaatræ, men det kendes dog let i?aa, at det farver kalkholdigt Vand rødt, me- dens Blaatræet paa samme Maade giver en biaaviolet Farve. Foruden selve Vedet er ogsaa den deraf ved Udtrækning med Vand og Indkogning af Opløsningen fremstillede Rødtræ- eller Brasilietræekstrakt en almindelig Handelsvare, der forekommer baade som en tyk Sirup og i faste, sortebrune Stykker. 3) Sappantræ, Sapantræ, ostin- disk Rødtræ, undertiden fejlagtig kaldet J ap a n t r æ, er Kærnevedet af den navnlig paa Ceylon, i ringere Mængde paa Java og i Siam dyrkede Cæsalpinia Sappan og kommer i Handelen i 10—15 cm tykke, mørkt brunrøde Stykker med en indtil 12 mm tyk, blød, glinsende, blegt rødliggul Marv. Det ligner i Bygningen Pernambuk og staar i Værdi mellem dette og de bedre vestindiske Rødtræsorter. Foruden til Farvning benyttes det ligesom Pernambuk til Kunstsnedkerarbej- de. Som Rødtræ benyttes endvidere: 4) Barwood eller Camwood (s. d.). 5) Gabuntræ, der ogsaa undertiden kal- des Camwood og afrikansk Sande 1- t r æ. 6) C o n d o r i t r æ (s. d.). 7) Redwood af Sequoia sempervi- rens fra Kalifornien. Vedet har en smal Splint og en rød Kærne med skarpt tegnede Aarringe. Det er let, blødt og meget hold- bart og benyttes til Bygningsbrug, Finerer og Blyanter. Røgede Varer se Konserver.